Læs også
Grønne afgifter
Regeringen har fremlagt et udspil til en grøn skattereform, der er provenuneutralt frem mod 2030. Herefter er der et overskud fra CO2-afgiften, men provenuet forsvinder i takt med, at Danmark bevæger...
Kontakt
Grøn omstilling
Klimamålet kan blive dyrt – men det bliver dyrere at lade være
For at nå klimamålet skal der investeres mange penge i ny teknologi og i fossilfri alternativer. Samtidig forsvinder indtægterne fra grønne afgifter som CO2-afgiften. Det kan altså blive dyrt for statskassen at gennemføre den grønne omstilling – det er bare endnu dyrere at lade være.
Den grønne omstilling er i gang. Det er vigtigt, at vi gør vores til, at klimaet påvirkes så lidt som muligt, og på et tidspunkt når vi målet. Men det har en bagside, som vi hidtil ikke har snakket så meget om: Nemlig færre indtægter i statskassen. Hvorfor så det?
Benzinmotorer udleder skadelige stoffer, som går ud over helbredet og kræver rensning af eksempelvis spildevand. Derfor vil vi gerne have, at der køres færre kilometer i benzinbiler.
I dag er det sådan, at vi har lagt afgifter på en række områder, hvor vi gerne vil ændre adfærden til noget tættere på samfundsoptimalt. Det står allerklarest frem i spørgsmål om forurening. Der er for eksempel afgift på benzin. Det er der, fordi benzinmotorer udleder skadelige stoffer, som går ud over helbredet og kræver rensning af eksempelvis spildevand. Derfor vil vi gerne have, at der køres færre kilometer i benzinbiler. På samme måde er der blevet indført en CO2-afgift for at sænke CO2-udledningerne og dermed Danmarks klimapåvirkning. De virker. Forhåbentlig virker de så godt, at vi vil nå målsætningen om at udlede nul ton CO2 (netto) indenfor de næste 20 år.
Men når vi når dertil, så vil indtægten fra CO2-afgiften være nul kroner. Når der ikke udledes CO2, så skal der naturligvis heller ikke betales en afgift. På samme måde vil der heller ikke blive betalt benzinafgift, når alle de fossile biler er blevet udfaset.
Samlet set havde staten indtægter fra grønne afgifter på 67 milliarder kroner i 2022. Det svarer til 2,4 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Det er et betydeligt beløb. Det kan ikke håndteres indenfor de nuværende buffere i økonomien: Holdbarheden er ikke stor nok til, at man kan undvære de grønne afgifter. Der skal altså gøres noget, efterhånden som opgaven løses, da det vil mindske afgiftsindtægterne.
Vi vil nå målsætningen om at udlede nul ton CO2 (netto) indenfor de næste 20 år. Men når vi når dertil, så vil indtægten fra CO2-afgiften være nul kroner. Når der ikke udledes CO2, så skal der naturligvis heller ikke betales en afgift. På samme måde vil der heller ikke blive betalt benzinafgift, når alle de fossile biler er blevet udfaset.
Klimamålene er en bunden opgave, fordi vi har forpligtet os til det. Vi skal bære vores del af byrden. Det kan desuden give bedre luft, mere natur og generelt gøre Danmark til et bedre sted at være.
Vi har valgt at bruge et økonomisk incitament – nemlig en afgift – til at gennemføre den grønne omstilling. Det er den billigste måde at gennemføre omstillingen på. Men det betyder naturligvis, at provenuet til statskassen forsvinder i takt med, at vi holder op med at forurene.
Læs også
Grøn beskæftigelse
Beskæftigelsespotentialet ved udbygningen af grøn energi og omlægningen af varmeforsyningen i ”Aftale om et mere grønt og sikkert Danmark” er op mod 105.000 årsværk. Heraf skal knap halvdelen være...
Men hvad er alternativet? Hvis den grønne omstilling globalt set ikke gennemføres, så vil det også blive dyrere. Der vil skulle laves meget mere klimatilpasning, større kloakker, flere bygninger skal have aircondition, og der skal laves flere diger. Langt mere infrastruktur vil skulle erstattes eller renoveres, når vejret slår sig løs under de tiltagende voldsomme vejrforhold.
Vi ville skulle bruge mere beredskab, fordi der oftere ville være oversvømmelser, stormfloder eller storme, som kræver mere mandskab. Alt sammen flere udgifter for statskassen.
Vi har valgt at bruge et økonomisk incitament – nemlig en afgift – til at gennemføre den grønne omstilling. Det er den billigste måde at gennemføre omstillingen på. Men det betyder naturligvis, at provenuet til statskassen forsvinder i takt med, at vi holder op med at forurene.
Også for husholdningerne selv ville det blive dyrere. Husene ville skulle sikres, og fødevarer ville sandsynligvis blive dyrere, fordi fødevareproduktionen ville blive mere udfordret af mere ekstremt vejr.
Der er nok at bruge penge på i den danske økonomi. Den grønne omstilling vil blive en af dem, både i form af nye udgifter og i form af ”tabte” indtægter. Men alternativet til den grønne omstilling er ikke kun ringere luftkvalitet og mere ustabilt vejr – det er også endnu flere udgifter.
