Kontakt
Ny befolkningsprognose sænker udgiftsbehovet til velfærd i de kommende år
Befolkningsfremskrivningen for 2024 forudsiger, at der kommer markant færre børn frem mod 2030 end hidtil forudsat. Det betyder, at udgiftsbehovet til velfærden sænkes fra 40,5 til ca. 35 mia. kr.
Hovedkonklusioner
- Antallet af børn i alderen 0-6 år forventes i 2030 at være 36.700 lavere end forudset i sidste års befolkningsprognose. Det viser Danmarks Statistiks nye befolkningsprognose, som markant nedjusterer den forventede fertilitet i de kommende år.
- Det lave antal fødsler betyder, at udgiftsbehovet inden for særligt dagtilbud er væsentligt lavere end hidtil forudsat. I den modsatte retning forventer Danmarks Statistik nu 2.700 flere ældre over 80 år i 2030, hvilket trækker udgifterne til ældrepleje og sundhed op.
- Det neutrale udgiftsbehov er blevet opgjort af Finansministeriet til 40,5 mia. kr. for perioden 2023-2030. AE’s beregninger viser, at udgiftsbehovet med den nye befolkningsprognose falder til cirka 35 mia. kr.
- Regeringen har i sin 2030-plan afsat 33,4 mia. kr. til velfærd i perioden 2023-2030. Dermed er der næsten afsat penge nok til at fastholde uændrede medarbejdernormeringer og at varekøbet i den offentlige sektor kan følge med den teknologiske udvikling. Det har der ikke været indtil nu.
Nedjusteret fertilitet giver markant færre børn i 2030
Danmarks Statistiks har offentliggjort en ny befolkningsprognose, der markant nedjusterer forventningerne til fertiliteten i de kommende år.1 Antallet af børn i alderen 0-6 år forventes i 2030 at være 36.700 lavere end forudset i sidste års befolkningsprognose. I den modsatte retning forventer Danmarks Statistik nu 2.700 flere ældre over 80 år i 2030.
Figuren viser forskellen på befolkningsfremskrivningerne for 2023 og 2024 fordelt på aldersgrupper.
Ny befolkningsprognose sænker udgiftsbehovet til velfærd
Den ændrede befolkningsfremskrivning har markant betydning for udgifterne til velfærden. Det neutrale udgiftsbehov er blevet opgjort af Finansministeriet til 40,5 mia. kr. for perioden 2023-2030.2 Det er dette udgiftsbehov, der skal dækkes for at fastholde uændrede medarbejdernormeringer, og at varekøbet i den offentlige sektor kan følge med den teknologiske udvikling.
AE’s beregninger viser, at udgiftsbehovet med den nye befolkningsprognose falder til cirka 35 mia. kr. for samme periode, jf. tabellen.
Det er særligt det lave antal fødsler, som betyder, at udgiftsbehovet inden for bl.a. dagtilbud er væsentligt lavere end hidtil forudsat. Fremskrivningen viser dog også, at der frem mod 2030 bliver flere ældre over 80 år, hvilket trækker udgifterne til ældrepleje og sundhed op.
Regeringen har i sin 2030-plan afsat 33,4 mia. kr. til velfærd i perioden 2023-2030.3 Dermed er der næsten afsat penge nok til, at medarbejdernormeringerne i velfærden kan fastholdes i perioden 2023-2030.
Metode
Ændringen i udgiftsbehovet er skønnet med udgangspunkt i Svar på Finansudvalgets spm. 99 af 19. december 2023 samt Svar på Finansudvalgets spørgsmål 152 af 20. februar 2024. Det demografiske træk for hver aldersgrupper er herefter justeret med udgangspunkt i ændringen i befolkningsfremskrivningen fra 2023 til 2024. Der er derudover tillagt et beregningsteknisk velstandstillæg på 0,5 pct. om året.
I Finansministeriets opdaterede mellemfristede forløb for maj 2024 er det demografiske træk opjusteret som følge af indregning af den supplerende beløbsordning. Det forudsættes at være afspejlet i den opdaterede befolkningsfremskrivning, hvorfor der tages udgangspunkt i udgiftsbehovet ekskl. denne opjustering.
Regeringen har i sin 2030-plan afsat ekstra 32 mia. kr. til velfærd for perioden 2023-2030, målt i 2023-priser. Det svarer i 2024-priser til 33,4 mia. kr.