Kontakt
Flere og flere akademikere har råd til at trække sig tilbage før tid
En stor formue kan veksles til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for egen regning, også kaldet selvpension. Selvpensionering er dog forbeholdt et mindretal. Akademikere er den gruppe, hvor flest har råd til at trække sig tilbage. Knap hver femte akademiker kan trække sig tilbage fem år før folkepensionsalderen, mens det kun gælder hver tiende faglærte.
Hovedkonklusioner
- Muligheden for selvpension er forbeholdt et mindretal af arbejdsstyrken. Kun 11 pct. af arbejdsstyrken har råd til at trække sig tilbage for egen regning fem år før folkepensionsalderen. Selvpensionering kræver nemlig en stor formue, da man ikke modtager offentlig understøttelse.
- Det er blot 2 pct., der har råd til selvpensionering alene på baggrund af pensionsopsparingen fem år før folkepensionsalderen. Når den finansielle formue i form af bankindestående og værdipapirer samt muligheden for at belåne friværdien medregnes, stiger andelen, der har råd til selvpension, kraftigt.
- Knap hver femte akademiker har råd til selvpension fem år før folkepensionsalderen, mens det kun gælder hver tiende faglærte og endnu færre ufaglærte.
- Det er blandt akademikere, at den største stigning i andelen, der har råd til selvpension er sket, mens ufaglærte ikke i højere grad har fået råd til at trække sig tilbage for egen regning.
Formueforskelle leder til forskelle i tilbagetrækningsmuligheder
I denne analyse undersøger vi, hvor mange der på baggrund af deres pensionsopsparing, finansielle formue og friværdi har råd til at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet for egen regning før folkepensionsalderen. Det kaldes også selvpension.
Vi fokuserer på, hvem der har råd til selvpensionering, frem for hvor mange der benytter sig af muligheden. Det skyldes, at tilbagetrækningsmønstre helt generelt hænger sammen med konjunkturerne og udviklingen på arbejdsmarkedet.
Om man har råd til selvpension, er dels et spørgsmål om størrelsen af ens formue i form af pensionsopsparingen, den finansielle formue, som bankindeståender og værdipapirer samt evt. friværdi i egen bolig, der kan belånes. Derudover har folkepensionsalderen betydning, da man frem til folkepensionsalderen skal dække hele indtægtstabet selv, mens man efterfølgende kun skal dække en del, og endelig er den forventede restlevetid afgørende for, hvor lang en periode man må forvente at skulle dække.
Vi opgør muligheden for selvpension med afsæt i den løn, man er vant til at få, ud fra en tommelfingerregel om, at man skal have en bruttodækningsgrad på mindst 80 pct. af sin løn. Det vil sige, at tjener man 35.000 kr. om måneden før skat ekskl. pensionsindbetalinger, så skal formuen kunne dække et beløb svarende til mindst 28.000 kr. om måneden før skat, før man regnes for at have råd til selvpensionering.
Vi sætter derudover en nedre grænse svarende til den maksimale dagpengesats, så hvis ens formue ikke kan række til en udbetaling svarende til mindst den maksimale dagpengesats (19.728 kr. om måneden i 2023), så har man heller ikke råd til selvpensionering. Dette gør vi for at frasortere personer med lave eller meget lave erhvervsindkomster, der ellers med en relativt beskeden formue på papiret opfylder reglen om en bruttodækningsgrad på mindst 80 pct. I realiteten ville denne gruppe sandsynligvis ikke kunne trække sig tilbage for helt egen regning, da de i dag er delvist forsørget af andre, f.eks. en partner, eller modtager offentlig understøttelse en del af året. Datagrundlaget og metoden er beskrevet nærmere i boksen til sidst.
Selvpensionering er forbeholdt et mindretal
Figur 1 viser, hvor mange der har råd til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet for egen regning. Opgørelsen omfatter kun personer, der er i arbejdsstyrken, dvs. beskæftigede og bruttoledige. Hvis man kun betragter pensionsformuen, er det relativt få blandt f.eks. de 62-årige, der har fem år til folkepensionsalderen. I denne gruppe har 2,4 pct. råd til selvpensionering på baggrund af pensionsformuen. Men det tal vokser til 11 pct., når finansiel formue og friværdi inddrages. De to formuekomponenter bidrager nogenlunde ligeligt til stigningen i andelen, der har råd til selvpension.
Det er altså hver niende blandt de erhvervsaktive 62-årige, der har råd til at trække sig tilbage for egen regning.
