Højere adgangskrav i gymnasiet kan ikke stå alene

---

Analysen er lavet i samarbejde med FH.

---

Om analysen

AE har i samarbejde med FH undersøgt, hvordan unge, der går ud af 9. klasse eller 10. klasse med relativt lave karakterer, klarer sig på ungdomsuddannelserne. Området har fået fornyet fokus, fordi SVM-regeringens ifølge regeringsgrundlaget vil ”se på mulighederne for at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser”.1

Vi har i denne analyse fokus på de unge, der har fået under 6,0 i karaktergennemsnit i lovbundne prøver ved folkeskolens afgangsprøve, og som har påbegyndt en treårig gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Frafald og karakterfordeling på de forskellige ungdomsuddannelser er belyst mere indgående i analysen ”Lave karakterer spænder ofte ben for ungdomsuddannelsen”.

I analysen beskriver vi først sammensætningen af elever på de to ungdomsuddannelser ud fra en lang række baggrundsvariable og viser, hvordan sandsynligheden for at falde fra uddannelserne ser ud på tværs af baggrundsvariabler. Herefter prøver vi at besvare spørgsmålet ”hvordan ville frafaldet se ud for gymnasieeleverne, hvis de i stedet havde taget en erhvervsuddannelse?”. Det gør vi ved at benytte en statistisk metode, der hedder entropy balancing. Metoden sikrer, at elever på gymnasiet sammenlignes med elever på erhvervsuddannelserne med samme baggrundsvariable. Metoden er nærmere beskrevet i Boks 1. 

I analysen ser vi på de unge, der gik i gang med en ungdomsuddannelse i skoleåret 2018/2019. De er typisk gået i gang med uddannelsen i august 2018 og kan følges i op til fem år, til september 2023. Vi har opgjort frafaldsraten fra ungdomsuddannelsen for denne population. 

Boks 1: Entropy Balancing

Til denne analyse benytter vi en statistiks metode, kaldet entropy balancing, hvor vi tager højde for forskelle i baggrundskarakteristika mellem de elever med lave grundskolekarakterer, der i dag vælger gymnasiet frem for en erhvervsuddannelse, og hvor vi også tager højde for, at nogle elevgrupper har et højere frafald fra erhvervsuddannelserne end andre. 

Entropy balancing tildeler hver person i populationen (her: elever med lave karakterer) en vægt. En elev, der starter på en erhvervsuddannelse, får tildelt en vægt på én, og en elev, der starter i gymnasiet, får tildelt en vægt, der sikrer, at populationen af gymnasielever med relativt lave karakterer som helhed har præcis samme middelværdi på en lang række baggrundsvariabler som eleverne på erhvervsuddannelserne.

Der er også andre forhold, der har betydning for, om man gennemfører en uddannelse, som er vanskelige at måle statistisk. Det gælder f.eks. motivation for det pågældende uddannelsesvalg. I det omfang motivation (og andre forhold, der ikke kan måles direkte) er korreleret med nogle af de baggrundsforhold, der er med i modellen, f.eks. karakterer, trivsel i folkeskolen, forældres uddannelse, psykiske eller fysiske diagnoser og andre sociale forhold, så vil analysen være robust over for de forskelle, der måtte være i motivation eller andre ikke-observerbare forhold. Analysen skal tolkes med forbehold for den usikkerhed, der ligger i statistiske metoder, men giver os et kvalificeret bud på, hvordan elever i gymnasiet alternativt ville klare sig på en erhvervsuddannelse. 

---

Unge med lave karakterer på erhvervsuddannelserne har oftere flere udfordringer 

Gymnasiernes formål er at gøre eleverne i stand til at læse en videregående uddannelse. Det er for tidligt at måle en retvisende overgang til videregående uddannelse for elever, der startede i gymnasiet i 2018/2019. Derfor har vi for unge, der startede i gymnasiet i skoleåret 2015/2016 opgjort andelen, der enten ikke færdiggør den gymnasiale uddannelse eller har færdiggjort uden at fortsætte på en videregående uddannelse. Denne årgang kan følges i otte år fra påbegyndt gymnasial uddannelse. 

Alle baggrundsvariable er opgjort, før ungdomsuddannelsen er påbegyndt. 

---

Flest unge mænd starter i gymnasiet med lave karakterer

Unge, der har under 6,0 i karaktergennemsnit fra grundskolen, har høj sandsynlighed for at falde fra både gymnasiet og erhvervsuddannelserne. For unge med relativt lave karakterer, der starter på en treårig gymnasial uddannelse, falder 33 pct. fra den gymnasiale uddannelse, og 52 pct. har ikke påbegyndt en videregående uddannelse efterfølgende. På erhvervsuddannelserne er det 40 pct., der falder fra. 

