Tre ud af fire børn i socialt udsatte familier har gode forudsætninger, men hæmmes af social arv

Om analysen

Langt de fleste børn i Danmark vokser op i familier, hvor de ser deres forældre gå på arbejde og pengene mere end rækker til dagligdagens fornødenheder. Men for de børn, hvor det ikke er tilfældet, risikerer de svære kår i opvæksten ikke blot at være en hæmsko for deres daglige trivsel og skolegang, men også at trække spor ind i voksenlivet.

I denne analyse identificerer vi socialt udsatte familier, hvor de voksne har en så svag tilknytning til arbejdsmarkedet, at de enten er på offentlig forsørgelse størstedelen af året eller lever under fattigdomsgrænsen, så indkomsten ikke rækker særlig langt sammenlignet med en typisk familie. Derudover må familierne ikke have væsentlig formue. Metoden er nærmere beskrevet i boksen nedenfor.

Knap 71.000 børn voksede op i socialt udsatte familier i 2021. Heraf var 72 pct. i en familie, der mindst tre år i træk var kategoriseret som socialt udsat. Tallene er nærmere beskrevet i bilaget.

Definition af socialt udsatte familier

Opgørelsen af socialt udsatte familier tager udgangspunkt i voksne mellem 18 år og folkepensionsalderen. Opgørelsen tager afsæt i Eurostats definition af personer i risiko for fattigdom eller social eksklusion (AROPE).

Hvis alle voksne i en familie kategoriseres som i risiko for social udsathed, regnes familien for at være socialt udsat. En familie med to voksne, hvor den ene er i risiko for social udsathed, men den anden ikke er, f.eks. på grund af tilknytning til arbejdsmarkedet, vil således ikke blive kategoriseret som socialt udsat.

Risiko for social udsathed tager udgangspunkt i, at man er berørt af mindst én af tre risikofaktorer i løbet af året:

1. Offentligt forsørget mindst 80 pct. af året (medregner ikke SU, barselsdagpenge, voksenlærlinge, efterløn, tidlig pension og seniorpension)
2. Lønmodtagerbeskæftigelse svarende til mindre end 20 pct. af en fuldtidsnorm
3. Relativt fattig ifølge Danmarks Statistiks indikator.

Der er dog en række undtagelser. Man regnes ikke for i risiko for social udsathed, hvis man har en nettoformue ekskl. pension, der er højere end lavindkomstgrænsen, modtager en tilbagetrækningsydelse (efterløn, tidlig pension, seniorpension), driver selvstændig virksomhed eller er indskrevet på en ordinær uddannelse i mindst tre måneder af året eller har kursusaktivitet svarende til mindst tre måneder af en årsnorm og samtidig ikke har beskæftigelse svarende til mere end 50 pct. af en fuldtidsnorm. Derudover medregnes ikke personer, der har været udrejst af landet i mere end 20 pct. af året, ikke er fuldt skattepligtige eller er hjemmeboende.

Opgørelsen af voksne i risiko for social udsathed dækker i bund og grund over relativt fattige, dog med visse begrænsninger, samt personer, der ikke er relativt fattige, men har en meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet, og samtidig ikke har formue eller uddannelsesaktivitet. Når social udsathed opgøres på familieniveau fremfor personniveau, skyldes det, at nogen kan have valgt at trække sig fra arbejdsmarkedet i en kortere eller længere periode, hvor de forsørges af en partner, f.eks. for at passe børn i eget hjem. Denne gruppe vurderes ikke normalvis at være socialt udsat.

Klyngeanalyse
For at beskrive sammensætningen af socialt udsatte familier foretages en klyngeanalyse, der er en statistisk metode til at opdele en population i mindre delpopulationer på baggrund af beslægtede karakteristika. Klyngeanalysen er baseret på k-means metoden. Antallet af klynger er bestemt ved at gentage klyngeanalysen (med samme initiale seed-værdi) og sekventielt øge antallet af klynger, indtil en ny klynge opstår med meget få observationer (færre end 100 personer i dette tilfælde). Herefter er antallet af klynger reduceret med én, og den endelige analyse er foretaget.

