Regeringen bør droppe sænkelse af arveafgift

Er det udtryk for en gavnlig fordeling, når én procent af befolkningen har sat sig på en fjerdedel af den samlede netto formue i Danmark?

Det spørgsmål skal fungerende økonomiminister Stephanie Lose blandt andet svare på over for Folketingets finansudvalg på et åbent samråd torsdag. Det korte svar er nej.

Den rigeste procent har en unoteret aktieformue på 31,7 millioner kroner per person. For de resterende 99 procent er beløbet kun 75.900 kroner per person

En så høj koncentration af rigdom er langt fra samfundsgavnlig. Derfor er det også en dårlig idé, når regeringen vil sænke bo- og gaveafgiften fra 15 til 10 procent som beskrevet i regeringsgrundlaget. Det vil skubbe yderligere til uligheden.

Baggrunden for samrådet er en analyse, vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgav for en måned siden. Analysen viser først og fremmest, at den rigeste procent af befolkningen sidder på en fjerdedel af den samlede nettoformue. Faktisk viser opgørelser fra OECD, at Danmark er blandt de vestlige lande med størst formueulighed.

En stor del af uligheden skyldes, at meget af de rigeste danskeres formuer ligger i unoterede aktier. Unoterede aktier dækker over ejer- og anpartsandele i selskaber, der ikke er børsnoterede, hvilket blandt andet omfatter familieejede virksomheder.

I Danmark sidder den rigeste procent af danskerne på over 80 procent af den unoterede aktieformue. Det betyder, at den rigeste procent har en unoteret aktieformue på 31,7 millioner kroner per person. For de resterende 99 procent er beløbet kun 75.900 kroner per person.

Alligevel kæmper velhavende virksomheder som Jysk, Danfoss, Haldor Topsøe og Ecco hårdt imod bo- og gaveafgiften gennem netværket ”Vækst i generationer”, og Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance mener også, at den skal afskaffes. Samme sti går regeringen nedad, når den vil sænke bo- og gaveafgiften.

Faktisk kan bo- og gaveafgiften have den positive effekt, hvor en højere skat ligefrem kan øge arbejdsudbuddet. Modtager man en stor arv, er man nemlig tilbøjelig til at sænke sit arbejdsudbud og trække sig fra arbejdsmarkedet tidligere.

Hvis regeringen fører forslaget ud i livet, opbygges der endnu større formuer blandt de rigeste. Vores analyse viser, at der i 2021 blev overført formuer i unoterede aktier for i alt 6,7 milliarder kroner til næste generation. To tredjedele af det beløb, 4,1 milliarder kroner, gik til børn, der allerede var blandt den mest formuende procent af deres generation.

En af grundstenene i den vellykkede danske samfundsmodel er, at vi har en høj grad af omfordeling, der via skatteindtægter blandt andet sikrer adgang til velfærd – ikke kun for de få – og det mindsker afstanden mellem rig og fattig.

Bo- og gaveafgiften er en af de mindst forvridende skatter, vi har. En lav grad af forvridning gør, at skatteopkrævningen påvirker borgernes beslutninger om for eksempel arbejdstid mindst muligt.

Men faktisk kan bo- og gaveafgiften have den positive effekt, hvor en højere skat ligefrem kan øge arbejdsudbuddet. Modtager man en stor arv, er man nemlig tilbøjelig til at sænke sit arbejdsudbud og trække sig fra arbejdsmarkedet tidligere.

Derudover påvirkes produktiviteten ifølge De Økonomiske Råd og OECD negativt af lave arveafgifter, fordi arvinger i gennemsnit ikke driver virksomhederne så godt som en udefrakommende.