De økonomiske forskelle mellem top og bund har ikke været større i al den tid, vi har haft det moderne velfærdssamfund. I løbet af de seneste ti år er de rigeste blevet rigere i et tempo, der har sat resten af befolkningen af. 

En drivende motor for uligheden er den meget skæve fordeling af formue. Først og fremmest ligger værdien af ejerandele i unoterede aktier, som blandt andet findes i familieejede virksomheder, hovedsageligt i hænderne på den allerrigeste del af befolkningen. 

Afkast af formuer har i årevis været så store, at det i høj grad har øget uligheden.

Samtidig er de bedst lønnedes lønninger vokset hurtigere end andres. Selvom vi er et relativt lige land, er der fortsat behov for at inddæmme uligheden.