Kontakt
Beskæftigelsen er drevet af både indenlandsk og udenlandsk arbejdskraft
Beskæftigelsen er steget betydeligt det seneste år – mest i industrien og inden for vidensservice, der dækker over bl.a. juridisk bistand, revision og ingeniørvirksomhed. Stigningen i vidensservice drives mest af danske statsborgere, mens stigningen i industrien i høj grad drives af udenlandsk arbejdskraft – både herboende og pendlere. Handelsbranchens beskæftigelse er faldet, hvilket primært er drevet af danske statsborgeres jobtilbagegang.
Hovedkonklusioner
- Beskæftigelsen er steget med 33.600 personer fra januar 2023 til januar 2024.
- Vidensservice-branchen og industrien har oplevet de største stigninger, mens handelsbranchen har oplevet et fald, der er større end nogen anden branche.
- I industrien ansættes i høj grad udenlandsk arbejdskraft – både herboende og pendlere, mens man inden for vidensservice i højere grad ansætter danske statsborgere.
- I handelsbranchen er det danske statsborgere, der primært står for tilbagegangen i beskæftigelsen.
Beskæftigelsesfremgang i de fleste brancher – men tilbagegang i handelsbranchen og tre andre brancher
Det seneste år er beskæftigelsen steget med 33.600 personer – fra januar 2023 til januar 2024.
Figur 1 viser, at de fleste brancher har haft vækst i beskæftigelsen. De to med størst fremgang har været industrien og vidensservice-branchen, der er steget med hhv. knap 5.800 personer og ca. 5.400 personer. Samtidig er beskæftigelsen faldet i handelsbranchen og tre andre brancher. Handelsbranchen har oplevet det største fald med knap 1.500 færre job.
Det er interessant at se på, hvem beskæftigelsesstigningerne er kommet til gode, og ikke mindst hvem der er blevet ramt af faldende beskæftigelse i blandt andet handelsbranchen. Er det i høj grad drevet af udenlandske statsborgere, der ikke bor i Danmark, der har fungeret som en form for buffer på arbejdsmarkedet både i op- og nedgangstider? Eller har vi i højere grad formået at få flere personer bosiddende i Danmark med på arbejdsmarkedet?
Det er danske statsborgere, der har mistet jobbet i handelsbranchen
Figur 2 viser, at faldet i handelsbranchen er drevet af danske statsborgere, mens den udenlandske arbejdskraft er omtrent uændret. Den lille stigning, der er blandt udlændinge, er drevet af herboende udlændinge.
Figur 3 viser, at det også er danske statsborgere, der primært driver udviklingen i vidensservice-branchen.
I industrien er det derimod den udenlandske arbejdskraft, der driver væksten. Det gælder både herboende og pendlere. Det fremgår af Figur 4.
Både danske og udenlandske statsborgere er kommet i beskæftigelse
Beskæftigelsesfremgangen er drevet af både danske statsborgere og udenlandske statsborgere, hvoraf en stor del er bosiddende i Danmark. Når beskæftigelsen på et tidspunkt falder igen, er der dermed en stor sandsynlighed for, at det også er personer, der bor i Danmark, der mister deres job. Det ser vi allerede nu i handelsbranchen.
