Kontakt
Det danske arbejdsmarked kører i et højt gear
Væksten i økonomien har de seneste par år været drevet af medicinalindustrien, men den øvrige økonomi er ved at geare op igen. Arbejdsmarkedet har været flyvende de seneste år, og både beskæftigelse og arbejdsløshed har vist yderligere positive takter i 2024. Indikatorer peger på, at eksporten kan få det sværere i 2024, mens det private forbrug må forventes at øges yderligere som følge af øget købekraft og mere normal inflation.
Hovedkonklusioner
- BNP steg med 2,6 pct. i 4. kvartal 2023, hvilket skyldes både medicinalindustrien og den øvrige økonomi.
- Beskæftigelsen steg med 5.300 personer i februar 2024, og arbejdsløsheden er stagneret i 2024. Øvrige arbejdsmarkedsindikatorer peger på, at beskæftigelsen ikke falder lige foreløbig.
- Både inflation og kerneinflation er nu under to pct.
- Eksporten ser ud til at have mistet lidt momentum ved indgangen til 2024, mens privatforbruget ser ud til at skulle stige på baggrund af øget beskæftigelse, øget købekraft og normaliseringen af inflationen.
Analysen er lavet i samarbejde med FH
Aktiviteten i dansk økonomi kører i højt gear – men væksten er ikke ligeligt fordelt
Aktiviteten i dansk økonomi har været ujævn igennem 2022 og 2023. Målt ved BNP steg den hele 2,6 pct. i 4. kvartal 2023 i forhold til 3. kvartal 2023. Det fremgår af Tabel 1. Det er mere, end væksten normalt er på et helt år. Den høje vækst i 4. kvartal var i høj grad en konsekvens af medicinalindustrien, ligesom den har været igennem 2023. I 4. kvartal 2023 begyndte den øvrige økonomi dog at trække igen.
Derfor har det særligt været eksporten, der har trukket væksten, og særligt den del af eksporten, der ikke krydser Danmarks grænser. Det private forbrug steg også i 4. kvartal, mens investeringerne faldt som følge af et patentkøb i 3. kvartal.
Beskæftigelsesstigningen fra 3. kvartal til 4. kvartal var meget beskeden, men det skyldes teknik i nationalregnskabet og bliver formentlig ændret til juni i forbindelse med hovedrevision.
Arbejdsmarkedet buldrer videre
Antallet af personer i beskæftigelse er fortsat med at stige, siden den i september 2023 rundede tre millioner lønmodtagere. Siden da er antallet øget med yderligere 15.000 personer. Dermed har vi rundet 35 måneder i træk med stigende beskæftigelse siden marts 2021, dog afbrudt af et midlertidigt fald i juli 2022 og juli 2023.
Det er især i industrien, at der ansættes flere, og her er beskæftigelsen vokset med ca. 9.500 fra januar 2023 til februar 2024. Noget anderledes ser det ud for bygge- og anlægsbranchen, hvor beskæftigelsen har været flad siden maj 2022. Ligesom i industrien fortsætter beskæftigelsesvæksten for privat service, hvorimod den er mere moderat inden for offentlig service. Der er altså ikke umiddelbart tegn på, at de historiske vækstrater i beskæftigelsen siden 2022 er stilnet af.
Bruttoledigheden har været omtrent uændret siden december 2023. Det fremgår af Figur 3. Arbejdsløsheden ser dermed ud til at være stabiliseret. Det er sket efter stigninger siden april 2022.
Langtidsledigheden er af definitoriske årsager forsinket ift. bruttoledigheden. Langtidsledigheden har stabiliseret sig på niveauet fra november 2023, hvilket har afbrudt den opadgående trend, der begyndte i oktober 2022. Stabiliseringen er sket på et niveau omkring 15.000 personer, hvilket er markant mindre end de ca. 23.500 personer, som var langtidsledige op til den første corona-nedlukning i marts 2020. Det lave niveau af langtidsledige understreger, at økonomien ikke er på vej ind i en længerevarende recession, hvor folk ikke kan finde job, når de har mistet deres arbejde.
Arbejdsmarkedet har haft fuldt blus på gennem 2022 og så ud til at bremse lidt op i 2023. Forventningen var, at det ville fortsætte i 2024. Men beskæftigelsesstigningerne er taget til i 2024, mens arbejdsløsheden er stabiliseret frem for at fortsætte stigningen. Der er altså fortsat ingen stærke indikationer på, at det rekordhøje niveau for beskæftigelsen falder lige foreløbig, da virksomhederne fortsat efterspørger arbejdskraft.
Den markante stigning i beskæftigelsen siden primo 2021 er historisk og kan have bidraget til varigt at trække mennesker med lav arbejdsmarkedstilknytning ind i beskæftigelse. Det kan strukturelt have ændret ved niveauet for langtidsledigheden, men kun hvis disse individer ikke blot falder fra som det første, såfremt virksomhederne afskediger medarbejdere i 2024.
Som det fremgår af Figur 5, er der ikke tegn på et brat fald i beskæftigelsen, da knap 30 pct. af virksomhederne i brancherne service, industri samt bygge og anlæg stadig melder om mangel på arbejdskraft. Industrien rapporterer igen mangel på arbejdskraft trods større fald i løbet af 2023 – det skyldes primært, at 95 pct. af medicinalindustrien nu melder om mangel på arbejdskraft.