I Figur 1 har vi fordelt eleverne med relativt lave karakterer efter herkomst og køn. Unge mænd med dansk herkomst udgør den største gruppe på både gymnasierne og erhvervsuddannelserne. På gymnasierne udgør mænd med dansk herkomst 42 pct. af de unge med relativt lave karakterer. På erhvervsuddannelserne udgør de 62 pct. Unge mænd med dansk baggrund har lavere frafald fra erhvervsuddannelserne end unge med anden herkomst og køn. 

Unge med anden etnisk herkomst end dansk udgør knap 30 pct. af de unge med lave karakterer på gymnasierne, men kun 14 pct. af de unge med lave karakterer på erhvervsuddannelserne. Denne gruppe har relativt højt frafald på begge ungdomsuddannelser, men særligt på erhvervsuddannelserne, hvor 58 pct. af drengene med anden etnisk herkomst er faldet fra en erhvervsuddannelse og 53 pct. af pigerne er faldet fra. På gymnasierne er knap 40 pct. faldet fra, mens frafaldet fra gymnasierne blandt unge med etnisk dansk baggrund er på ca. 30 pct. for både unge mænd og unge kvinder. 

Unge mænd med dansk baggrund har den laveste overgang fra gymnasial uddannelse til videregående uddannelse. 59 pct. af de unge mænd, der startede på en gymnasial uddannelse, er ikke gået i gang med en videregående uddannelse. Det vil sige, at unge mænd med dansk baggrund oftest færdiggør en gymnasial uddannelse, men ikke læser en videregående uddannelse bagefter. 

 

---

Seks ud af ti unge med lave karakterer starter i gymnasiet direkte efter 9. klasse

I Figur 2 har vi fordelt de unge efter en række oplysninger om deres grundskoletid. Knap 60 pct. af de unge med lave karakterer på gymnasierne er kommet direkte fra 9. klasse. Resten kommer fra 10. klasse. 

Blandt de unge på erhvervsuddannelserne kommer 38 pct. direkte fra 9. klasse, og 39 pct. kommer fra almen 10. klasse. 19 pct. kommer fra 10. klasse på efterskole, og fem pct. kommer fra en specialklasse eller specialskole. Her er frafaldet også højest blandt de unge, der kommer fra almen 10. klasse, med 47 pct., og ca. 35 pct. fra de andre skoletyper. 

På både erhvervsuddannelserne og gymnasierne er frafaldet højest blandt de unge, der har de laveste karakterer, eller som mangler karakterer. Frafaldet er højere på gymnasierne end på erhvervsuddannelserne for de unge, der mangler karakterer, eller har fået under 4,0 i karaktergennemsnit.

Lidt over halvdelen af de unge på gymnasierne har et karaktergennemsnit på mellem 5,0 og 6,0 fra de lovbundne prøver i grundskolen. De har et frafald på ca. 25 pct. På erhvervsuddannelserne har 37 pct. under 4,0 i karaktergennemsnit. Det er den største gruppe blandt unge med relativt lave karakterer på erhvervsuddannelserne. 

---

Unge med mest ulovligt fravær i grundskolen falder oftere fra ungdomsuddannelsen

I folkeskolen registreres ulovligt fravær. Vi har opgjort ulovligt fravær for det seneste skoleår, hvor der er registreret fravær. Det er typisk 9. klasse, men kan også være 8. klasse for de elever, der skifter til en efterskole. Elever, der kun har gået i fri- eller privatskole, har vi ikke fraværsdata for. 

Der er en sammenhæng mellem ulovligt fravær og frafald på ungdomsuddannelserne. 20 pct. af eleverne i gymnasiet har mere end fem dages ulovligt fravær i løbet af det seneste skoleår i folkeskolen. De har et frafald på 43 pct. fra gymnasiet. Blandt elever med lavere fravær er frafaldet på 27-29 pct. På erhvervsuddannelserne har 25 pct. af eleverne med relativt lave karakterer mere end fem dages ulovligt fravær i seneste skoleår i folkeskolen. Her er frafaldet på erhvervsuddannelserne på 52 pct., hvilket også er markant over det gennemsnitlige fravær på erhvervsuddannelserne. 

