Læs også
![Kran](/files/styles/landscape_thin_01/public/media/image/iStock-1224165383%20%281%29.jpg?h=d31425b7&itok=zsW85DJu)
Gennem de senere år er beskæftigelsen blandt seniorer steget markant, men det gælder især blandt ufaglærte, faglærte og personer med korte videregående uddannelser. I nogle brancher er seniorerne...
Beskæftigelsen er steget og steget, og bruger man den som eneste strømpil, ser det rigtig godt ud. Vores langsigtede velstand afhænger dog af produktiviteten, hvor udviklingen har været mindre positiv.
Kalenderen siger sommer, men vejret er dansk og dermed ustadigt. Til gengæld bliver beskæftigelsens fremgang ved med at vise sig fra sin stabile side. Når det kommer til økonomiens kongetal, skinner solen. Det er nok ikke gået mange Børsen-læseres næse forbi, at beskæftigelsen er steget og steget – og steget.
Lovprisningerne af arbejdsmarkedets styrke har været mange. Også fra mig selv. Det har da også været imponerende.
Beskæftigelsen er en vigtig strømpil lige nu og her, men den er ikke det eneste vigtige tal. Set over længere tid er det nemlig produktiviteten, der har skabt den danske velstand.
De seneste år har beskæftigelsen været en kæmpesucces – på trods af corona, inflation og rentestigninger. Alene de seneste tre år er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med knap en kvart million. Flere langtidsledige, ikke-vestlige indvandrere og overførselsmodtagere er kommet i beskæftigelse, mens flere seniorer er forblevet i beskæftigelse. Det er godt for dansk økonomi generelt, og det er godt for statskassen.
Men mens beskæftigelsen er en vigtig strømpil lige nu og her, er den ikke det eneste vigtige tal. Set over længere tid er det nemlig produktiviteten, der har skabt den danske velstand. Og produktiviteten er ikke på toppen. Zoomer man ind på perioden 2019 til 2023 er produktiviteten steget med tre procent – og uden medicinalindustrien er den omtrent uændret.
Dele af den lave produktivitetsvækst kan forklares ved to fænomener på arbejdsmarkedet.
Det første fænomen er, at der med den rekordhøje beskæftigelse er kommet flere ind på arbejdsmarkedet, som ikke rigtig har været med før. De har ofte en lavere produktivitet end dem, der var i beskæftigelse i forvejen. Det kræver god oplæring og måske noget efteruddannelse at få en produktivitet på højde med de rutinerede kollegaer.
Det andet fænomen er af mere midlertidig karakter. Enormt mange personer har skiftet job de seneste år, og jobskifte er relateret til et (midlertidigt) fald i produktiviteten. Man skal lige falde til, lære nye IT-systemer, finde smutvejene osv.
Det kræver god oplæring og måske noget efteruddannelse at få en produktivitet på højde med de rutinerede kollegaer
Det er godt for dansk økonomi at have højproduktive virksomheder, som vi for eksempel har i medicinalindustrien. De seneste år har vi set, at de har tiltrukket mere arbejdskraft, hvilket tyder på højere gennemsnitlig produktivitet fremover – simpelthen fordi medicinalindustrien er mere produktiv end den øvrige økonomi. Det er en af løsningerne på produktivitetsudfordringen – at flere får job i de højproduktive virksomheder.
En anden løsning er, at virksomheder med lavere produktivitet kommer op i gear – for eksempel ved i højere grad at bruge ny teknologi.
En tredje – og en af de vigtigste løsninger – er uddannelse. Ny teknologi er ikke noget værd, hvis medarbejderne ikke kan bruge den. Samtidig kræver det dygtige medarbejdere at få de nye gode ideer, herunder ideer til hvordan man lige får gjort tingene lidt smartere, lidt hurtigere eller lidt bedre.
Nu er det tid til en velfortjent sommerferie – og efterfølgende må arbejdsgivere – og politikere – i arbejdstøjet for at sikre bedre vilkår for højere produktivitet.