For de årgange, der er tættere på folkepensionsalderen, har en større andel råd til selvpensionering. Det hænger, som nævnt ovenfor, sammen med, at man fra folkepensionsalderen kun skal dække en del af indtægtstabet ud af egen formue, mens den forventede restlevetid ligeledes er kortere. Derudover har man formelt set haft mulighed for at spare op i flere år, men den gradvise udbredelse af arbejdsmarkedspensioner, der for mange privatansatte først er sket i de senere år, taler i modsat retning. Derudover skal man være opmærksom på, at vi ser på personer, der fortsat er i arbejdsstyrken. I årene umiddelbart før folkepensionsalderen sker der en markant afgang fra arbejdsstyrken til offentlig forsørgelse. Det er eksempelvis blot 45 pct. af de 65-årige, der fortsat er i arbejdsstyrken. Den tilbageværende gruppe i arbejdsstyrken har oftest et højere uddannelses- og indkomstniveau end jævnaldrende, der har forladt arbejdsstyrken.
Dem, der har råd til at trække sig tilbage for egen regning, adskiller sig typisk ikke ved at have højere eller lavere indkomst, men ved at have markant større formue i såvel pensionsopsparing, friværdi og finansiel formue. Det viser Figur 2, hvor der for henholdsvis alle erhvervsaktive og dem, der har råd til selvpensionering, er opgjort medianen af erhvervsindkomst, pensionsformue, friværdi og finansiel formue. Medianen er det beløb, der ligger i midten af fordelingen, hvor halvdelen ligger under og halvdelen ligger over.
Erhvervsindkomsten er opgjort som den gennemsnitlige erhvervsindkomst før skat ekskl. pension over de seneste fem år korrigeret med lønudviklingen. Pensionsformuen er den samlede personlige pensionsopsparing før eventuel skat ved udbetaling, mens friværdi er opgjort som det beløb, man potentielt kan belåne op til 60 pct. af den skønnede markedsværdi af egen bolig, mens den finansielle formue dækker over bankindestående og værdipapirer som aktier mv.
Figuren viser, at den typiske erhvervsindkomst for de erhvervsaktive i alderen 60-66 år er på omkring 440-450.000 kr., mens pensionsformuen for dem, der har råd til selvpensionering, er 2-2,5 mio. kr. større sammenlignet med hele årgangen. Derudover adskiller gruppen sig især på størrelsen af den finansielle formue, der er i millionklassen, mens den typiske finansielle formue for erhvervsaktive i samme aldersgruppe er på 0,2-0,3 mio. kr.
Flest med en længere uddannelse har råd til at trække sig for egen regning
Der er store forskelle, ift. hvor mange der har råd til selvpensionering, når man ser på tværs af uddannelsesgrupper. For akademikere med en lang videregående uddannelse (LVU) er det hver femte, der har råd til at trække sig tilbage for egen regning fem år før folkepensionsalderen. For faglærte (EUD) gælder det kun hver tiende. Ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse er den gruppe, hvor færrest har råd til selvpensionering. I denne gruppe er det blot 7,2 pct., svarende til ca. hver 14., der har råd til at trække sig fem år før folkepensionsalderen. Det viser Figur 3.
Det bør i den sammenhæng bemærkes, at der kan være systematiske forskelle i restlevetid mellem uddannelsesgrupperne. F.eks. har akademikere typisk en lidt længere forventet levetid end ufaglærte, selv når der tages højde for kønsforskelle. Ved beregningen af, om man har råd til selvpensionering, er der ikke taget højde for eventuelle systematiske forskelle mellem uddannelsesgrupperne, kun mellem køn og udviklingen over tid. Det indebærer, at forskellene i muligheden for selvpension mellem uddannelsesgrupperne muligvis overvurderes en smule. Forskellene i forventet restlevetid omhandler dog årene efter folkepensionsalderen, hvilket bidrager til at mindske en eventuel bias set i forhold til et scenarie uden folkepension.
Omvendt er det også vigtigt at huske, at muligheden for selvpensionering opgøres med afsæt i, om man kan dække et beløb svarende til mindst 80 pct. af ens indkomst. Akademikerne har generelt en højere indkomst end de øvrige uddannelsesgrupper, jf. bilagsfiguren nederst, og derfor er formuekravet, der skal opfyldes for at have råd til selvpensionering, desto større sammenlignet med f.eks. faglærte og ufaglærte. Det trækker i retning af, at forskellene undervurderes, hvis akademikerne kan nøjes med en lidt lavere udbetaling som selvpensionister.
Flere har fået råd til at trække sig tilbage før tid - især akademikere
Figur 4 viser udviklingen i, hvor mange der har råd til at trække sig fem år før folkepensionsalderen fordelt på uddannelse. Fra 2020 er det muligt at medregne værdien af unoterede aktier til den finansielle formue, hvilket indebærer, at flere i de fleste uddannelsesgrupper regnes for at have råd til selvpensionering. I figuren fremgår andelen, der har råd til selvpension, hvor unoterede aktier er medregnet af de stiplede kurver, som konsekvent ligger højere end de solide kurver. Der er dog tale om et databrud, hvorfor de stiplede kurver ikke kan sammenlignes med den foregående udvikling.
