Beskæftigelsen blandt seniorer buldrer afsted

Om analysen

Siden 2014 er først efterlønsalderen og dernæst folkepensionsalderen blevet hævet af flere omgange. Det har medført, at beskæftigelsen blandt seniorer er steget, men det er ikke den eneste forklaring. Også gode konjunkturer har skabt plads til tusindvis af seniorer på arbejdsmarkedet. Vismændene har således også tidligere vist, at seniorernes beskæftigelse er steget mere, end hvad reformerne kan forklare. 

I denne analyse ser vi nærmere på beskæftigelsesudviklingen fordelt på alder og uddannelsesniveau, ligesom vi undersøger, hvilke brancher seniorer er over- og underrepræsenterede i, og om der er geografiske forskelle.

Stigende beskæftigelsesfrekvens – især blandt ufaglærte, faglærte og KVU’ere 

Tabel 1 viser udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for seniorer fordelt på uddannelsesniveau. Andelen af +60-årige i beskæftigelse er steget for alle uddannelsesgrupper blandt både 60-64-årige, 65-69-årige og personer over 70 år.

Både ufaglærte og faglærtes beskæftigelsesfrekvens stiger kraftigt – dog fra et lavt udgangspunkt – og ufaglærte ligger derfor stadig markant under de øvrige gruppers, mens faglærte seniorers beskæftigelse nærmer sig MVU’ernes.

Beskæftigelsesfrekvensen for akademikere ligger højest gennem hele perioden, men hvor de 60-64-årige faglærtes beskæftigelsesfrekvens i 2013 var 23 procentpoint lavere end akademikeres, er forskellen i 2023 indsnævret til 7 procentpoint. For 60-64-årige ufaglærte er forskellen til akademikernes beskæftigelsesfrekvens indsnævret fra knap 34 procentpoint til ca. 22 procentpoint. 

Også blandt 65-69-årige er forskellene i beskæftigelsesgraden for personer med forskellig uddannelsesbaggrund blevet mindre de seneste 10 år. I 2013 var ca. hver tiende ufaglærte mellem 65 og 69 år i beskæftigelse. I 2023 var dette fordoblet, så næsten hver femte ufaglærte arbejdede. Også blandt faglærte og personer med korte videregående uddannelser er beskæftigelsesfrekvensen for 65-69-årige steget markant med 12-13 procentpoint.

Beskæftigelsesfremgangen blandt personer med mellemlange og lange videregående uddannelser har været mindre – men dog fra et højere niveau.

Endelig er det værd at bemærke, at beskæftigelsesgraden også er steget for seniorer over 70 år på tværs af uddannelsesbaggrund. Hvor beskæftigelsen for både 60-64-årige og 65-69-årige er direkte påvirket af stigninger i efterløns- og folkepensionsalderen, gælder det ikke for personer over 70 år.

Seniorer fylder relativt mest inden for ejendomshandel og udlejning og andre serviceydelser

Tabel 2 viser de ti brancher, hvor +60-årige seniorer udgør den største andel af den samlede lønmodtagerbeskæftigelse i 2023.

Inden for ejendomshandel og udlejning samt inden for andre serviceydelser udgør +60-årige ca. en fjerdedel af beskæftigelsen. ”Ejendomshandel og udlejning” dækker udover ejendomsmæglere og privat udlejning af boliger og erhvervsejendomme også over ansatte i almennyttige boligselskaber, mens ”Andre serviceydelser mv.” bl.a. indeholder fagforeninger, frisører og virksomheder, der arbejder med reparationer af husholdningsudstyr. 

Omvendt er der også brancher, hvor seniorer er underrepræsenterede. De ti brancher, hvor seniorer udgør den laveste andel af den samlede beskæftigelse, er vist i Tabel 3. Færrest seniorer finder man i medicinalindustrien og inden for IT- og informationstjenester, hvor under ti pct. af de ansatte er over 60 år. Også inden for bl.a. bygge og anlæg, handel og fødevareindustrien er der relativt få seniorer. 

Små geografiske forskelle

Seniorernes beskæftigelsesfremgang er sket over hele Danmark. Mens det i 2012 primært var 60-64-årige seniorer bosat nord for København, som var i beskæftigelse, er det i dag mere bredt geografisk funderet. Det fremgår af Figur 1 og Figur 2. 

Figur 3 og 4 viser, at samme tendens gælder for de 65-69-årige seniorer.