Læs også
Regeringen vil bruge en milliard kroner på at ændre arveafgiften for familieejede virksomheder. De penge kunne bruges bedre for eksempel ved at styrke den teknologiske udvikling i små- og mellemstore...
Formueuligheden er fortsat høj med store formuer koncentreret på få hænder. Den mest velhavende ene procent af danskerne besidder mere end en fjerdedel af den samlede formue. Unoterede aktier i bl.a. familieejede virksomheder er en væsentlig forklaring på den store formuekoncentration. Regeringen agter at lempe arveafgiften ved overdragelse af familieejede virksomheder til næste generation, hvilket er den forkerte vej at gå. Det risikerer at øge uligheden yderligere og forstærke den sociale arv.
Den kraftige stigning i inflationen bød i 2022 på et fald i nettoformuerne både for dem med store og mindre formuer. Det skyldes dels, at den reale købekraftsværdi af formuerne – det bundt af varer man kan veksle formuen til – faldt på grund af høj inflation, men også som følge af kursfald på aktie- og obligationsmarkederne, der betød nominelle fald i kroner og øre i de finansielle aktiver og pensionsformuerne. Siden da er udviklingen vendt, men denne analyse tager udgangspunkt i de nyeste tilgængelige data for samtlige danskeres formue og gæld, som er opgjort ved udgangen af 2022. Datagrundlag og metode er beskrevet til sidst i metodeafsnittet.
Nettoformuen består på den ene side af reale aktiver som ejerbolig, fritidshus og bil, af finansielle aktiver som bankindestående og værdipapirer og af pensionsopsparing i form af ratepensioner, livsvarige pensioner, tjenestemandspension og ATP mv. Fra aktiverne trækkes al registreret gæld i form af realkreditlån, banklån, andre private lån og gæld til det offentlige.
Figur 1 viser, at der er stor forskel på den gennemsnitlige nettoformue blandt voksne danskere. I figuren er de voksne danskere inddelt i ti lige store grupper efter størrelsen på deres nettoformue. De 10 pct. med de laveste formuer udgør 1. decil, mens de 10 pct. med de største formuer udgør 10. decil.
De 10 pct. mest velhavende danskere har i gennemsnit en nettoformue på ca. 11 mio. kr., mens den næstrigeste tiendedel, 9. decil, har en gennemsnitlig nettoformue på godt 3 mio. kr. Det store spring fra 10. til 9. decil skyldes, at formuerne i Danmark er meget ulige fordelt, og de største formuer er koncentreret på få hænder.1
Figuren viser også, at formuerne udviklede sig negativt i 2022 ikke blot for de mest velhavende, men også for de øvrige formuedeciler. Kun i 1. decil var formueudviklingen positiv. Det skyldes ikke en positiv udvikling på papiret, men at den gennemsnitlige formue i 1. decil er negativ – gælden er altså større end værdien af de aktiver, man besidder – og den høje inflation i 2022 har udhulet den reale værdi af gælden.
En af forklaringerne på de store formueforskelle er, at formueopbygning er aldersbetinget. De unge har af gode grunde haft færre år end de ældre til at spare op til pension, i friværdi og i frie midler. Men selv når man renser tallene for alder, er formueforskellene markante.
Tabel 1 viser for hvert alderstrin den gennemsnitlige nettoformue samt udvalgte percentilgrænser, herunder medianen. Medianen er det tal, hvor præcis halvdelen af personerne har en mindre formue, og halvdelen har en større formue. Hvis formueforskellene er store, vil gennemsnitsformuen typisk være langt større end medianformuen, da store formuer koncentreret i toppen trækker gennemsnittet op, men ikke påvirker medianen.
Tabellen viser, at det kræver en nettoformue på mindst 16,5 mio. kr. for at være blandt den mest velhavende ene procent af alle voksne danskere. Tallet varierer dog betydeligt, når vi ser på, hvad der skal til for at tilhøre den mest velhavende ene procent på et givent alderstrin. For 30-årige kræver det en nettoformue på knap 3,7 mio. kr., mens 40-årige skal være gode for ca. 10 mio. kr. for at tilhøre top-1-procent. Ved 50 år er grænsen helt oppe på ca. 22 mio. kr., mens de 60-årige skal endnu højere op på 24,7 mio. kr. for at være med i klubben.
Tabellen viser også, at mange danskere har større gæld end aktiver og dermed en negativ nettoformue. I intervallet 21 til 42 år er grænsen for at tilhøre de 10 pct. med de mindste formuer (p10) faktisk negativ, hvilket betyder, at mindst 10 pct. af de voksne danskere på disse alderstrin er insolvente og derfor ikke ville kunne betale deres gæld af, hvis de solgte rub og stub.
