Læs også
I 2030 vil der være uddannelsesmæssige ubalancer på arbejdsmarkedet. Det danske arbejdsmarked står over for et overskud af arbejdskraft i bestemte uddannelsesgrupper og et underskud i andre. Der vil...
Den gennemsnitlige indkomst for faglærte i løbet af et arbejdsliv er steget relativt til akademikere de seneste 25 år. Faglærte inden for teknik og byggeri tjener mest. Udviklingen kan tilskrives, at udbuddet af faglærte relativt til akademikere er faldet, og at faglært arbejdskraft dermed er blevet mere efterspurgt.
AE har i en nylig analyse vist, at forskellen mellem 40-årige faglærtes og akademikeres indkomst er faldet de sidste 30 år.1
Et andet relevant mål for den økonomiske værdi af uddannelse er dog livsindkomsten, altså, hvor meget en gennemsnitlig elektriker, sygeplejerske eller ingeniør kan forvente at tjene i løbet af et arbejdsliv. I denne analyse udregner vi livsindkomsten som summen af den erhvervsindkomst man tjener, fra man er 18 til 60 år.2
Figur 1 viser, at forskellen mellem faglærtes og akademikeres livsindkomster er faldet. I 1997 var den gennemsnitlige akademikers livsindkomst 71 pct. højere end en gennemsnitlig faglærts livsindkomst. I 2022 er gabet faldet til 59 pct.
Livsindkomsten er altså steget relativt mere for faglærte end for akademikere i perioden. Det kan sandsynligvis tilskrives, at udbuddet af akademikere er vokset markant i perioden, samtidig med at den teknologiske udvikling har øget efterspørgslen efter begge typer arbejdskraft.
Der skjuler sig dog nogle markante forskelle inden for hver uddannelseshovedgruppe. Figur 4 viser udviklingen i den gennemsnitlige livsindkomst for udvalgte uddannelsesgrupper siden 1997. F.eks. var elektrikeres gennemsnitlige livsindkomst i 1997 på niveau med humanisternes. Men i dag er elektrikernes livsindkomst i gennemsnit tre mio. kr. højere. Også kontoruddannede har halet kraftigt ind på humanisterne.
Også inden for de mellemlange videregående uddannelser er der store forskelle. Maskinmestres gennemsnitlige livsindkomst er vokset meget i perioden og er i dag ret tæt på civilingeniørernes. Sygeplejersker har også opnået en pæn indkomstfremgang og tjener i dag gennemsnitligt næsten lige så meget som en humanist.
Siden 1997 er den gennemsnitlige livsindkomst for personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse steget med mellem 3 og 5 mio. kr. (2023-priser). Det fremgår af Figur 3.
Faglærtes livsindkomst er steget med 24 pct., imens akademikeres livsindkomst er vokset med 16 pct. Professionsbachelorers gennemsnitlige livsindkomst er steget med 20 pct., og den gennemsnitlige erhvervsakademiuddannedes livsindkomst er steget med hele 31 pct.
I samme periode er den gennemsnitlige livsindkomst næsten ikke steget for ufaglærte, og den er faktisk faldet siden finanskrisen. Udviklingen understreger, at det er blevet endnu mere vigtigt at få en erhvervskompetencegivende uddannelse for at opnå en god livsindkomst, og at det samfundsøkonomiske afkast af uddannelse ser ud til at være steget.
Den ringe indkomstudvikling for ufaglærte kan nok til en vis grad tilskrives, at de i lavere grad har de nødvendige kompetencer på et højteknologisk arbejdsmarked, men især også, at den gennemsnitlige ufaglærte person i dag i langt højere grad har baggrundskarakteristika, der er forbundet med svag arbejdsmarkedstilknytning, fordi flere får en uddannelse i dag sammenlignet med i 1997.
Akademikere tjener i gennemsnit stadig noget mere end faglærte, men forskellen bliver stadigt mindre, også relativt til erhvervsakademiuddannede og professionsbachelorer. Samtidig tjener flere typer af tekniske faglærte som 40-årige mere end f.eks. akademikere inden for humanistiske fag.
Analysen understreger, at en erhvervsuddannelse kan være en rigtig god vej til et godt arbejdsliv og en indkomst, der i mange tilfælde matcher personer med en videregående uddannelse.
Forskningslitteraturen på området peger på, at det stigende udbud af akademikere – både absolut og relativt til kortere uddannelsesniveauer – har lagt en dæmper på lønudviklingen for akademisk arbejdskraft.3 Det er konsistent med det, vi her observerer på danske data.
Når den relative andel af akademikere ift. faglærte i den arbejdsdygtige alder stiger yderligere i de kommende år, må det derfor umiddelbart forventes, at forskellen i indkomster formindskes yderligere.
Se AE: Indkomstforskellen mellem faglærte og akademikere falder støt
I perioden er tilbagetrækningsalderen steget, og der har været markante ændringer af både folkepension- og efterlønsalder. Derfor er livsindkomsten her kun beregnet frem til 60-årsalderen, med henblik på at minimere effekten af tilbagetrækningsrefomer. Se metodeboks for en yderligere beskrivelse.
Se fx Stansbury et al. (2023) www.hks.harvard.edu/sites/default/files/centers/mrcbg/files/198_AWP_final.pdf#page=20 og Autor et al. (2020). scholar.harvard.edu/files/goldin/files/agk_extending_aerpp.pdf