Læs også
Arbejdsmiljø
Arbejdsrelateret stress sænker det effektive arbejdsudbud med 55.600 fuldtidsbeskæftigede, hvilket fører til et årligt velstandstab (BNP) på næsten 55 mia. kr. Velstandstabet kommer af to årsager...
Kontakt
Arbejdsmiljø
Stress på jobbet koster tabt velstand for 55 milliarder kroner om året
Stress er dyrt for samfundet og virksomhederne. Hvis vi kan nedbringe den arbejdsrelaterede stress med bare 20 procent, vil det indbringe en velstandsgevinst på 11 milliarder kroner og et øget arbejdsudbud på 11.000 fuldtidsbeskæftigede.
Arbejdsrelateret stress er et kæmpemæssigt problem. Det er ulykkeligt for den enkelte, det svækker statskassen, og det kan mærkes på virksomhedernes bundlinjer.
Stress giver hvert år et velstandstab på knap 55 milliarder kroner, og der ville stå 55.000 flere fuldtidspersoner til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis vi var stressen helt foruden. Det viser en ny analyse, som vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har udarbejdet i samarbejde med HK.
Arbejdsrelateret stress er undværligt for alle parter. For den enkelte kan stress føre til sygdom, ofte med forværrede personlige relationer til følge. For arbejdspladsen betyder stressramte medarbejdere, at der kan produceres mindre. For statskassen betyder stress færre skatteindtægter, fordi flere trækker sig fra arbejdsmarkedet, og flere skal modtage sygedagpenge.
For arbejdspladsen betyder stressramte medarbejdere, at der kan produceres mindre. For statskassen betyder stress færre skatteindtægter, fordi flere trækker sig fra arbejdsmarkedet, og flere skal modtage sygedagpenge.
Bliver man først alvorligt ramt af stress, kan det være en langvarig proces at komme tilbage.
Den samlede gruppe, der rammes af arbejdsrelateret stress, arbejder mindre i mindst fire år, efter at de rammes af stress. Det betyder, at antallet af fuldtidspersoner, der kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men ikke gør det som følge af stress, er 33.000 fuldtidspersoner.
Det er et gennemsnit, der dækker over betydelige forskelle. Langt den største effekt på arbejdsudbuddet kommer fra, at der er en betydelig andel af de stressramte, der helt trækker sig fra arbejdsmarkedet, og som derfor ikke kommer tilbage fra deres stresssygemelding. Der er kun mindre forskelle i de negative effekter af arbejdsrelateret stress på tværs af køn, alder og sektor.
Antallet af fuldtidspersoner, der kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men ikke gør det som følge af stress, er 33.000 fuldtidspersoner
Dertil kommer, at yderligere 22.000 fuldtidspersoner er sygemeldte med løn på grund af stress. Altså en samlet effekt på arbejdsudbuddet på 55.000 fuldtidspersoner. En effekt, der muligvis er undervurderet, fordi vi pt. kun kan følge personer i fire år, efter stressen rammer. Der er muligvis flere længerevarende effekter – særligt når en så stor del af effekten skyldes personer, der helt trækker sig fra arbejdsmarkedet.
Læs også
Arbejdsudbud
På det seneste har flere undersøgelser peget på store potentialer i at fokusere på arbejdsmiljø, når vi taler om at øge arbejdsudbuddet.
Der er i dag et stort fokus på arbejdsudbudsreformer. Arbejdsgiverne ønsker at øge produktionen, og Christiansborg ønsker flere penge til politiske tiltag.
En indsats mod stress vil sagtens kunne stå mål med de reformer, der ellers tales om. Den samlede negative effekt af arbejdsrelateret stress overgår regeringens mål om en øget strukturel beskæftigelse på 45.000 personer i 2030.
Tænk, hvis vi kunne nedbringe arbejdsrelateret stress med bare 20 procent. Det ville give politikerne 1,5 milliarder kroner om året til at investere i uddannelse, forsvar og klima
Det er nok urealistisk at komme stress helt til livs, men tænk, hvis vi kunne nedbringe arbejdsrelateret stress med bare 20 procent. Det ville give politikerne 1,5 milliarder kroner om året til at investere i uddannelse, forsvar og klima, mens arbejdsgiverne kan juble over en velstandsgevinst på samlet 11 milliarder kroner og et øget arbejdsudbud på 11.000 fuldtidsbeskæftigede.
Læs også
Arbejdsmiljø
Én ud af ti danske lønmodtagere har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Andelen varierer dog markant over uddannelsesniveauer, a-kasser og brancher. Samtidig er der en tydelig sammenhæng mellem hårdt fysisk...
Det er mange liv, der kunne forbedres, og det er en stor effekt på samfundsøkonomien. Et bedre arbejdsmiljø er altså ikke kun et konkurrenceparameter for den enkelte virksomhed – det er en forudsætning for et mere velstående samfund.