Klyngeanalysen for børn på 10-14 år i socialt udsatte familier er foretaget på baggrund af risikofaktorer for social udsathed, udsat i mindst tre år i træk, modtaget forebyggende foranstaltning (nogensinde), anbragt (nogensinde), modtaget diagnose for moderat eller svær psykisk sygdom (seneste fem år), modtaget diagnose for handicaprelateret lidelse (nogensinde), offer for seksual-, volds- eller ejendomsforbrydelse, rækkefølge blandt søskende, og om søskende har modtaget forebyggende foranstaltning, specialundervisningstimer, fritidsjob og en række forhold for forældrene, familietype, herkomst, moders uddannelsesniveau, faders uddannelsesniveau.
 

---

Udsatte børnefamilier er blevet relativt fattigere

Udviklingen i antallet af børn i socialt udsatte familier adskiller sig ret væsentligt fra udviklingen i antallet af relativt fattige børn, der fra 2015 til 2017 steg kraftigt og herefter har været faldende. Antallet var dog højere i 2021 end i 2016. I det seneste år, 2022, er antallet faldet yderligere, men er fortsat højere end i 2015.

I kontrast står udviklingen for børn i socialt udsatte familier. Antallet er faldet i alle år siden 2015 på nær 2020. Der er dog fortsat tale om et højt tal, da knap 71.000 børn voksede op i socialt udsatte familier i 20211.

Forklaringen på denne forskel handler primært om, at en indkomst under fattigdomsgrænsen ikke er et krav, men blot en mulig årsag ved opgørelsen af de socialt udsatte familier. Vi vil derfor tage et nærmere kig på udviklingen i familiernes indkomst relativt til medianindkomsten, altså den typiske families indkomst, og fattigdomsgrænsen på 50 pct. af medianindkomsten.

Figur 1 viser, hvordan de socialt udsatte børnefamiliers indkomst har ændret sig fra 2015 til 2021 opgjort på intervaller af medianindkomsten. Når indkomsten falder under 50 pct. af medianindkomsten, så kategoriseres familien som relativt fattig under næsten alle omstændigheder. Er familiens indkomst derimod over 50 pct. af medianindkomsten, så regnes den ikke for relativt fattig, og børnene indgår dermed heller ikke i opgørelsen af relativt fattige børn.

Figuren viser, at de socialt udsatte børnefamilier er blevet markant fattigere relativt til medianindkomsten over perioden 2015 til 2021. De største ændringer finder sted i årene 2016 og 2017, hvor bl.a. kontant-hjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse træder i kraft. Herefter er ændringerne mere afdæmpede, men faktisk fortsætter den generelle udvikling, hvor de socialt udsatte børnefamilier rykker relativt længere ned sammenlignet med medianindkomsten.
 

Figur 2 viser, hvordan billedet ser ud i dag, når de socialt udsatte børnefamilier opdeles i intervaller af medianindkomsten. 40 pct., svarende til to ud af fem familier, falder under fattigdomsgrænsen, mens de øvrige 60 pct. faktisk ligger over. Knap hver tredje familie ligger dog kun en anelse over grænsen i intervallet 50-60 pct. af medianindkomsten.

---

Tre ud af fire børn i socialt udsatte familier har individuelt gode forudsætninger

Ser man nærmere på de 10-14-årige børn, der vokser op i en socialt udsat familie, kan man overordnet identificere fire grupper. Opdelingen er foretaget med en klyngeanalyse, der er en statistisk metode til at gruppere børn (eller voksne), der ligner hinanden, målt på en lang række baggrundskarakteristika. Til klyngeanalysen er der både anvendt informationer om børnenes individuelle forudsætninger og deres forældre. De fire grupper, som klyngeanalysen har identificeret, fremgår af Figur 3.

De to første grupper er børn med primært dansk oprindelse og objektivt stærke individuelle forudsætninger og børn med ikke-vestlig oprindelse, der ligeledes har stærke forudsætninger. De udgør tre ud af fire børn i gruppen. Børnene ligner på en række parametre deres jævnaldrende, som ikke er socialt udsatte. Det drejer sig bl.a. om andelen med psykiatriske diagnoser, handicaprelaterede lidelser, der går i et segregeret specialundervisningstilbud eller har været offer for straffelovsovertrædelser. Børnenes forældre har dog kortere uddannelser, oftere psykiatriske diagnoser og er oftere enlige forsørgere. De primært danske børns forældre har desuden langt oftere en skilsmisse i bagagen, der har fundet sted i barnets levetid.