Efterspørgslen efter arbejdskraft – målt ved antal nyopslåede stillinger – er svagt stigende inden for industri, bygge og anlæg samt privat service. Det fremgår af Figur 6, der viser antal nyopslåede stillinger på Jobnet.
Samtidig med stigende mangel på arbejdskraft og lidt flere jobopslag falder antallet af fyringsvarsler også.1 Det tyder altså på, at virksomhederne i højere grad har brug for arbejdskraften.
Inflationen ligger solidt under to pct.
Inflationen målt ved år-til-år-væksten i forbrugerprisindekset er ved den seneste måling i marts 2024 vokset en smule ift. februar, men er stadig lav på 0,9 pct. Renser man prisudviklingen for de store udsving i energipriserne og uforarbejdede fødevarer, beretter kerneinflationen nu også om et niveau under to pct. Økonomiens udfordringer med inflationen ser derfor ud til at være overståede i Danmark, om end inflationen i nabo- og samhandelslande stadig kan have en effekt på den danske økonomi – dels via vores importpriser og dels via renten, som fastlægges på baggrund af inflationen i Euro-landene.
Indikatorer for BNP er optimistiske, mens forventningerne til økonomien daler
Den kraftige stigning i BNP i 4. kvartal fremgik ikke i lastbilindikatoren. Det fremgår af Figur 9. Lastbilindikatoren, som tæller antallet af lastbiler over Storebæltsbroen, har tidligere bevæget sig i takt med BNP, men efterhånden som en større og større del af eksporten ikke krydser Danmarks grænser, bliver indikatoren mere upræcis. Indikatoren peger på svag fremgang i 1. kvartal 2024.
Den fortsatte vækst i den indenlandske økonomi i 4. kvartal 2023 ser ikke ud til at have påvirket virksomheders tillid til økonomien, som ligger på samme niveau som før pandemien. Spørger man forbrugerne, er pessimismen stadig massiv og endda svagt voksende de seneste måneder på trods af fortsat lav inflation og stigende beskæftigelse. Det fremgår af Figur 10A og Figur 10B.
Erhvervslivets pessimisme ligger lidt i forlængelse af en mere og mere udbredt mangel på efterspørgsel. Omkring 30 pct. af både industri, bygge og anlæg samt private serviceerhverv (ekskl. detailhandlen) melder om, at deres produktion begrænses af manglende efterspørgsel. Det fremgår af Figur 11. Særligt for private serviceerhverv har manglen været stigende det seneste år.
Ser vi på detailhandlen, har mængden af handlede varer været svagt stigende siden starten af 2023. Det fremgår af Figur 12. Tallene for detailomsætningen er ændrede grundet en indberetningsfejl – tidligere har udviklingen igennem 2023 været meget mere ujævn.
AE’s forbrugsindikator peger på, at væksten i det private forbrug ekskl. energi, bolig og biler i 1. kvartal 2024 vil blive -0,2 pct. Omvendt peger Danske Banks Spending Monitor på øget aktivitet den seneste tid, men det kan skyldes påskens placering. Den fortsat stigende beskæftigelse og den øgede købekraft må forventes at sætte yderligere gang i det private forbrug.
Som nævnt har eksporten, der ikke krydser Danmarks grænser, trukket en betydelig del af væksten den seneste tid. Det fremgår af Figur 13, at den er faldet svagt ved indgangen til 2024. Det kan betyde, at der vil være et lavere bidrag fra denne til BNP-væksten i 1. kvartal 2024. Det kan dog også være, at det er priseffekter, da eksporten opgøres i kroner og ører. Samtidig er tjenesteeksporten faldet, som følge af at det er blevet sværere at få varer sendt gennem Suez-kanalen.
Som det fremgår af Tabel 2, ser forventningerne til væksten i Danmarks ti største samhandelslande ikke imponerende ud i det kommende år. Det kan indikere et muligt fald eller en stagnering i eksporten i 2024. Senest er BNP for EU dog begyndt at stige i 1. kvartal 2024 efter stilstand igennem 2023, hvilket peger på bedre eksportudsigter.
De relativt lave vækstrater i Eurozonen og vores ti største samhandelslande i 2024 skyldes primært de højere renteniveauer, som har dæmpet aktiviteten i økonomierne. Væksten ser dog ud til at fortsætte relativt ufortrødent i Kina, hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at Kina aldrig oplevede samme inflationskrise som de vestlige lande, og at renteniveauerne derfor ikke er blevet sat op i samme grad. Faktisk er realrenten faldet i Kina siden 2018. I 2025 forventes det, at de årlige vækstrater for vores nærmeste samhandelspartnere igen ligger over én pct.
Væksten i 2024 i udlandet kommer til at afhænge både af styrken af et eventuelt opsving, som f.eks. i USA, og af eventuelle rentenedsættelser. ECB har signaleret, at renten sænkes i juni, mens FED er ved at forberede markederne på, at renten først sænkes sent i 2024 eller slet ikke. Det ses af stigningen i de lange obligationsrenter den sidste måneds tid, jf. Figur 14.
Hvad der sker med renterne, afhænger ultimativt af inflationen. I Eurozonen går det den rigtige vej – i hvert fald med kerneinflationen – mens USA’s inflation hænger relativt godt fast over tre pct. Forventningerne, som fremgår af Tabel 3, er dog, at både Eurozonens og USA’s inflation vil falde i løbet af 2024 og 2025.
- 1
Bemærk, at antallet af fyringsvarsler er til og med marts 2024, hvorfor de seneste fyringer på Danish Crown ikke er med.
