Vi står over for en afmatning – men ikke en decideret krise

Dansk økonomi har haft en noget turbulent tilværelse de seneste år med en masse tilpasninger til følge. I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har vi for nylig udgivet en ny prognose, hvor vi forventer, at der kommer en lille afmatning i løbet af det næste år, når de sidste rentestigninger har fået arbejdet sig igennem systemet.

Mens rentestigningerne endnu ikke er slået fuldt igennem på hele økonomien, ser det ud til, at det værste efterhånden er overstået på boligmarkedet. Beregninger viser, at rentestigninger i den størrelsesorden, vi pt. har set, skulle medføre et fald i de reale boligpriser på op mod 17 procent.

Boligpriserne – målt realt - er allerede faldet lidt over 13 procent siden 2021, og vi forventer, at det værste er overstået, selvom de reale boligpriser stadig vil falde lidt mere over de kommende år.

Om boligpriserne rent faktisk falder, afhænger naturligvis af, om der kommer flere rentestigninger, der kan forværre situationen på boligmarkedet yderligere. Det afhænger igen af, hvordan inflationen udvikler sig – primært i euroområdet.

I Danmark er inflationen efterhånden ved at være nede i et mere tåleligt leje, men det er ikke helt tilfældet andre steder i Europa. Derfor må vi nok forvente, at det endnu ikke er slut med rentestigninger for denne gang.

Uden Novo og co. ville økonomien være i bakgear

Renterne har endnu ikke fået en markant effekt på den samlede økonomi. Målt ved BNP stiger aktiviteten i dansk økonomi stadig. Det skyldes dog i høj grad medicinalindustrien, herunder Novo Nordisk. Renser man BNP for medicinalindustriens bidrag, er aktiviteten i økonomien faktisk blevet mindre det seneste år.

Dog stod medicinalindustrien for mindre end én procent af den samlede beskæftigelse i 2022. Når vi nu ser, at den øvrige økonomi går tilbage, må vi derfor forvente, at beskæftigelsen efterhånden vil falde. Det vil forventeligt også give lidt højere arbejdsløshed. Det vigtige ord her er ”lidt”. Vi forventer, at bruttoledigheden stiger op mod 105.000 fuldtidsledige i slutningen af 2025. Til sammenligning var bruttoledigheden lige før corona på omkring 104.000 fuldtidsledige.

Når arbejdsløsheden stiger, er det vigtigt at holde fokus på, hvor længe folk sidder fast i arbejdsløshed. Det seneste år har vi formået at sænke langtidsledigheden til historisk lave niveauer. Det skal vi forsøge at holde fast i trods stigende arbejdsløshed.

Vi forventer, at langt størstedelen af den beskæftigelsesstigning, vi har set de seneste år, vil blive bibeholdt og med det et betydeligt antal jobåbninger. Det er vigtigt, at vi samtidig holder fast i indsatser, der kan få de arbejdsløse hurtigt tilbage i job. Det er vi nemlig EU-mestre i – og det skal vi blive ved med at være.