Kontakt

Erhvervsuddannelser

Mange jyske kommuner kan se frem til flere faglærte

Selvom der fortsat bliver uddannet for få faglærte, så vidner tallene om, at man flere steder i landet har vendt udviklingen.

Nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at der er stor forskel på, hvor mange unge der forventes at få en erhvervsuddannelse, inden de fylder 25 år, forskellige steder i landet.

Figuren viser, at blandt de 10 kommuner, hvor andelen af faglærte stiger mest, er 8 af kommunerne jyske. Modsat er 7 ud af 10 af kommunerne, der har haft de største fald, sjællandske.

Kortet viser, hvor stor en andel af 9.-klasseseleverne i hver kommune, der forventes at have fået en erhvervsuddannelse otte år efter endt folkeskolegang. Der er taget udgangspunkt i 2018-årgangen af elever.

Kort kunne ikke indlæses
Segmenter kunne ikke indlæses

Andre konklusioner fra analysen:

Andelen af unge, der forventes at få en faglært uddannelse er steget lidt siden 2015. Samlet forventes det, at 17,2 pct. af en årgang får en faglært uddannelse.

85,4 pct. af de unge forventes at have gennemført mindst én ungdomsuddannelse, inden de fylder 25 år. Dermed er der sket en lille stigning de seneste år.
 
I Nordsjælland og Vestjylland forventes 9 ud af 10 at få mindst en ungdomsuddannelse, mens det tilsvarende gælder for 8 ud af 10 på Syd- og Vestsjælland samt Lolland og Falster.
 
Omtalt af A4 Arbejdsliv d. 28. februar 2020