Folkeskoleaftale: Lige fordeling af intensiv undervisning rammer skævt

På hver anden folkeskole består mere end 10 pct. ikke dansk eller matematik

I 2023 bestod 11,5 pct. af eleverne i folkeskolernes 9. klasser ikke afgangsprøverne i dansk og/eller matematik.

Politikerne vil med den nye aftale om folkeskolens kvalitetsprogram give de mest udfordrede elever intensiv undervisning i dansk og matematik. Målgruppen er de 10 pct. af eleverne med størst udfordringer på hver enkelt folkeskole.1

Vi viser i denne analyse, at der på tværs af folkeskoler er stor variation i, hvor mange elever, der ikke består dansk og matematik. 

Læs også

Grundskole

Flere får under 02 i dansk og matematik i alle landsdele - især i sønderjyske og vest- og sydsjællandske kommuner

Andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke består både dansk og matematik er steget i 2023 sammenlignet med årene før coronakrisen. Der er store geografiske forskelle. Især i sønderjyske og...

Skoler har vidt forskelligt behov for ekstra støtte til fagligt svage elever 

Der er stor variation i, hvor mange elever, der ikke har bestået både dansk og matematik på tværs af landets folkeskoler.

I Figur 1 har vi fordelt folkeskolerne efter andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke bestod bådedansk og matematik i 2023.

På 5 pct. af folkeskolerne med en 9. klasse bestod alle elever dansk og matematik i 2023. På lidt over halvdelen af folkeskolerne er det omvendt mere end 10 pct. af eleverne i 9. klasse, der ikke har bestået både dansk og matematik, og på 15 pct. af folkeskolerne er det mere end hver femte elev i 9. klasse, der ikke har bestået både dansk og matematik. 

Lige fordeling af midler rammer skævt

I Figur 2 har vi fordelt folkeskolerne efter, hvilke elever der vil kunne få intensiv undervisning, når udmøntningen fordeles til de 10 pct. mest udfordrede elever på hver folkeskole.

I figuren svarer det blå og røde areal til andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke bestod både dansk og matematik i 2023, ligesom i Figur 1. 

Figuren viser et scenarie, hvor vi antager, at den intensive undervisning er blevet udmøntet til de elever, der afsluttede 9. klasse fra en folkeskole i 2023, så 10 pct. af eleverne på hver folkeskole ville kunne få glæde af den intensive undervisning. Det følger den udmøntning, som ligger i Folkeskoleaftalen. 

Det grå areal illustrerer den del af udmøntningen af den intensive undervisning, der kan gives til elever, der måske nok er mere udfordrede i dansk og matematik end deres klassekammerater, men trods alt kan bestå afgangsprøverne i begge fag.

Alt andet lige må der på halvdelen af folkeskolerne forventes at være elever, der kan få intensiv undervisning, som i forvejen ville kunne bestå dansk og matematik.

Det blå areal illustrerer den del af den intensive undervisning, der vil kunne gives til elever, der ikke består både dansk og matematik og det røde areal illustrerer den del af elevgrundlaget, som ikke vil kunne få hjælp, fordi mere end 10 pct. af eleverne på folkeskolen har udfordringer i dansk og matematik.

På halvdelen af folkeskolerne må der forventes fortsat at være et uopfyldt støttebehov, når den intensive undervisning er udmøntet til 10 pct. af eleverne. 

Hver tredje udfordrede elev risikerer ikke at få del i støtten

Når den intensive støtte skal målrettes de ca. 10 pct. mest udfordrede elever på hver folkeskole, bliver støtten ikke målrettet eleverne med det største behov.

Først og fremmest overstiger andelen af elever, der ikke bestod både dansk og matematik i 2023, de 10 pct. I alt 11,5 pct. af afgangseleverne opnåede ikke mindst 02 i både dansk og matematik i 2023.

Samtidig rammer folkeskoleaftalen skævt. Figur 3 er en illustrativ visning af hvordan.