 Endelig har vi opgjort resultater fra trivselsmålinger i folkeskolen. Det er igen den seneste trivselsmåling, de unge har deltaget i. Det er typisk i 9. klasse eller 8. klasse. Unge med lav elevtrivsel er identificeret ved ni spørgsmål, hvoraf mindst tre skal besvares overvejende negativt. Definitionen er beskrevet nærmere i UVM’s afrapportering ”Indikatorer for lav elevtrivsel”.2 Blandt elever på gymnasierne har ca. syv pct. lav elevtrivsel, og de har et relativt højt frafald på 38 pct. På erhvervsuddannelserne har 11 pct. lav elevtrivsel. Heraf er 46 pct. faldet fra erhvervsuddannelsen. 

---

Unge med diagnoser og sociale risikofaktorer har højere frafald 

Vi har også fordelt de unge efter en række sociale og personlige forhold, der er associeret med vanskeligheder ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. På tværs af alle ”risikofaktorer” er der flere unge med lave karakterer på erhvervsuddannelserne end på gymnasierne. 

En større andel af de unge på erhvervsuddannelserne har en svag forældrebaggrund. Flere er vokset op med en enlig forælder, har forældre, der er blevet skilt, har forældre, der er dømt for kriminalitet, har været i alkohol- eller stofbehandling eller har en ”svær” psykisk sygdom som skizofreni, borderline eller bipolar lidelse. Vi har grupperet psykiske diagnoser som ”svære” eller ”moderate” ud fra en definition benyttet af VIVE i Benjaminsen (2018).3

Der er også flere unge på erhvervsuddannelserne, der har haft en forebyggende foranstaltning i barndommen, har fået stillet en ”moderat” psykisk diagnose, der kan være associeret med vanskeligheder, f.eks. angst, OCD, ADHD eller en spiseforstyrrelse. Der er også flere med en autismediagnose eller anden handicaplidelse, og flere der er blevet sigtet for kriminalitet som mindreårige, om end det kun gælder en mindre del af elevgrundlaget på begge typer af ungdomsuddannelser. 

Omvendt er der også flere unge på erhvervsuddannelserne, der har haft et fritidsjob i løbet af 7.-9. klasse. Det har 45 pct. mod 39 pct. af de unge på gymnasierne. Fritidsjob er associeret med lavere frafald på begge ungdomsuddannelser. 

 

---

Frafald fra begge ungdomsuddannelser er højest i de større byer

Unge med bopæl i en storbykommune eller hovedstadskommune har højere frafald fra både erhvervsuddannelserne og gymnasierne end unge, der bor i land-, opland- eller provinskommuner. 

Der er flere unge med lave karakterer på erhvervsuddannelserne end gymnasierne, der bor i land-, opland- eller provinskommuner, mens der er flere på gymnasierne i hovedstads- eller storbykommuner.  

---

Frafaldet er højest blandt unge fra lavindkomstfamilier 

Blandt de unge med lave karakterer er der på både erhvervsuddannelser og gymnasierne flest, der er vokset op med forældre med relativt små indkomster. I Figur 5 er forældrenes disponible indkomst inddelt i fem lige store grupper. På både erhvervsuddannelser og gymnasier er 30 pct. af de unge vokset op med forældre med indkomster i den fattigste femtedel. De unge har højere frafald fra både gymnasierne og erhvervsuddannelserne end unge med lave karakterer, der er vokset op med forældre med højere indkomster. 

Flere unge med lave karakterer på gymnasierne har forældre med indkomster i den øverste femtedel. Det gælder 14 pct. af de unge med lave karakterer, der starter i gymnasiet og syv pct. af de unge med lave karakterer på erhvervsuddannelserne. 

---

Unge med faglærte forældre har det laveste frafald på både gymnasiet og erhvervsuddannelser

I Figur 6 har vi fordelt de unge efter forældrenes højest fuldførte uddannelse. Den højeste af forældrenes uddannelser indgår. At have ufaglærte forældre er associeret med højere frafald på både erhvervsuddannelser og gymnasier. 23 pct. af de unge på gymnasierne og 26 pct. af de unge på erhvervsuddannelserne har ufaglærte forældre. På gymnasierne er 37 pct. af disse unge faldet fra, og på erhvervsuddannelserne er 50 pct. af disse unge faldet fra. 

Halvdelen af de unge med lave karakterer, der starter på en erhvervsuddannelse, har faglærte forældre, og det samme gælder 38 pct. af de unge med lave karakterer på gymnasierne. På begge typer af ungdomsuddannelser er der lidt lavere frafald blandt disse unge end blandt unge med hhv. ufaglærte forældre og forældre med en videregående uddannelse. 

Blandt unge på gymnasierne med lave karakterer er der flere med forældre med videregående uddannelse. 39 pct. har forældre med videregående uddannelse, mens 24 pct. af de unge på erhvervsuddannelserne har forældre med videregående uddannelse. 

