Kontakt

Indhold
Indkomstfordeling

Indkomsterne er vokset mest i kommuner, der i forvejen havde høje indkomster

Der er store geografiske forskelle i danskernes indkomster. I toppen skiller få kommuner sig ud ved at den gennemsnitlige disponible indkomst er over dobbelt så stor som i bunden. Samtidig er der en tendens til, at indkomsten er vokset hurtigere i de kommuner, hvor borgerne i forvejen havde større indkomster. Gentofte Kommune er den absolutte højdespringer på indkomstskalaen målt på både vækst og nuværende niveau.

Hovedkonklusioner

  • Den gennemsnitlige disponible indkomst varierer betydeligt mellem landets kommuner. I toppen ligger Gentofte Kommune med 664.600 kr. efterfulgt af Rudersdal Kommune med 587.700 kr. og Hørsholm Kommune med 547.400 kr. I bunden er den gennemsnitlige disponible indkomst omkring 275.000-280.000 kr.
  • Indkomsten er vokset markant mere i én kommune end nogen andre over de seneste ti år. I Gentofte Kommune er indkomsten steget med 31,4 pct., når tallene korrigeres for inflation. På andenpladsen ligger Rudersdal Kommune med en vækst på 21,7 pct. I bunden er indkomsterne blot vokset med 5-6 pct.
  • Der er en tendens til, at indkomsten er vokset hurtigere i de kommuner, hvor borgerne i forvejen havde større indkomster. Der er dog også variation, der hænger sammen med andre forhold. Københavns Kommune har haft den tredjestørste vækst i indkomsten på trods af et lavt udgangspunkt. Det kan bl.a. tilskrives flyttemønstre.

Om analysen

Vi har opgjort indkomstudviklingen i landets kommuner fra 2012 til 2022, der er det seneste år med komplette indkomstdata på individniveau.

Opgørelsen tager udgangspunkt i den disponible indkomst. Den disponible indkomst er indkomsten efter skat og renteudgifter tillagt lejeværdi af egen bolig for boligejere og er et udtryk for familiernes forbrugs- og opsparingsmuligheder i et givent år. Den disponible indkomst er korrigeret for stordriftsfordele, så den kan sammenlignes på tværs af forskellige familietyper. Derudover er tallene renset for inflation, så der er tale om den reale udvikling i indkomsten.


Nord for København er indkomsterne højere end i resten af landet

Figur 1 viser den gennemsnitlige disponible indkomst i hver af landets kommuner. De mørkeblå kommuner er der, hvor indkomsten er højest, mens de lyseblå kommuner er der, hvor den er lavest.

Figuren viser, at Danmarkskortet er præget af få højdespringere nord for København, mens variationen i de øvrige dele af landet er langt mere begrænset. I Gentofte Kommune har borgerne den højeste gennemsnitlige disponible indkomst på ca. 664.600 kr. efterfulgt af Rudersdal Kommune med 587.700 kroner og Hørsholm Kommune med 547.400 kr. Herefter er der langt nede til fjerdepladsen, som Lyngby-Taarbæk Kommune indtager med en gennemsnitlig disponibel indkomst på 457.100 kr.

I den anden ende af skalaen finder vi kommunerne Lolland, Ærø, Læsø, Bornholm, Langeland og Ishøj. Disse seks kommuner har det tilfælles, at den gennemsnitlige disponible indkomst er mindre end 280.000 kr.

I toppen af skalaen er den gennemsnitlige indkomst i kommunerne Gentofte og Rudersdal således over dobbelt så stor som den gennemsnitlige indkomst i de kommuner, der ligger i bunden af skalaen.

Figur 1

Gentofte er stukket af de seneste ti år

Over de seneste ti år er indkomsterne vokset markant mere i én kommune end i resten af landet. I Gentofte Kommune er den gennemsnitlige disponible indkomst vokset med 31,4 pct., når tallene korrigeres for inflation. Det viser Figur 2.

