Milliongevinster af skolepraktik
Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres uddannelse - skolepraktik kan være med til at løse en del af praktikpladsmanglen - nye beregninger viser, at faglærte, der er uddannet via skolepraktik, klarer sig næsten lige så godt på arbejdsmarkedet som de faglærte.
En måde at løse den voldsomme mangel på praktikpladser er at udvide skolepraktikordningen således, at det bliver muligt for alle elever på landets erhvervsskoler at færdiggøre deres uddannelse.
Skolepraktikordningen bliver dog ofte mødt med den kritik, at faglærte, der er uddannet gennem skolepraktik frem for almindelig praktik, klarer sig dårligere på arbejdsmarkedet senere hen.
Analysen viser, at ud af de 14.454 personer, der fuldførte en erhvervsfaglig uddannelse i 2003 og efterfølgende kom i arbejde, har 216 været i skolepraktik.
Mange skolepraktikanter opnår samme løn
I de første par år efter endt uddannelse har automatik- og datamekanikere, der har gået i skolepraktik, et lønefterslæb i forhold til personer, der har været i almindelig praktik, på omkring 20 procent, dvs. de opnår 80 procent af lønnen blandt personer fra almindelig praktik.
Dernæst stabiliseres lønefterslæbet til at ligge på omkring 15 procent, når skolepraktikanterne sam-menlignes med en gennemsnitlig person, der har været i almindelig praktik.
Sammenlignes i stedet med den fjerdedel af de faglærte fra almindelig praktik, der har opnået den laveste løn (kaldet 1. kvartil), da er lønefterslæbet indhentet allerede 3 år efter endt uddannelse. Sidenhen opnår automatik- og datamatikuddannede, der har været i skolepraktik, faktisk en højere løn end den dårligste fjerdel blandt personer fra almindelig praktik.
Det samme mønster gør sig gældende for de øvrige uddannelser. Med tiden indsnævres lønefterslæbet for de faglærte, der har gennemført deres uddannelse via skolepraktik, set i forhold til faglærte med en ordinær praktikplads i bagagen.
Skolepraktik er et godt alternativ til afbrudte uddannelsesforløb
Analysen viser, at de unge, der gennemfører en erhvervsuddannelse via en skolepraktikordning, relativt hurtigt kommer op i nærheden af lønniveauet for de, der har været i ordinær praktik.
Der er måske ikke tale om, at skolepraktikanterne kommer op på et gennemsnitligt lønniveau, men på alle de valgte uddannelsesretninger opnår skolepraktikanterne inden for fem år den samme løn som den dårligste fjerdel blandt de uddannede, der har været i ordinær praktik. Derfor skal skolepraktik ses som et godt alternativ til, at de slet ikke får en uddannelse.
Set over et liv tjener en ufaglært langt mindre end en faglært. Ufaglærte er langt mere ledige og har generelt en lavere timeløn end faglærte, hvorfor ufaglærte har en lavere livsindkomst, både når det gælder markedsindkomst og disponibel indkomst.
Den samfundsøkonomiske gevinst af at give unge en uddannelse via skolepraktik sammenlignet med ingen uddannelse er enorm. Gevinsten af skolepraktikken på lønnen ligger mellem 400.000 kr. og 3,4 mio. kr. set i forhold til, hvis de unge ikke fik nogen uddannelse.
De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at 45 procent af de lidt over 8.000 elever, der mangler en praktikplads, er i skolepraktik. Dermed står 4.300 elever reelt uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse.
Selvfølgelig er der forskel på, om det er muligt at tilbyde en skolepraktikplads inden for de forskellige fagretninger, men som analysen viser, vil det være en god forrentning at udvide ordningen, således at alle kan gennemføre en uddannelse.
Omtalt i Politiken d. 20. november 2010.