---

Stor forskel på forudsætninger blandt de socialt udsatte børn

På trods af de gode individuelle forudsætninger er der dog problemer for disse børn. Der er markant flere underretninger på børnene, flere modtager forebyggende foranstaltninger eller har søskende, der gør det, og skolefraværet er højere end deres klassekammeraters. Selv om det kun i ringe grad slår ud i trivselsmålingen, så påvirker familiens situation tydeligvis børnenes skolegang.

Den tredje gruppe er børn med diagnoser og svage forudsætninger, som udgør 22 pct. eller godt hvert femte barn blandt de 10-14-årige i socialt udsatte familier. Børnene er karakteriseret ved at have svage individuelle forudsætninger, og hele 84 pct. har modtaget en forebyggende foranstaltning, mens 39 pct. går i et segregeret specialundervisningstilbud. En overvægt af børnene er desuden født med lav fødselsvægt, mens mødrene i højere grad var svært overvægtige ved fødslen. Underretninger på børnene i denne gruppe handler oftest om bekymrende adfærd hos barn såvel som forældre, risiko for omsorgssvigt, skolefravær og sundhedsproblemer.

Forældrene har ingen eller kortere uddannelser, ofte en psykiatrisk diagnose, og nogle har misbrugsproblemer og straffelovsovertrædelser i bagagen. Desuden er mange af forældrene skilt, og børnene bor med en enlig forsørger i husstanden.

Den fjerde og sidste gruppe er børn med kriminelle forældre, der er eller for nyligt har været i fængsel i forbindelse med afsoning af en dom eller varetægtsfængsling. Forældrene er kendetegnet ved diagnoser i form af psykiatriske lidelser og misbrugsproblemer. Ved fødslen havde børnene lidt oftere en lav fødselsvægt, mens mødrene oftere var undervægtige.

Børnene i denne gruppe har bedre individuelle forudsætninger sammenlignet med den tredje gruppe, men familiens svære situation sætter sine tydelig præg på skolefravær, specialundervisningsbehov, sigtelser for kriminalitet som mindreårig, underretninger og forebyggende foranstaltning. Det er samtidig den gruppe, hvor den største andel er blevet anbragt i løbet af opvæksten.

Tabellen ovenfor viser for en række udvalgte karakteristika, hvordan forudsætningerne varierer på tværs af de socialt udsatte børn, og hvilke ligheder og forskelle der er til deres jævnaldrende.

---

Bilag

Bilagsfigur 1 viser, hvordan antallet af socialt udsatte familier har udviklet sig fra 2015 til 2021. Derudover viser figuren, hvor mange af familierne der mindst tre år i træk er blevet kategoriseret som socialt udsatte. Antallet af socialt udsatte familier har udviklet sig nogenlunde stabilt over perioden, først med en stigning og herefter et fald, så antallet i 2021 er omtrent det samme som i 2015. For den mere vedvarende sociale udsathed har der været tale om en svagt stigende udvikling fra 2017 til 2021.

Figuren viser desuden, hvordan antallet af socialt udsatte familier med børn under 18 år har udviklet sig. For denne gruppe har der været en faldende tendens, mens det samme gør sig gældende for de socialt udsatte børnefamilier, der år efter år kategoriseres som socialt udsatte.

Bilagsfigur 2 viser, at udviklingen i antallet af voksne i socialt udsatte familier nogenlunde har fulgt kurven for familierne som helhed, mens det samme gør sig gældende for antallet af børn under 18 år, der har haft en udvikling svarende til de socialt udsatte børnefamilier. Figuren viser, at knap 71.000 børn voksede op i socialt udsatte familier i 2021. Heraf var 72 pct. i en familie, der mindst tre år i træk var kategoriseret som socialt udsat.

De fire følgende bilagstabeller oplister alle baggrundskarakteristika for børn i socialt udsatte familier i alderen 10-14 år og de identificerede klynger. Derudover fremgår også de samme karakteristika for øvrige børn i samme aldersgruppe, der ikke er i socialt udsatte familier.

• 1

  Se bilag 1 for en nærmere gennemgang af udviklingen i socialt udsatte familier herunder børn.