Læs også
Arbejdsudbud
Lønmodtagerbeskæftigelsen er rekordhøj og nærmer sig tre millioner personer. Men Finansministeriet regner med, at den strukturelle beskæftigelse halter efter med 99.000 personer, hvilket er en...
Kontakt
Arbejdsudbud
Stadig intet behov for arbejdsudbudsreformer
Finansministeriets opjustering af den strukturelle beskæftigelse understreger, at de offentlige finanser har det glimrende, og at der ikke er behov for generelle arbejdsudbudsreformer.
”De offentlige finanser vurderes at være grundlæggende sunde.”
Sådan skriver de økonomiske vismænd i deres nye rapport for dansk økonomi.
”Mere generelt er det formandskabets vurdering, at det med de givne forudsætninger ikke er nødvendigt at gennemføre nye finans- og strukturpolitiske tiltag af hensyn til den mellemfristede saldomålsætning eller holdbarheden.”
Dermed står det ifølge Det Økonomiske Råd helt klart: Der er ikke behov for arbejdsudbudsreformer af hensyn til statskassen. Så længe forudsætningerne holder, kan man ikke bruge de offentlige finanser som argument for reformer.
Dermed er vismændene på linje med Finansministeriet, der udgav sin årlige status for dansk økonomi, konvergensprogrammet, i maj. Her blev den finanspolitiske holdbarhed opjusteret en lille smule, mens det finanspolitiske råderum blev opjusteret med 16 milliarder kroner. Det ser altså rigtig godt ud for de offentlige finanser.
Det skyldes ikke mindst, at både Det Økonomiske Råd og Finansministeriet har opjusteret deres bud på den strukturelle beskæftigelse, der er den faktiske beskæftigelse renset for virkningen af konjunkturerne. Begge har opjusteret deres bud med omtrent 30.000 personer. Det påvirker de offentlige finanser positivt, da flere beskæftigede vil give flere skatteindtægter.
Opjusteringen af den strukturelle beskæftigelse er ikke kommet som en overraskelse. Allerede i december beskrev vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en analyse, at den strukturelle beskæftigelse så ud til at være undervurderet. De nye bud ser mere realistiske ud, men de kan stadig være undervurderede.
Ser man på den faktiske beskæftigelse, har den slået rekord på rekord måned efter måned i det meste af 2021, 2022 og starten af 2023. Når der er job at få, vil langt de fleste gerne bidrage. Se bare på antallet af beskæftigede ikke-vestlige indvandrere, der har slået rekord. Se på, at selv udsatte kontanthjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse. Se på, at knap hver tredje senior stadig er i beskæftigelse året efter, vedkommende har nået folkepensionsalderen.
Der kan blive behov for at bibeholde folk i beskæftigelse, når konjunkturerne for alvor vender, men det er den danske arbejdsmarkedspolitik heldigvis også EU-mester i
Et højt pres på arbejdsmarkedet betyder, at flere får chancen for at deltage på arbejdsmarkedet, og derigennem bidrager til at forbedre strukturerne.
Stigningen i beskæftigelsen siden corona har været markant vildere end nogen arbejdsudbudsreform, man har kunnet forestille sig. Der er altså hidtil usete mængder arbejdskraft til rådighed, og samtidig er de offentlige finanser historisk sunde.
Der er således ikke et strukturelt behov for generelle arbejdsudbudsreformer af hensyn til de offentlige finanser. Der kan blive behov for at bibeholde folk i beskæftigelse, når konjunkturerne for alvor vender, men det er den danske arbejdsmarkedspolitik heldigvis også EU-mester i. Samtidig kommer vi til at mangle faglærte og velfærdsmedarbejdere i fremtiden, så her kan reformkræfterne mere passende lægges.