I takt med at alderen stiger, er der dog færre og færre med negativ nettoformue. Således bliver grænsen for at tilhøre de 5 pct. med de laveste formuer (p5) faktisk positiv ved 56 år. Det betyder, at færre end 5 pct. af de voksne danskere på 56 år og alderstrinnene derover er insolvente.
Formuen er over de seneste par år blevet mere koncentreret i toppen af samfundet. Figur 2 viser udviklingen i, hvor stor en andel af den samlede nettoformue, der tilhører top-1-procent.
For perioden 2014 og frem kan formueandelen opgøres på et ”smalt” formuebegreb, der bl.a. ikke medregner værdien af unoterede aktier til de finansielle aktiver. Unoterede aktier omfatter primært ejerandele i familieejede virksomheder. Derudover medregnes offentlig gæld til inddrivelse heller ikke for dette formuebegreb. Den unoterede aktieformue og offentlig gæld til inddrivelse kan først medregnes fra 2020, hvilket skaber et databrud. I figuren fremgår det ”smalle” formuebegreb af den stiplede grå kurve, mens den solide mørkeblå kurve viser det ”brede” og mere dækkende formuebegreb.
Som figuren viser, er formueandelen for den mest velhavende ene procent af danskerne markant højere, når værdien af unoterede aktier og offentlig gæld til inddrivelse medregnes. I 2022 havde top-1-procent en formue svarende til 25,5 pct. af den samlede nettoformue. Men for det ”smalle” formuebegreb var tallet blot 14,4 pct., hvilket skyldes, at den unoterede aktieformue er meget ulige fordelt og derfor har stor betydning for den målte formueulighed.
Derudover viser figuren også en lyseblå stiplet kurve, der angiver den opgjorte formueandel for top-1-procent før en nylig revision af formuestatistikken. Revisionen indebar en genberegning og genfordeling af værdien af unoterede aktier som følge af en forbedring i datagrundlaget. Det har medført, at formueuligheden nu skønnes en anelse højere i 2020 og 2021, end hvad der har fremgået af tidligere opgørelser.2
Formueandelen for top-1-procent faldt en smule i 2022 sammenlignet med 2021 fra 26,0 til 25,5 pct. Nettoformuerne faldt i kroner og øre for både den gennemsnitlige voksne dansker og de mest velhavende. Det skal som nævnt tidligere ses i lyset af kursfald på aktie- og obligationsmarkederne i 2022. Da de unoterede aktier udgør en væsentlig andel af formuen for top-1-procent, og da udviklingen i denne formuekomponent var særligt nedadgående, betød det, at de mest velhavendes formuer faldt kraftigere end for den gennemsnitlige dansker.
Faldet i den gennemsnitlige danskers formue kan særligt henføres til et fald i pensionsopsparingen, der udgør mere end en tredjedel af nettoformuen for den gennemsnitlige voksne dansker.
For den gennemsnitlige dansker trak udviklingen i prioritetsgælden nettoformuen i en positiv retning, hvilket kan henføres til rentestigninger på realkreditlån og derfor også kursfald på de udestående lån. Det er nemlig kursværdien af prioritetsgælden, der indgår i beregningen af nettoformuen, da kursværdien svarer til det beløb, der skal indfris, hvis gælden indfris på opgørelsestidspunktet for formue- og gældsstatistikken.
De unoterede aktier har stor betydning for formueuligheden, hvilket hænger sammen med, at flere af de største virksomheder i Danmark er familieejede. Værdien af disse virksomheder er derfor fordelt blandt få hænder. Dertil udgør formueoverførsler af unoterede aktier fra forældre til børn et stort milliardbeløb årligt, som er med til at forstærke uligheden og den sociale arv.3
Regeringen planlægger at lempe arveafgiften ved overdragelse af aktier og anparter i familieejede virksomheder til næste generation, så afgiftssatsen fremover vil lyde på 10 pct. frem for 15 pct. i dag. Derudover vil regeringen indføre mere lempelige værdiansættelsesmodeller af virksomhederne, der vil føre til lavere beskatningsgrundlag og derfor en endnu lavere afgift for den samme gruppe.
Det er et skridt i den forkerte retning at lave målrettede skattelempelser til de allermest formuende i samfundet. Regeringens planer risikerer dermed at øge den i forvejen høje formueulighed og forstærke betydningen af social arv.
www.ae.dk/analyse/2023-04-den-rigeste-procent-sidder-paa-en-fjerdedel-af-den-samlede-formue
www.ae.dk/analyse/2023-04-den-rigeste-procent-sidder-paa-en-fjerdedel-af-den-samlede-formue
www.ae.dk/analyse/2023-04-den-rigeste-procent-sidder-paa-en-fjerdedel-af-den-samlede-formue#toc-formueoverf-rsler-af-unoterede-aktier-udg-r-et-stort-milliardbel-b-rligt