Som kortet viser, er der ingen kommuner, der kommer i nærheden af udviklingen i Gentofte Kommune. Samtidig er der et stort spænd fra top til bund, da udviklingen i indkomsten i de kommuner, hvor væksten har været svagest, blot er på 5-6 pct. Det drejer sig om kommunerne Læsø, Fanø og Vallensbæk. De næste i rækken består af to ø-kommuner, nogle Vestegnskommuner og Frederikshavn Kommune i Nordjylland.

Figur 2

Tendens til højere vækst i indkomsterne dér, hvor indkomsten i forvejen var høj

Der er en sammenhæng mellem indkomstudviklingen i de seneste ti år og den gennemsnitlige indkomst i kommunerne i udgangspunktet, altså i 2012.

De kommuner, hvor indkomsten i udgangspunktet var høj, har også oplevet større indkomstfremgang i perioden, mens indkomstudviklingen har været svagere i de kommuner, hvor udgangspunktet var lavere. Det viser Figur 3. Tendenslinjen angiver en lineær trend. En lineær tendens kan være påvirket af ekstreme observationer, såkaldte ”outliers”. Men selv hvis f.eks. Gentofte Kommune udelades fra beregningen, er der en tendens til højere indkomstvækst i de rigeste kommuner. Tendenslinjens hældning viser, at de kommuner, hvor borgerne havde en indkomst, der var 50.000 kr. højere i udgangspunktet, har haft en vækst i indkomsten, der er 2 procentpoint højere.

Figuren viser også, at der er betydelig variation rundt om denne trend. F.eks. har Københavns Kommune oplevet stor fremgang i den gennemsnitlige disponible indkomst blandt borgerne på trods af, at udgangspunktet i 2012 var i den lave ende. Det kan bl.a. tilskrives flyttemønstre, altså at tilflyttere til kommunen i perioden generelt har en højere indkomst, hvilket er med til at øge den gennemsnitlige indkomst i kommunen.1

Figur 3

Overblik: Find tallene for din kommune

Tabel 1 opsummerer tallene fra de foregående figurer for hver kommune. Tabellen viser for hver kommune den gennemsnitlige disponible indkomst i 2012 og 2022 og udviklingen i procent.

Tallene er renset for inflation, hvilket vil sige, at der er tale om den reale udvikling. Den reale udvikling i den disponible indkomst kan tolkes som udviklingen i borgernes købekraft i den pågældende kommune.

Tabel

Metode

Sådan har vi gjort

Indkomstforskellene er analyseret på baggrund af Danmarks Statistiks indkomstregister, der er baseret på tredjepartsindberetninger og den skattemæssige årsopgørelse.

Den disponible indkomst er indkomsten efter skat og renteudgifter tillagt lejeværdi af egen bolig for boligejere. Den disponible indkomst er korrigeret for stordriftsfordele, så den kan sammenlignes på tværs af forskellige familietyper.

Opgørelsen af den gennemsnitlige disponible indkomst er foretaget på baggrund af familier med fuldt skattepligtige voksne. Familier med en beregnet disponibel indkomst, der er negativ, udelades. Det drejer sig bl.a. om selvstændige med underskudsgivende forretning og personer, der realiserer store tab på aktier eller andre værdipapirer. Indkomsten er opgjort som den husstandsækvivalerede disponible indkomst. Husstandsækvivalering betyder, at indkomsten korrigeres for stordriftsfordele, så den bliver sammenlignelig på tværs af forskellige familiestørrelser. Disponibel indkomst er indkomsten efter skat og renteudgifter tillagt imputeret afkast af egen bolig.

Alle beløb er korrigeret for inflation ved at fremskrive til 2024-prisniveau på baggrund af udviklingen i forbrugerprisindekset til og med 2023 samt den forventede inflation i 2024.

  • 1

    Tilflytterbidraget til udviklingen i den gennemsnitlige disponible indkomst i hver kommune fremgår af tabellen nedenfor.