Arbejdsgiverne bør gå mere op i at forebygge stress. Om ikke andet så for deres egen skyld

Dansk Arbejdsgiverforening burde gå forrest og vise vejen, når det kommer til at bekæmpe arbejdsrelateret stress. Det kan i den grad betale sig for organisationens egne medlemmer.

Det er klart, at det kræver noget af arbejdsgiverne selv. Godt og trygt arbejdsmiljø, anerkendende og støttende ledelse, realistiske tidsfrister og tydelig kommunikation kræver ledelseskompetence og -indsatser. 

Læs også

Arbejdsmiljø

Tab af velstand: Stress koster 55 mia. kr. om året

Arbejdsrelateret stress sænker det effektive arbejdsudbud med 55.600 fuldtidsbeskæftigede, hvilket fører til et årligt velstandstab (BNP) på næsten 55 mia. kr. Velstandstabet kommer af to årsager...

Til gengæld viser en analyse, som vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har udarbejdet i samarbejde med HK, at arbejdsrelateret stress på samfundsplan giver et årligt velstandstab på 55 milliarder kroner, og at der ville stå 55.000 flere fuldtidspersoner til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis vi var foruden den arbejdsrelaterede stress.

Det er tal, der burde være guf for Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Gevinsterne ligger ligefor.

Derfor kan det undre, at DA’s politiske chef for arbejdsmiljø og sundhed, Christina Sode Haslund, i et indlæg i Berlingske den 15. maj bruger krudt på at lede efter huller i osten på vores analyse og i øvrigt komme med andre – for DA – bemærkelsesværdige pointer.

Først og fremmest skriver Haslund, at ”spørgsmålet om stress, dets årsager og omkostninger ikke er så sort-hvidt, at det kan presses ind i et excelark”.

Det er bemærkelsesværdigt. Så sent som onsdag i denne uge udgav DA et meget nøjagtigt skøn for, hvad ”usund livsstil” koster på arbejdsudbuddet: 28.000 fuldtidspersoner. DA presser her folks livsstilsvaner ind i et Excel-ark.

Et andet sted på DA’s hjemmeside kan man under overskriften ”Større arbejdsudbud gør Danmark rigere” finde meget præcise skøn af effekterne på arbejdsudbuddet på et reformforslag, der blandt andet indeholder mindreregulering af overførselsindkomster, forringelse af seniorpensionen og afvikling af seniorjobordningen.

Så DA’s regnearks-iver virker selektiv. Samtidig mener Haslund, at man ikke alene ”kan forklare stress ud fra arbejdspladsernes arbejdsmiljøindsats”. Implicit: Stress opstår ikke kun i arbejdstiden.

Læs også

Arbejdsmiljø

Bekæmpelse af stress er en vigtig arbejdsudbudsreform

Et større arbejdsudbud til gavn for de berørte og statskassen uden øget ulighed. Det kan man få, hvis man bekæmper stress. Hvis man bare kunne nedbringe arbejdsrelateret stress med 20 procent, øges...

Stress kan selvfølgelig have andre årsager end det arbejdsrelaterede. Men vores analyse bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 37.700 lønmodtagere foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der har undersøgt omfanget af arbejdsrelateret stress.

En lønmodtager defineres som havende arbejdsrelateret stress, hvis personen oplever symptomer på stress i forbindelse med arbejdet og er psykosocialt eksponeret på arbejdet. For at blive defineret som havende arbejdsrelateret stress skal man altså både opleve symptomer på stress i forbindelse med arbejdet og have et betydeligt niveau af ”triggers” på arbejdet. Det står tydeligt i vores analyse. 

Læs også

Arbejdsmiljø

Stress er ikke bare et samfundsanliggende, men et ledelsesansvar

Stress sætter sig langvarigt i arbejdstiden og koster samfundet 55 milliarder kroner om året. Virksomhedsledere vinder altså selv på at tage ansvar for at forebygge stress, mens politikere vinder på...

Det er lidt for nemt som arbejdsgiver at henkaste stressproblemerne som noget, der opstår uden for arbejdspladsen.

Haslund anklager os også for at skabe et overlap mellem to underliggende analyser, der naturligt ville puste konklusionen op. Men – som vi skriver i analysen – har vi netop taget højde for dette overlap. Det gør anklagen uforståelig.