Mange nye folkeskolelærere forlader folkeskolen efter få år

Om analysen

I denne analyse undersøger vi ansættelsesforløb blandt nyuddannede lærere, der arbejdede i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse. Det har vi gjort for at belyse fastholdelsen af nye folkeskolelærere. 

Konkret har vi fulgt ansættelsessted blandt nyuddannede lærere, der var ansat i folkeskolen pr. 1. august umiddelbart efter færdiggjort læreruddannelse og fem år frem. Analysen fokuserer på lærerårgange, der er blevet færdiguddannede mellem 2013 og 2018. 2018 er den seneste årgang, hvor vi har data på ansættelsessted fem år efter endt læreruddannelse. 

---

Hver femte nye folkeskolelærer har forladt folkeskolen inden for tre år

Ud af de ca. 2.000 nyuddannede lærere fra 2018 arbejdede 1.180 (ca. 60 pct.) i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse. Tre år senere var kun 960 ud af de 1.180 nyuddannede lærere fortsat i folkeskolen. Det svarer til, at hver femte nye folkeskolelærer har forladt folkeskolen inden for tre år. Det fremgår af Figur 1 .

Figur 1 viser yderligere, at hver tiende nyuddannede lærer har forladt folkeskolen allerede inden for det første år. Derefter øges frafaldet med ca. 5 procentpoint om året, hvilket betyder, at omkring 20 pct. har forladt folkeskolen efter tre år. Herefter flader frafaldet ud og stiger kun med ca. 5 procentpoint over to år. Blandt nyuddannede, som har haft beskæftigelse i folkeskolen, er knap hver fjerde således faldet fra, fem år efter endt læreruddannelse. 

---

Halvdelen skifter til andre undervisningsjob

Flest af dem, der forlader folkeskolen, søger over i andre lærerfag, og særligt i private grundskoler. Det fremgår af Figur 2. Figuren er en dekomponering af Figur 1 og viser andelen af læreruddannede fra 2018, der arbejdede i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse, fordelt på ansættelsessted ét til fem år efter.

Ud af de 19,3 pct., der allerede inden for tre år havde forladt folkeskolen igen, arbejdede 6,7 procentpoint i private grundskoler og 3,4 procentpoint med undervisning uden for grundskolen. Det svarer til lige godt halvdelen af de 230 personer i lærerårgangen, der har forladt folkeskolen inden for tre år. 

Derudover var 5,0 procentpoint i job, men uden for undervisningsregi, og 4,2 procentpoint var enten ikke i job eller i befolkningen. Det er altså halvdelen, af dem der har forladt folkeskolen, der har forladt undervisningsfaget.

Gruppen uden for beskæftigelse er meget spredt. Nogen er bosat i udlandet, andre læser videre, er på barsel eller på ledighedsydelser. AE har tidligere vist at op til 12 pct. af nyuddannede lærere læser videre inden for de første år af endt uddannelse. 

---

Flere nyuddannede lærere end tidligere forlader folkeskolen inden for fem år

Andelen af nye folkeskolelærere, der forlader folkeskolen igen, er steget ift. tidligere årgange af nyuddannede lærere. Figur 3 viser andelen, som har forladt folkeskolen blandt nyuddannede lærere, der arbejdede i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse, hhv. ét, tre og fem år efter, fordelt på afgangsår fra læreruddannelsen. X-aksen viser afgangsåret.

Figuren viser, at ca. 10 procent, hver tiende, forlader folkeskolen inden for det første år. Det er nogenlunde den samme andel på tværs af ti afgangsårgange. 

Fra 2020-afgangsårgangen havde knap 17 pct. forladt folkeskolen efter tre år. Det er en smule højere end 2013-årgangen, men lavere end 2018-2019-årgangene.

Som tidligere beskrevet har næsten 20 pct., hver femte, blandt de nyuddannede fra 2018 forladt folkeskolen fem år efter. Det er knap 5 procentpoint mere end for 2013-årgangen.

Med andre ord: Blandt folkeskolelærerne, der blev færdige i 2013, gik der fem år før hver femte havde forladt folkeskolen igen. Blandt folkeskolelærerne fra 2018 skulle der kun gå tre år.

---

Halvdelen forlader undervisning helt

Figur 4 viser ansættelsessted blandt gruppen af nye folkeskolelærere, der har forladt folkeskolen inden for tre år, fordelt på afgangsår fra læreruddannelsen. Overordnet beskæftiger dem, der forlader folkeskolen, sig med det samme i dag som for ti år siden. På tværs af lærerårgange har ca. halvdelen af dem, der forlader folkeskolen inden for tre år, helt forladt undervisningsfaget.