---

Gymnasieelever ville også have haft højt frafald på erhvervsuddannelserne 

Der er som ovenstående afsnit viser forskel på de unge med lave karakterer, der starter på en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse. Nogle af disse forskelle har også stor betydning for frafald på uddannelserne. 

Vi vil gerne undersøge, om de unge på gymnasierne ville have større sandsynlighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det undersøger vi ved at sammenligne gymnasieeleverne med unge på erhvervsuddannelserne, som ligner gymnasieeleverne på tværs af en lang række baggrundsforhold. Til det formål benytter vi en metode, der hedder entropy balancing, der netop sikrer, at eleverne på erhvervsuddannelserne udvælges, så der er balance på alle de relevante baggrundsforhold. Alle elever på erhvervsuddannelserne indgår i analysen, men de elever, der ligner de unge på gymnasierne mest, får en større betydning i analysen.

Ca. 33 pct. af de unge, der går i gang med en gymnasial uddannelse lige efter grundskolen med et karaktergennemsnit i lovbundne prøver på under 6,0, har afbrudt den gymnasiale uddannelse. Det er i Figur 7 repræsenteret ved den første søjle til venstre. 

Sammenligner vi de unge med lave grundskolekarakterer på gymnasierne med en tilsvarende balanceret gruppe af unge med lave grundskolekarakterer på erhvervsuddannelserne, ville vi fortsat forvente, at flere ville falde fra erhvervsuddannelsen end gymnasiet. Der er ca. syv pct. større sandsynlighed for at falde fra en erhvervsuddannelse end den gymnasiale uddannelse. Det er i Figur 7 repræsenteret ved den mørkegrå søjle. 

Frafaldsrisikoen blandt elever på erhvervsuddannelserne er dermed ca. 40 pct., uanset om vi ser på alle de unge, der starter på erhvervsuddannelserne, eller korrigerer for baggrundsforhold, så vi sammenligner med en gruppe, der ligner gymnasieeleverne.  Det fremgår af de to søjler til højre i Figur 7. 

---

Gymnasieelever med lave karakterer læser ofte ikke videre

Ifølge gymnasieloven er formålet med gymnasiet, at man skal påbegynde en videregående uddannelse efterfølgende. Her ser vi på de unge, der gik i gang med en ungdomsuddannelse i 2015/2016, som kan følges i op til otte år, frem til september 2023. Det giver mulighed for at følge de unge i op til fem år efter afsluttet gymnasial uddannelse. ”Succeskriteriet” bliver dermed at fuldføre gymnasiet og påbegynde en videregående uddannelse inden for fem år. Sammenligningsgrundlaget er de unge, der startede på – og har afsluttet - en erhvervsuddannelse. 

I udgangspunktet er sandsynligheden for at fuldføre den gymnasiale uddannelse og påbegynde en videregående uddannelse for unge med relativt lave karakterer fra grundskolen på 48 pct. Det vil sige, at 52 pct. af de unge med lave karakterer, der starter på gymnasierne, ikke opfylder formålet med gymnasiet. Det er repræsenteret ved den venstre søjle i Figur 8. 

Blandt unge, der i stedet begyndte på en erhvervsuddannelse i 2015/2016, men som ligner de unge på gymnasiet på en lang række baggrundsforhold, er frafaldet på 40 pct. Det er repræsenteret ved den tredje søjle fra venstre i Figur 8. Sandsynligheden for at fuldføre en erhvervsuddannelse er dermed 12,4 pct. større, end sandsynligheden for at fuldføre en gymnasial uddannelse og efterfølgende påbegynde en videregående uddannelse, når man kontrollerer for de unges baggrundskarakteristika. Det er repræsenteret ved den mørkegrå søjle i Figur 8. De unge, der rent faktisk startede på en erhvervsuddannelse i 2015/2016 havde et frafald på 42 pct. Det er repræsenteret ved søjlen længst til højre i Figur 8.

---

Unge kvinder og unge med anden etnisk herkomst har højt frafald på erhvervsuddannelser

Som Figur 1 viste, er der større forskelle, når vi fordeler de unge efter herkomst. Unge med anden etnisk herkomst end dansk er overrepræsenterede blandt unge med lave grundskolekarakterer i gymnasiet. 

Vi har derfor gentaget den overordnede analyse for hver af de fire kombinationer af herkomst og køn. Tabel 1 viser det forventede frafald fra erhvervsuddannelserne, når vi tager højde for sammensætningen på baggrundsvariabler for de unge, der starter i gymnasiet. 

