Kontakt

Arbejdsløshed / Ledighed

Køen af langtidsledige vokser markant hurtigere end under finanskrisen

Under finanskrisen steg langtidsledigheden først efter syv måneder. Under coronakrisen gik der kun én måned. Især unge og ældre rammes.

Nye tal viser, at allerede i april – en måned efter coronakrisens udbrud – begyndte langtidsledigheden at vokse. Det er markant hurtigere end efter finanskrisens udbrud.

Dengang gik der syv måneder, fra ledigheden begyndte at vokse, til vi så en stigning i langtidsledigheden. Langtidsledigheden er nu på 30.000 fuldtidspersoner. Det er en stigning på 6.000 siden krisens udbrud. Langtidsledigheden er dog stadig lav sammenlignet med niveauerne under finanskrisen.

Det fremgår af figuren herunder.

Den hurtige stigning i langtidsledigheden skyldes sandsynligvis, at krisen har skubbet nogle af dem, som allerede stod i ledighedskøen, længere tilbage i køen. Samtidig har krisen gjort det sværere for personer på kanten af arbejdsmarkedet at finde arbejde.

Stigende langtidsledighed for unge og ældre
Langtidsledigheden er vokset mest for de 25-29-årige og de 30-34-årige. For de ældre ses dog også en tydelig stigning i langtidsledigheden. For de 60-64-årige er langtidsledigheden næsten allerede lige så høj som i 2013, hvor den sidst toppede.

De ældres ledighed var allerede stigende inden coronakrisen. I dag betyder forringede tilbagetrækningsmuligheder, at flere ældre ledige står i ledighedskøen i stedet for f.eks. at trække sig tilbage på efterløn, hvis de blev arbejdsløse på et tidspunkt, hvor de kunne forlade arbejdsmarkedet. Det bidrager til at trække både ledighedsprocenten og langtidsledighedsprocenten op for de ældre.

Det er bekymrende, at vi allerede nu ser en stigning i langtidsledigheden. Bliver man først langtidsledig, er det vanskeligere at komme i arbejde. Derfor er det vigtigt, at der investeres i de arbejdsløses kompetencer, og at økonomien kickstartes, så der skabes flere jobåbninger.

Omtalt af Børsen 2. september 2020