I fem brancher kommer mere end hver tredje lavtlønnede fra udlandet

Om analysen

Gennem de senere år er antallet af lønmodtagere med udenlandsk baggrund vokset markant på det danske arbejdsmarked. Udenlandske lønmodtagere har dermed spillet en stor og vigtig rolle i den beskæftigelsesfremgang, vi har set. 

I denne analyse har AE undersøgt, hvor meget udenlandsk arbejdskraft fylder i bunden af lønfordelingen i forhold til totalt inden for en række brancher. Der er set bort fra studerende i analysen. Udenlandske lønmodtagere dækker over personer med udenlandsk statsborgerskab som har bopæl i Danmark pr. 1. januar 2023, samt personer med bopæl i udlandet med udenlandsk eller ukendt statsborgerskab. Data er nærmere beskrevet i metodeboksen sidst i analysen.

Udenlandsk arbejdskraft er overrepræsenteret i bunden af lønfordelingen

Figur 1 viser, hvor stor en andel af udenlandsk arbejdskraft udgør i den nederste kvintil af lønfordelingen og i branchen totalt. Den nederste lønkvintil er den femtedel af lønmodtagerne med de laveste lønninger. I det tilfælde, at de to bjælker er lige lange, betyder det, at udenlandsk arbejdskraft udgør den samme andel i den nederste del af lønfordelingen som totalt. Omvendt vil en forskel mellem søjlerne betyde, at udlændinge udgør en større eller mindre andel af beskæftigelsen i bunden af lønfordelingen end samlet. 

I størstedelen af brancherne udgør udenlandsk arbejdskraft en større andel af lønmodtagerne i den nederste femtedel af lønfordelingen end af det samlede antal lønmodtagere i branchen. 

I landbruget har 44 pct. af lønmodtagerne udenlandsk statsborgerskab. Det samme gælder for 66 pct. af de lavestlønnede lønmodtagere i landbruget. Udlændinge er dermed klart overrepræsenteret i bunden af lønfordelingen. 

Det samme gælder inden for transport, hotel og restauration, hvor udlændinge udgør omkring 30 pct. af den samlede beskæftigelse, men 40-50 pct. af de lavtlønnede. 

I byggebranchen udgør lønmodtagere med udenlandsk arbejdskraft en dobbelt så stor andel af de lavestlønnede som af branchens lønmodtagere generelt. 

Også når man ser på ejendomshandel og udlejning, transport, andre serviceydelser og industrien, udgør udenlandsk arbejdskraft en væsentligt større andel af beskæftigelsen i bunden af lønfordelingen end samlet. 

Udenlandsk arbejdskraft udgør 56 pct. af de lavestlønnede i små hoteller og restaurationer

I det kommende zoomer vi ind på små virksomheder med højest 10 ansatte. På de små virksomheder forstærkes tendenserne fra ovenfor. I Figur 2 ses andelen af udenlandsk arbejdskraft i den nederste lønkvintil og totalt i virksomheder med under 10 ansatte. 

På små virksomheder fylder udlændinge mest inden for hotel og restauration, hvor 40 pct. af lønmodtagerne har udenlandsk statsborgerskab. Blandt lønmodtagere i den laveste kvintil – dvs. blandt de 20 pct. lavestlønnede i branchen – udgør udenlandske lønmodtagere 56 pct. Udlændinge fylder dermed endnu mere i bunden af lønfordelingen end generelt inden for hotel og restauration. 

Samme billede gælder blandt små virksomheder i landbruget, hvor udlændinge totalt udgør godt en tredjedel af lønmodtagerne, mens de udgør ca. halvdelen af de lavestlønnede. Det kan dog formentlig i nogen grad forklares ved, at landbruget har en del udenlandske ansatte, der er kommet til Danmark gennem praktikordninger på udenlandske uddannelsesinstitutioner, som vi ikke har oplysninger om i de danske registerdata.

Det samme gør sig gældende inden for rengøring mv., hvor udenlandsk arbejdskraft udgør 45 pct. af de lavestlønnede lønmodtagere i de små virksomheder og 26 pct. generelt i de små virksomheder. 

Manglende organisering og overenskomstdækning øger risikoen for social dumping

Da vi ikke har adgang til oplysninger om fagforeningsmedlemsskab eller overenskomstdækning i de enkelte brancher eller virksomheder, anvendes i stedet to indikatorer for graden af organisering og ordentlige vilkår i brancherne. De to indikatorer er andelen af beskæftigede i hver branche, der er medlem af en a-kasse, og andelen af beskæftigede i hver branche, som har en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. 

Figur 3 viser begge indikatorer fordelt på brancher. Det fremgår af figuren, at der er en markant lavere andel forsikrede og en markant lavere andel med en arbejdsgiveradministreret pensionsordning inden for især hotel og restauration og landbrug, men også inden for kultur og fritid samt rejsebureauer, rengøring og anden operationel service. 

Der er dermed et sammenfald mellem de brancher, hvor andelen af udlændinge i den nederste lønkvintil er høj og indikatorerne for graden er organisering er lave. 

Det kan indikere, at overrepræsentation af udenlandsk arbejdskraft i de lavestlønnede job er mest udbredt i brancher, der typisk har dårligere overenskomstdækning end det generelle tilfælde. Det peger på vigtigheden af organisering af medarbejdere, fordi det stiller lønmodtagerne bedre både ift. løn og arbejdsvilkår. 

Hvis vi skal sikre, at vi også i fremtiden kommer til at have et arbejdsmarkedet med en – i et internationalt perspektiv – lille lønspredning og med lige muligheder for lønmodtagerne, spiller fagforeningerne en vigtig rolle. Jo højere organisering – jo bedre muligheder for at forhandle overenskomster, des mindre er risikoen for et arbejdsmarked, hvor hver mand kæmper sin egen kamp.

Metode