Læs også
Arbejdsliv
Ofte bliver der sat lighedstegn mellem øget arbejdsudbud og øget velstand i den offentlige debat. Men det er produktiviteten, der har drevet velstanden i Danmark.
Kontakt
REFORMEFFEKTER
Lav produktivitetsreformer i stedet for arbejdsudbudsreformer
Produktivitet har skabt Danmarks velstand. Hvis man gerne vil øge velstanden, er det derfor oplagt at fortsætte med at øge produktiviteten.
Valget er overstået, og det ser ud til, at reformer bliver en del af regeringsforhandlingerne. Men det vigtige spørgsmål i den sammenhæng er: Hvilken slags reformer?
Set med borgerlige briller handler reformer om én ting: arbejdsudbud. Der skal være flere, der tæller med i den strukturelle beskæftigelse. Den slags reformer har man lavet mange af de seneste 20 år. Enkelte har været nødvendige for at sikre holdbarheden for dansk økonomi, men mange har været politiske ønsker.
De mange reformer, der havde til formål at øge arbejdsudbuddet, er ved at have udtømt deres potentiale. Alle de lavthængende frugter er plukket – for længst. Den borgerlige lejr kræver dog stadig arbejdsudbudsreformer, hvor folk skal tvinges ind på arbejdsmarkedet, fordi de ikke har andet forsørgelsesgrundlag, som for eksempel ved at afskaffe efterlønnen.
Ser man på behovet i dag, er der ikke en brændende platform for arbejdsudbudsreformer. Dansk økonomi er endda overholdbar. Dertil kommer, at arbejdsudbuddet faktisk ikke er det, der har skabt den danske velstand.
Det fremgår for eksempel af Reformkommissionens rapport, hvor den allerførste figur viser, at Danmarks velstand siden 1980 er skabt af produktivitetsfremskridt. AE har også vist i en analyse, at det har været tilfældet siden 1967.
Der er masser af muligheder for at lave reformer, der ikke handler om at fratage folk deres forsørgelsesgrundlag.
Vil man lave reformer, er det derfor mere oplagt at tage fat på produktiviteten end på arbejdsudbuddet. Man kan for eksempel lave reformer, der får uddannet de 76.600 unge, der hverken har gennemført en kompetencegivende uddannelse eller har et arbejde. Personer med en relevant uddannelse er mere produktive end uuddannede personer, og det vil derfor hæve produktiviteten.
En anden reform, man kunne lave, handler om arbejdsmiljøet. Det handler både om det fysiske arbejdsmiljø, hvor dårligt arbejdsmiljø kan give flere sygedage, lavere produktivitet, når man er til stede, fordi man har ondt, og kan gøre, at man må trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af nedslidning. En forbedring af det fysiske arbejdsmiljø vil dermed kunne øge både produktivitet og arbejdsudbud. Og det handler også om psykisk arbejdsmiljø, der også påvirker både produktivitet og arbejdsudbud.
Der er masser af muligheder for at lave reformer, der ikke handler om at fratage folk deres forsørgelsesgrundlag. Vi har set under opsvinget efter corona, at rigtig mange kommer i job – når der vel at mærke er job at få. Derfor bør man fokusere på at øge Danmarks velstand på samme måde, som vi har gjort hidtil – nemlig gennem produktivitet – hvis man vil lave reformer.
Læs også
Unge uden job og uddannelse
46.600 15-24-årige er ikke i arbejde og er hverken i gang med eller har gennemført en uddannelse. For de 25-29-årige er det 22.500. Desuden har 7.500 25-29-årige gennemført en gymnasial uddannelse...
