Skæv fordeling af formuer er en ulighedsmotor
De økonomiske forskelle mellem top og bund har ikke været større i al den tid, vi har haft det moderne velfærdssamfund. I løbet af de seneste ti år er de rigeste blevet rigere i et tempo, der har sat resten af befolkningen af. En drivende motor for uligheden er den meget skæve fordeling af formue. Afkast af formuer har i årevis været så store, at det i høj grad har øget uligheden. Først og fremmest ligger værdien af ejerandele i unoterede aktier, som blandt andet findes i familieejede virksomheder, hovedsageligt i hænderne på den allerrigeste del af befolkningen. Samtidig er de bedst lønnedes lønninger vokset hurtigere end andres. Selvom vi er et relativt lige land, er der fortsat behov for at inddæmme uligheden.
Fordeling & Levevilkår er en årligt tilbagevendende publikation, hvor Arbejderbevægelsens Erhvervsråd undersøger og gør status over blandt andet ulighed, økonomisk fordeling, fattigdom og sammenhængskraften i Danmark. 2024-publikationen indeholder tre temaer, som du finder på denne side. Hvert enkelt tema kan downloades som printvenlig PDF på temaernes respektive sider.
Voksende ulighed skyldes primært skæv formuefordeling
Formueindkomsterne fylder mere i danskernes samlede indkomst, og de er blevet mere ulige fordelt. Det viser en dekomponering af udviklingen i uligheden målt ved Gini-koefficienten for de seneste ti år.
Formueuligheden er stor uanset alder
Formueopbygning er aldersbetinget, da de unge af gode grunde har haft færre år end de ældre til at spare op til pension, i friværdi og i frie midler. Men det har ikke den store betydning for formueuligheden. Når formueuligheden bliver opgjort for hvert alderstrin, er den nemlig enten større, lige så stor eller næsten lige så stor som den gennemsnitlige ulighed på tværs af alle aldersgrupper.
Stort fald i antallet af relativt fattige børn – især blandt dem med ikke-vestlig oprindelse
Det store fald i antallet af relativt fattige børn i perioden fra 2017 til 2022 er især sket blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Antallet af børn med ikke-vestlig baggrund i familier under fattigdomsgrænsen er således faldet fra i alt 36.200 i 2017 til 22.500 i 2022.