Vi betragter i stedet udviklingen uden databrud ved at se bort fra den unoterede aktieformue. Blandt akademikere er der sket en kraftig stigning i andelen, der har råd til selvpensionering. Andelen er vokset med knap 80 pct. fra 2014 til 2021. Der er også flere faglærte med en erhvervsuddannelse, der har fået råd til selvpensionering fem år før folkepensionsalderen, men udviklingen er mere afdæmpet på ca. 45 pct., og omfanget er i et helt andet niveau. Det er nemlig kun halvt så mange faglærte, der har råd til selvpensionering, som akademikere.
Blandt dem med en kortere eller mellemlang videregående uddannelse er der sket en stigning i andelen, der har råd til selvpensionering fem år før folkepensionsalderen på omkring 30 pct.
Ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelsesniveau har som den eneste af grupperne ikke i højere grad fået råd til selvpensionering over de seneste år. Andelen har nemlig ligget nogenlunde stabilt omkring 6 pct. i hele årrækken.
Muligheden for selvpensionering er analyseret på baggrund af Danmarks Statistiks formue- og gældsopgørelse. Statistikken er dels baseret på tredjepartsindberetninger om bankindestående, kursværdi af aktier og andre værdipapirer, pensionsopsparing og gæld samt estimerede værdier af ejerbolig, andelsbolig, sommerhus og bil. Derudover indgår den skønnede værdi af unoteret aktieformue. Statistikkens opgørelsestidspunkt er pr. 31. december.
Til opgørelsen af selvpensionering er der ligeledes inddraget oplysninger omkring erhvervsindkomst fra indkomstregistret de seneste fem år før opgørelsestidspunktet samt arbejdsmarkedsstatus i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik.
Råd til selvpensionering er defineret som muligheden for at kunne opretholde en samlet udbetaling fra pensionsformue samt evt. finansiel formue og friværdi på mindst 80 pct. af den gennemsnitlige erhvervsindkomst (ekskl. pension) over de seneste fem år. Udbetalingen skal samtidig udgøre mindst den maksimale dagpengesats. Hvis man ikke har haft en positiv erhvervsindkomst i mindst tre af de seneste fem år, beregner vi ikke muligheden for selvpensionering. Erhvervsindkomsten fra tidligere år korrigeres for lønudviklingen ved at deflatere med timelønsudviklingen.
Beregningen af muligheden for selvpensionering tager højde for udbetaling af folkepension fra folkepensionsalderen, hvor det antages, at man modtager folkepensionens grundbeløb. Vi antager, at man nedsparer sin formue fuldstændig i løbet af den forventede restlevetid opdelt på køn (opgjort på baggrund af Danmarks Statistiks statistikbank tabel HISB8), og at man i alle år skal have det samme beløb før skat. Den konkrete beregning foretages med numerisk optimering. Der antages en realforrentning af den samlede formue efter skat på 1,54 pct., svarende til et langsigtet afkast efter skat på 3,57 pct. pr. år og en inflation på 2,0 pct.
Pensionsformuen er opgjort individuelt, mens de øvrige formuekomponenter, finansiel formue og friværdi, er delt ligeligt mellem de voksne i parfamilier. Formue tilhørende hjemmeboende børn indgår ikke i opgørelsen. Størstedelen af pensionsformuen beskattes ved udbetalingen, og det er derfor nærliggende at korrigere enten pensionsformue eller de øvrige formuekomponenter for dette. Vi har valgt at bruttoficere friværdien, men ikke den finansielle formue, da det er usikkert, hvor stor en del af denne formue, der består af urealiseret afkast på aktier, der først beskattes, når afkastet realiseres ved salg.
Friværdien er opgjort på baggrund af skønnede markedsværdier af fast ejendom samt kreditforeningsgæld og øvrig prioritetsgæld med pant i fast ejendom. Det er kun friværdi op til 60 pct. af ejendommens skønnede markedsværdi, der medregnes til formuen. Det baseres på en antagelse om, at man ikke nødvendigvis kan få lov til at belåne mere end 60 pct. af ejendomsværdien umiddelbart før folkepensionsalderen.
Alle beløb er fremskrevet til 2023-niveau ved at fremskrive med den historiske samt forventede udvikling i timefortjenesten i den private sektor på baggrund af Økonomisk Redegørelse marts 2023, Økonomiministeriet.