Mellem 30 og 40 pct. forlader folkeskolen til fordel for de private grundskoler, og mellem 10 og 20 pct. fortsætter med at undervise uden for grundskoleregi. Omkring 30-35 pct. af dem, der forlader folkeskolen, arbejder helt uden for undervisning, mens de resterende 15-20 pct. enten ikke er i arbejde eller i befolkningen. 

Hvor Figur 3 viste, at andelen af nye folkeskolelærere, der forlader folkeskolen, er stigende, viser Figur 4, at dem der forlader folkeskolen i dag, foretager sig stort set det samme som for ti år siden – blot i større omfang. 

---

Sværere at fastholde nyuddannede lærere

Denne analyse tyder på, at det er blevet sværere at fastholde nyuddannede lærere i folkeskolen. Hver femte nye folkeskolelærer har forladt folkeskolen igen inden for bare tre år. Hver fjerde er væk efter fem år. Flere forlader folkeskolen, og de gør det hurtigere end tidligere årgange. 

Problemstillingen er ikke ny. I 2022 tog et bredt politisk flertal hul på udfordringen med en aftale om en ny læreruddannelse. Aftalen indebar blandt andet mere praktik i håb om at rykke lærerne tættere på folkeskolen. 

Det er ikke alle, der uddanner sig til lærer for at undervise i folkeskolen. Sådan behøver det heller ikke at være. Men det er en klar kollektiv opgave at sikre tilstrækkeligt ordentlige forhold og vilkår, så dem, der starter arbejdslivet som lærer i den fælles grundskole, ikke trækker sig igen. 

---

Metode

Sådan har vi gjort

I denne analyse undersøges nyuddannede lærere i forhold til efterfølgende ansættelsessted ud fra lønmodtagerbeskæftigelsen (BFL). 

En årgang af nyuddannede lærere defineres som dem, der i løbet af et skoleår har færdiggjort folkeskolelæreruddannelsen med uddannelseskoden ’502020’. 

Efterfølgende ansættelsessted findes ud fra BFL-registeret, pr. august i året. Vi inddeler i følgende ansættelsessteder: 

• Lønmodtagerjob i kommunale grundskoler 
• Lønmodtagerjob i private grundskoler 
• Lønmodtagerjob i enten 
  • anden form for undervisning uanset sektor 
  • regionale grundskoler 
• Ansættelser helt uden for grundskolen og undervisningssektoren 
• Intet job eller ude af befolkningen

Der er maksimalt medtaget én ansættelse pr. person pr. år. I tilfælde af flere ansættelser på samme tid, prioriteres der i ovenstående rækkefølge. Har en person flere ansættelser af samme type/prioritet vil den ansættelse med flest timer i november i året blive medtaget i analysen. 

”Grundskolen” er defineret som ansættelser i følgende brancher: 

• Førskoleundervisning (127-gruppering: ”Grundskole”), 851000
• Folkeskoler o.lign. (127-gruppering: ”Grundskole”), 852010
• Specialskoler for handicappede (127-gruppering: ”Grundskole”), 852020 
• Ungdoms- og efterskoler (127-gruppering: ”Gymnasier og erhvervsfaglige udd.”), 853110 

”Undervisning” er defineret som følgende (øvrige brancher under 36-grupperingen ”P Undervisning”): 

• Gymnasier, studenter- og HF-kurser, 853120
• Tekniske skoler og fagskoler, 853200
• Videregående uddannelser ikke på universitetsniveau, 854100      
• Videregående uddannelser på universitetsniveau, 854200      
• Undervisning inden for sport og fritid, 855100     
• Undervisning i kulturelle discipliner, 855200      
• Køreskoler, 855300     
• Anden undervisning i.a.n., 855900      
• Hjælpeydelser i forbindelse med undervisning, 856000     

Arbejdsstedets sektorkode er anvendt til at afgrænse, hvorvidt man er ansat i en privat eller kommunal grundskole. Private grundskoler er defineret som grundskoler jf. branchekoderne ovenfor, i enten sektoren ”Private virksomheder” eller ”Private nonprofitorganisationer”.

Gruppen af nyuddannede lærere, der arbejdede i folkeskolen umiddelbart efter endt uddannelse, består af dem, der arbejdede i en kommunal grundskole pr. 1 august efter endt uddannelse. 

---

Bilag