Læs også
Selvom arbejdsmarkedet flere steder mangler arbejdskraft, er 6,4 pct. af alle 15-24-årige uden job og uddannelse. Det er langt fra den politiske 2030-målsætning. Der er sket en lille stigning i...
I 2022 var der 30.000 25-29-årige ufaglærte, som ikke var i job eller uddannelse. Det er ca. 2.600 flere end i 2016. Analysen viser, at det at stå uden job og uddannelse ikke kun er et problem blandt de helt unge, hvor der er 43.000 uden job og uddannelse. Ungeindsatsen i kommunerne bør derfor udvides til også at omfatte de 25-29-årige.
Siden 2016 er der sket en stigning på ca. 2.600 flere unge mellem 25 og 29 år, der er uden job og uddannelse, mens niveauet de seneste fem år er stagneret.
Udviklingen dækker over geografiske forskelle. Mens der er færrest 25-29-årige uden job og uddannelse i de største byer, er gruppen vokset i især mange jyske og fynske kommuner.
Værst har udviklingen været i kommunerne Langeland, Mariagerfjord og Tønder, hvor andelen af 25-29-årige uden job og uddannelse er steget hhv. 5,4, 4,0 og 3,8 procentpoint fra 2016 til 2022.
I 2022 var der 30.000 25-29-årige ufaglærte, som hverken var i gang med at tage en uddannelse eller i job. Det fremgår af Figur 1, som også viser, at langt størstedelen af personerne i gruppen ikke har anden uddannelse end grundskolen. Niveauet er lidt højere end i 2016, men har ligget nogenlunde jævnt siden 2018.
AE har for nyligt opgjort antallet af 15-24-årige ufaglærte, som ikke er i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse til 43.000 personer.1
Det betyder, at der samlet er 73.000 unge under 30 år, som ikke har opnået en uddannelse eller er i gang med en, og som heller ikke har et arbejde. Mens antallet af 25-29-årige i gruppen er relativt konstant hen over de senere år, er antallet af 15-24-årige – efter et fald i 2021 - atter steget lidt det seneste år. Det fremgår af Figur 2.
Figur 3 viser uddannelsesfordelingen i gruppen. En stigende andel blandt de 25-29-årige har opnået en gymnasial uddannelse, mens en faldende andel har grundskolen som højest fuldførte uddannelse.
Figur 4 viser udviklingen i andelen af 25-29-årige uden job og uddannelse på kommunalt plan fra 2016 til 2022. På landsplan faldt andelen af 25-29-årige uden job og uddannelse med 0,3 procentpoint (fra 8,9 pct. til 8,6 pct.) i årene 2016-2022, men det dækker over store kommunale forskelle.
Mens andelen er steget med 5,4 procentpoint i Langeland Kommune, 4,0 procentpoint i Mariagerfjord Kommune og 3,8 procentpoint i Tønder Kommune, er andelen faldet med 4,7 procentpoint i vestegnskommunerne Høje-Taastrup og Albertslund og med 3,0 procentpoint i Ringsted Kommune.
Generelt tegner der sig et billede af, at gruppen er blevet mindre i de største byer, i vestsjællandske kommuner som Slagelse, Kalundborg og Ringsted samt i hovedstadsområdet – ikke mindst på den københavnske vestegn. Omvendt er gruppen vokset i store dele af Jylland og Fyn.
Figur 5 viser andelen af 25-29-årige, som hverken har en uddannelse eller er i gang med job eller uddannelse fordelt på kommuner. På landsplan er 8,6 pct. af de 25-29-årige uden job og uddannelse. Der tegner sig et tydeligt billede af, at gruppen fylder mest i det sydlige Danmark og mindst i og omkring de største byer samt i Nordsjælland.
I Langeland Kommune er hver femte 25-29-årige (20,6 pct.) uden job og uddannelse. Det er mere end dobbelt så mange som på landsplan. I Lolland Kommune er andelen 17,4 pct., og i kommuner som Tønder, Bornholm og Vordingborg er ca. 14-16 pct. uden job og uddannelse.
I den modsatte ende af skalaen findes de større byer, hvor kommunerne Frederiksberg, København, Aarhus, Lyngby-Taarbæk, Odense og Aalborg alle har en andel under 7 pct. Det viser tydeligt, at der er store kommunale forskelle på, hvor stor udfordringen er.
Tabellen nedenfor viser, hvilke overførselsydelser de 25-29-årige ufaglærte, som hverken er i gang med job eller uddannelse, modtager. I alt modtager ca. to ud af tre af de 25-29-årige i gruppen med grundskole som højest fuldførte uddannelse en offentlig ydelse. Heraf modtager omkring halvdelen uddannelseshjælp.
Blandt de 25-29-årige med en gymnasial uddannelse modtager ca. 40 pct. en offentlig ydelse. Igen er uddannelseshjælp klart mest udbredt. Blandt de 15-24-årige modtager kun hver tredje en offentlig ydelse, og igen er uddannelseshjælp den hyppigst forekomne overførselstype.
Når to ud af tre af de 25-29-årige ufaglærte, som ikke er i gang med job eller uddannelse, modtager en offentlig ydelse, fortæller det, at det er en gruppe unge, der i høj grad allerede er i kontakt med systemet. Dermed er der en god indgang til at hjælpe dem.
Mange af dem har samme type udfordringer, som kendes fra de 15-24-årige uden job og uddannelse: overrepræsentation af psykiske diagnoser, svag faglighed og svag social baggrund.
Hvis gruppen skal hjælpes godt videre til uddannelse og beskæftigelse, kræver det derfor, at man fra politisk hold investerer i indsatser. Det vil være til gavn for de unge såvel som samfundsøkonomisk.
AE foreslår derfor – ligesom Reformkommissionen – at kommunernes ungeindsats udvides til også at omfatte de 25-29-årige, som står uden job og uddannelse.