Blandt unge mænd med dansk baggrund er der ikke signifikant forskel på frafaldssandsynligheden på erhvervsuddannelserne og gymnasiet, når vi tager højde for baggrundsforhold. Der er ca. 30 pct. sandsynlighed for at afbryde begge typer af ungdomsuddannelser for unge mænd med dansk baggrund.

Der er en lidt mindre sandsynlighed for, at unge mænd med dansk baggrund, der har en sammensætning som dem, der starter i gymnasiet, ville falde fra en erhvervsuddannelse, end blandt de unge mænd, der faktisk går i gang med en erhvervsuddannelse. Det skyldes, at unge mænd, der starter i gymnasiet, har en lidt stærkere baggrund end unge mænd med dansk baggrund, der starter på en erhvervsuddannelse.

For de øvrige grupper er sandsynligheden for at falde fra en erhvervsuddannelse højere end sandsynligheden for at falde fra en gymnasial uddannelse, når man tager højde for sammensætningen blandt dem, der starter i gymnasiet. 

---

Unge mænd med dansk baggrund fuldfører oftest erhvervsuddannelserne og læser oftest ikke videre efter gymnasiet

Også når vi ser på den lidt ældre gruppe, der kan følges i op til otte år, er der samlet set flere, der ikke går i gang med en videregående uddannelse efter gymnasiet, end der afslutter en erhvervsuddannelse.

Når man tager højde for sammensætningen blandt de unge, der starter på en treårig gymnasial uddannelse og på en erhvervsuddannelse, så er der for både kvinder med dansk og anden etnisk herkomst, ikke nogen statistisk signifikant forskel på, om man gennemfører en erhvervsuddannelse eller gennemfører en gymnasial uddannelse og påbegynder en videregående uddannelse efterfølgende.

Blandt unge mænd med dansk baggrund er der en stor og signifikant forskel på de to udfald. Det er meget mere sandsynligt at fuldføre en erhvervsuddannelse, end det er sandsynligt at fuldføre gymnasiet og gå i gang med en videregående uddannelse. Forskellen er på hele 27,9 procentpoint. 

Blandt unge mænd med anden etnisk herkomst end dansk er der 5,3 procentpoint forskel på succesraten for de to ungdomsuddannelser, i gymnasiernes favør. Forskellen er svagt signifikant. 

For unge kvinder uanset herkomst er sandsynligheden for at fuldføre gymnasiet og påbegynde en videregående uddannelse omtrent den samme som sandsynligheden for at gennemføre en erhvervsuddannelse, når man tager højde for de unges baggrundsforhold. Denne forskel er ikke signifikant. 

---

Højere adgangskrav til gymnasiet stiller højere krav til resten af uddannelsessystemet

Analysen viser, at mange unge med lave karakterer ikke kommer godt på vej i uddannelsessystemet. Der er et højt frafald på både gymnasierne og erhvervsuddannelserne for unge med lave grundskolekarakterer, og unge med lave karakterer har desuden en lav overgang til videregående uddannelse, hvis de fuldfører gymnasiet. 

Et politisk ønske om at hæve adgangskravene til gymnasiet risikerer at stille mange unge i en vanskelig position, for sandsynligheden for at få en succes på erhvervsuddannelserne er i mange tilfælde ikke højere end på gymnasiet. For nogle unge tyder analysens resultater på, at erhvervsuddannelserne ikke er en attraktiv vej. Det gælder unge kvinder uanset herkomst og unge mænd med anden etnisk herkomst, mens unge mænd med dansk herkomst ofte klarer sig bedre på erhvervsuddannelserne end på gymnasiet. 

Hvis adgangskravene til gymnasiet hæves, kræver det altså, at der også bliver stillet højere krav til resten af uddannelsessystemet. Det handler om bedre rammer om erhvervsuddannelserne, så flere unge får lyst til at gå den faglærte vej og frafaldet sænkes, men for mange unge er valget af ungdomsuddannelse ikke oplagt. Det kan derfor være relevant at se på muligheden for – som Reformkommissionen har foreslået – at indføre en ny type ungdomsuddannelse, der kan give et indblik i en bred vifte af uddannelsesvalg fra faglært til videregående niveau. 

• 1

  ”Ansvar for Danmark, Det politiske grundlag for Danmarks regering”, Regeringen, december 2022. 

• 2

  Indikatorer for lav elevtrivsel (uvm.dk) 

• 3

  Benjaminsen, L. (2018) Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet https://www.vive.dk/media/pure/qz51o1v8/1717876