Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem
Nyuddannede, der er ledige i længere tid efter endt uddannelse, oplever store tab på den fremtidige løn og chancerne for at være i beskæftigelse - længerevarende ledighed blandt nyuddannede på lang sigt koster den enkelte 50-72000 kroner om året, mens beskæftigelseschancerne forværres med 10-20 procent for de uddannelser, der er hårdest ramt.
Under den økonomiske krise er ledigheden blandt nyuddannede steget – både for de videregående uddannelser og for erhvervsfagligt uddannede.
Længerevarende dimittendledighed har langsigtede negative konsekvenser, f.eks. på grund af stigmati-sering og tab af humankapital, og kan dermed være medvirkende til at forværre strukturerne på ar-bejdsmarkedet på mellemlang sigt.
Denne analyse er den første kortlægning, der giver et samlet billede af dimittendledigheden og dens betydelige konsekvenser. Analysen dokumenterer således, at længerevarende dimittendledighed har store personlige konsekvenser for den enkelte økonomi og beskæftigelsesmuligheder.
Ledighed efter endt uddannelse koster dyrt på lønnen mange år efter
På kort sigt taber en nyuddannede faglært, der går direkte ud i ledighed, i gennemsnit 80.000 kr. årligt, mens tabet for personer med lange videregående uddannelser taber 91.000 kr.
På 10 års sigt taber nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse 51.000 kr. årligt, hvis de begyndte karrieren med ledighed af mindst 6 måneders varighed, mens nyuddannede med korte eller mellemlange uddannelser taber 42.000 kr. og nyuddannede akademikere taber 72.000 kr.
Beskæftigelseschancerne falder ligeledes, hvis nyuddannede stater i ledighed. Beskæftigelseschancerne falder med knap 17 procentpoint for erhvervsuddannede på kort sigt, dvs. tre år efter endt uddannelse. Igen aftager effekten med tiden, og faldet i beskæftigelseschancerne ti år efter endt uddannelse lander på 8 procentpoint.
For de korte og mellemlange videregående uddannelser falder beskæftigelseschancerne med 10 procentpoint efter tre år til 5 procentpoint efter ti år – altså noget mindre end effekterne for erhvervsuddannelserne.
For de lange videregående uddannelser er effekten af dimittendledighed på de fremtidige beskæftigel-seschancer mindre end for de andre grupper. Akademikere, der går direkte ud i ledighed, oplever i gennemsnit et fald i beskæftigelsesgraden på 9 procentpoint tre år efter endt uddannelsen. Fem år efter dimission er tabet 6 procentpoint, mens tabet er 3 procentpoint efter ti år.
Omtalt af P3-nyhederne og Radioavisen 21. februar 2012.
