Historisk høj beskæftigelse blandt indvandrere er en guldgrube for dansk økonomi

Lige nu er knap 179.000 ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse, når man ser bort fra ukrainske ukrainske flygtninge, hvilket er det højeste antal nogensinde. Det er 80.000 personer højere end for ti år siden.

Højkonjunkturen har betydet, at rigtig mange er kommet i arbejde. Det gælder også mange af dem, der historisk har haft svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, herunder ikke-vestlige indvandrere.

At ikke-vestlige indvandrere har haft det relativt svært, kom for eksempel til udtryk i kølvandet på finanskrisen, hvor beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere først begyndte at stige i løbet af 2016, mens den for personer med dansk herkomst begyndte at stige fra omkring 2013.

Det betyder, at ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse generelt er mere konjunkturfølsom end for personer med dansk herkomst, og denne gruppe risikerer dermed et større beskæftigelsesfald i tilfælde af en tilbagegang på arbejdsmarkedet.

Det ser fortsat positivt ud med beskæftigelsen, men faldende beskæftigelse truer, da dansk økonomi er ved at tilpasse sig en situation med høj inflation. Når det sker, går det især ud over de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet.

Dermed risikerer vi at tabe en stor del af fremskridtet for de ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedsdeltagelse på gulvet i en kommende lavkonjunktur.

Formår vi at få de mange ikke-vestlige indvandrere, der er i job nu, til at være en mere permanent del af arbejdsstyrken, vil vi som samfundet være rigere.

Derfor bør vi sætte fokus på at føre en aktiv beskæftigelsespolitik med efteruddannelse og opkvalificering, der målrettet hjælper dem på kanten af arbejdsmarkedet inklusive ikke-vestlige indvandrere.

Lykkes vi med det, vil det give samfundet en kæmpegevinst. Den strukturelle beskæftigelse er et afgørende parameter, når Finansministeriet opgør det økonomiske råderum. Den strukturelle beskæftigelse er det beskæftigelsesniveau, der vil være i neutral konjunktursituation.

Råderummet er bestemmende for, hvor mange penge politikerne har at gøre godt med de kommende år. AE har vi i en tidligere analyse vist, at for hver 10.000 personer den strukturelle beskæftigelse øges, vil det økonomiske råderum stige med 2,2 milliarder kroner.

Formår vi at få de mange ikke-vestlige indvandrere, der er i job nu, til at være en mere permanent del af arbejdsstyrken, vil vi som samfundet være rigere.

At hele fremgangen på 80.000 personer skulle kunne omsættes til strukturel beskæftigelse, er nok urealistisk. Men hvis vi formår at fastholde bare halvdelen som en strukturel forbedring, vil det svare til cirka ni milliarder kroner i ekstra råderum, der politisk kan disponeres over i de kommende år.

Det vil sige, at der er et stort potentiale at hente, hvis vi investerer i opkvalificering og efteruddannelse og dermed formår at fastholde ikke-vestlige indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet. Det gælder både for den enkelte, fordi der er flere penge at gøre godt med i privatøkonomien, men det har også store samfundsøkonomiske fordele. Det er en glemt guldgrube for dansk økonomi.