Søjlen til venstre viser, hvordan folkeskoleaftalen på landsplan ville have ramt eleverne i 9. klasse i 2023, hvis 10 pct. på hver folkeskole havde kunnet få intensivundervisning.  Dvs. at den rammer mange elever, der ikke bestod (mørkeblå del af søjlen), men også at den intensive undervisning ville ramme en del elever, der bestod dansk og matematik i 2023 (grå del af søjlen).

Den højre søjle illustrerer behovet for intensiv undervisning, hvis man ville ramme de elever, der ikke bestod både dansk og matematik i 2023. Andelen markeret med rødt er elever, der ikke bestod og samtidig ikke ville få glæde af folkeskoleaftalens intensive undervisning.

Med andre er der 3,9 pct. af afgangseleverne (ca. 1.700 elever), der hverken bestod afgangsprøverne eller ville kunne have fået hjælpe under folkeskoleaftalen. Samtidig er der altså 2,4 procent af afgangseleverne, der omvendt bestod, men alligevel ville have fået den ekstra støtte.

De 7,6 pct. af eleverne svarer til ca. 3.400 elever. 11,5 pct. svarer til ca. 5.100 elever. Så når folkeskolen misser ca. 1.700 elever svarer det til ca. hver tredje udfordrede elev.

Folkeskoleaftalen ser et reelt problem, men pengene kunne ramme bedre

Folkeskoleaftalen udmønter 500 mio. kr. til intensiv undervisning til folkeskoleelever, der har svage faglige forudsætninger. Det er en meget vigtig investering i de børn, der har det allerstørste behov for ekstra hjælp, så de kan blive bedre klædt på til at tage en ungdomsuddannelse. Det at kunne læse, skrive og regne er en af de vigtigste forudsætninger for at komme godt videre i ungdomslivet.2

Læs også

Unge uden uddannelse

Psykisk sygdom og dårlige karakterer spænder ben for unges uddannelse

Unge, der vokser op med mange negative baggrundsforhold i bagagen, har markant dårligere chancer for at få en uddannelse end andre unge. Det kan være forhold som dårligt psykisk helbred, svag...

Pengene bliver dog ikke brugt dér, hvor de gør størst gavn. Aftalen udmønter støtten, så de ca. 10 pct. mest udfordrede elever på hver enkelt skole vil kunne få hjælp. Folkeskolerne har vidt forskellige udfordringer og behov

Som analysen viser, var der 5 pct. af folkeskolerne, hvor alle elever bestod dansk og matematik i 2023, mens mere end hver femte elev ikke bestod både dansk og matematik på 15 pct. af folkeskolerne. Med folkeskoleaftalen tilføres der lige mange penge til begge typer skoler.

På folkeskoler, hvor mange elever er udfordrede, vil der være et uopfyldt støttebehov, mens der på folkeskoler, hvor meget få elever har et udtalt behov for intensiv undervisning, vil være elever, der får støtten. Det er ikke en optimal fordeling af indsatsen.

Set i lyset af, at der på landsplan er 11,5 pct. af folkeskoleeleverne, der ikke består dansk og matematik, er det også ærgerligt, at aftalepartierne ikke har øget den økonomiske ramme så alle elever i risiko for ikke at bestå dansk og matematik kan få hjælp. Reformkommissionen foreslog da også oprindeligt at afsætte 650 mio. kr. til investering i intensiv undervisning for udfordrede elever.

Folkeskoleaftalen har det rigtige fokus, men aftalepartierne udnytter ikke muligheden for at hjælpe alle folkeskoleelever, der er i risiko for ikke at bestå dansk og matematik. De har afsat færre midler end Reformkommissionen anbefaler, og de målretter ikke indsatsen til de elever, der er i størst risiko for ikke at bestå dansk og matematik. 

Metode

• 1

   www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf24/mar/240320-aftale-om-folkeskolens-kvalitetsprogram-%E2%80%93-frihed-og-fordybelse.pdf

• 2

  www.ae.dk/analyse/2021-10-psykisk-sygdom-og-daarlige-karakterer-spaender-ben-for-unges-uddannelse