Læs også
Ungdomsuddannelser
På ni år er der blevet ca. 12.000 flere studenter under 30 år, der hverken er færdige eller i gang med en uddannelse fem år efter studentereksamenen. Det betyder, at tallet i dag er 27.000, og en...
Kontakt
Indhold
Ungdomsuddannelser
Hver ottende københavnske student er ufaglært fem år efter studentereksamenen
På landsplan er der ca. 27.000 studenter under 30 år, der hverken er i gang med eller har afsluttet en uddannelse fem år efter studentereksamen. Tallet dækker dog over relativt store geografiske forskelle. Særligt I hovedstadsområdet og på Sjælland har mange studenter ikke taget en erhvervskompetencegivende uddannelse efter gymnasiet.
Hovedkonklusioner
- 12,8 pct. af studenterne under 30 år fra landsdelen Byen København er hverken i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter afgang. De højeste andele findes i København, på den københavnske vestegn og det øvrige Sjælland.
- På Fyn, i Nordjylland og i Vestjylland er andelen noget lavere. Her er det mellem 8,5 og 8,8 pct. af studenterne under 30 år, der hverken er i gang med eller har afsluttet uddannelse fem år efter afgang.
- I kommunerne Faaborg-Midtfyn, Hjørring og Ringkøbing-Skjern er det mellem 7,2 og 8,0 pct. af studenterne under 30 år, der hverken er i gang med eller har afsluttet uddannelse fem år efter afgang.
- På ni år er der blevet ca. 12.000 flere studenter under 30 år, der hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. I 2023 var der lidt under 27.000 ufaglærte studenter i hele landet. I 2028 kan tallet være 37.000.
Hver 8. student under 30 år fra København er ufaglært - i Nordjylland gælder det blot hver 12. student
Der er markante forskelle mellem landsdelene, når der ses på andelen af studenter, der hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamenen.
Figur 1 viser, at 12,8 pct. af studenterne under 30 år fra landsdelen Byen København, der inkluderer kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby, er uden erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamenen. I den anden ende af skalaen gælder det blot 8,5 pct. af studenter fra landsdelen Nordjylland.
Vi ser på, hvor studenterne havde bopæl, da de afsluttede deres gymnasiale uddannelse. Landsdelene følger Danmarks Statistiks opdeling af landet i 11 landsdele. Se faktaboksen nedenfor.
Fakta: Kommunerne i de 11 landsdele
Byen København: København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby
Københavns Omegn: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk
Nordsjælland: Allerød, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal
Østsjælland: Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød
Vest- og Sydsjælland: Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg
Fyn: Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø
Sydjylland: Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle, Aabenraa
Østjylland: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Aarhus
Vestjylland: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer, Viborg
Kommuner i hovedstadsområdet har høje andele af ufaglærte studenter
Der er også relativt store forskelle i andelen af ufaglærte studenter på tværs af kommuner.
Figur 2 viser, at 13,1 pct. af studenterne under 30 år fra Københavns Kommune er uden erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamenen. I den anden ende af skalaen gælder det blot henholdsvis 7,2 pct., 7,4 pct. og 8,0 pct. af studenterne fra Faaborg-Midtfyn Kommune, Hjørring Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune.
Vi tager igen udgangspunkt i, hvor studenterne havde bopæl, da de afsluttede deres gymnasiale uddannelse.
Tabel 2 viser, at Ærø Kommune har den klart højeste andel af ufaglærte studenter med 21,2 pct., hvilket dog dækker over en relativt lille gruppe på 70 personer. Ser vi på kommuner, hvor mindst 100 studenter under 30 år er ufaglærte fem år efter studentereksamen, består top-3 af kommuner i Københavnsområdet: Tårnby, København og Ishøj.
Derudover er det er særligt kommuner i den vestlige del af Københavnsområdet og resten af Sjælland, der har den højeste andel af ufaglærte studenter. Her er det generelt mellem 11 pct. og 14 pct. af studenterne under 30 år, der hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamenen.
Tabel 3 viser de kommuner, der klarer sig bedst ift. at sikre, at studenterne derfra får taget en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det gælder især i Nordjylland, Vestjylland og på Fyn – f.eks. i kommunerne Kerteminde, Faaborg-Midtfyn, Skive, Hjørring og Ringkøbing-Skjern. Her er det mellem 6,9 og 8,0 pct. af studenterne under 30 år, der ikke er kommet videre i uddannelsessystemet fem år efter gymnasiet.
Risiko for at en voksende gruppe unge med en studentereksamen forbliver ufaglærte
Formålet med gymnasiale uddannelser er at forberede de unge til videregående uddannelse. En videregående – og i det hele taget erhvervskompetencegivende – uddannelse giver bedre jobsikkerhed og fører til job med bedre løn end ufaglært arbejde, både som ung, men i høj grad også i resten af livet.
Derfor er det et problem, at der er et voksende antal ufaglærte studenter.
Gode konjunkturer kan givetvis forklare, at unge i højere grad udskyder at læse videre, fordi det er lettere at få et ufaglært arbejde i opgangstider. Ufaglærte studenter har dog en svagere arbejdsmarkedstilknytning end dem, der har taget en uddannelse efter gymnasiet, og de arbejder oftere i mere konjunkturfølsomme brancher. Det er derfor bekymrende, at et stigende antal unge ikke kommer i gang med en uddannelse efter gymnasiet.
Både for den enkelte student og rent samfundsøkonomisk er der et stort potentiale i at sikre bedre overgange fra gymnasierne til både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Der skal dog også sikres bedre overgange fra folkeskolen, så færre vælger studentervejen, og flere søger mod erhvervsuddannelserne, da der er mangel på faglært arbejdskraft til både velfærd og grøn omstilling.
Metode
Sådan har vi gjort
Ufaglærte studenter defineres som personer, der har en gymnasial uddannelse, er under 30 år og hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter afgang fra gymnasial uddannelse. Personernes uddannelsesstatus observeres i september 2022. Analysen tager udgangspunkt i, hvor personerne havde bopæl, da de tog deres gymnasiale uddannelse – og altså ikke nuværende bopæl. En person, der tog sin studentereksamen i Vestjylland, men sidenhen er flyttet til Østjylland, tæller derfor med i Vestjylland.
Samsø Kommune og Læsø Kommune er udeladt fra opgørelsen af diskretionshensyn, da et relativt lavt antal studenter havde bopæl i kommunerne, da de fik deres studentereksamen.
Studenter fra STX, HF, HTX og HHX inkl. studenter fra internationale skoler og studenterkurser. Personer med en EUX tæller ikke med.
For en beskrivelse af fremskrivningen af antallet af ufaglærte studenter, se analysen https://www.ae.dk/analyse/2024-06-rekordmange-studenter-er-uden-uddannelse-og-rekordernes-tid-er-naeppe-forbi#toc-metode-s-dan-har-vi-gjort
Bilag: 12.000 flere ufaglærte studenter på ni år
Antallet af studenter under 30 år, der hverken har gennemført eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamenen, er steget med ca. 12.000 personer de seneste ni år.
Bilagsfiguren viser, at antallet er steget fra ca. 15.000 personer i 2012 til ca. 27.000 personer i 2023. I 2028 kan tallet være 37.000, viser vores fremskrivning.
