Danmark står ikke med en generel mangel på arbejdskraft, selvom der er specifikke områder, såsom faglærte og velfærdsmedarbejdere, der står med en mere strukturel mangel på arbejdskraft.
Regeringen meldte i weekenden ud i et interview med Berlingske, at der fremover vil være en ny valuta, som forslag skal måles på: arbejdskraft. Det sker efter devisen, at man ikke bare kan smide penge efter problemerne – man er også nødt til at finde folkene til at løse problemerne.
Det kan som sådan være en fornuftig idé. Hvis man vil have minimumsnormeringer med pædagoger, så skal man også sørge for, at der er pædagoger nok. Eller vil man sætte turbo på den grønne omstilling, skal man sørge for, at der er nok af de faglærte, der løfter det tunge læs i omstillingen.
Det er bare vigtigt at huske, at det er specifikke faggrupper, vi mangler i Danmark. Vi har ikke en generel mangel på arbejdskraft. Lige nu er der et betydeligt pres på arbejdsmarkedet, fordi vi står i en højkonjunktur, men det er ikke det samme som en generel mangel på arbejdskraft – slet ikke frem mod 2030.
Det er bare vigtigt at huske, at det er specifikke faggrupper, vi mangler i Danmark. Vi har ikke en generel mangel på arbejdskraft.
Arbejdsmarkedet er nemlig et marked som så meget andet. Dermed vil markedskræfterne trække hen mod, at udbud og efterspørgsel balancerer. Det gør det ikke øjeblikkeligt, når der sker stød til økonomien, men det vil balancere, hvorfor det ikke giver mening at snakke om en generel mangel på arbejdskraft.
Men vi mangler allerede og kommer i endnu højere grad i de kommende år til at mangle specifikke faggrupper. Det gælder især blandt faglærte, men også i velfærdsfagene. Manglen på faglærte skyldes i høj grad årtiers uddannelsespolitik, der ikke har sikret, at vi får lige så mange ind på arbejdsmarkedet, som trækker sig tilbage. Derfor får vi omkring 90.000 færre faglærte frem mod 2030 – et fald på næsten 10 procent. Det sker i en periode, hvor der både skal sættes mere fut på den grønne omstilling, hvor det i snit er hvert andet nye job, der skal besættes af en faglært, og der skal passes på flere børn og ældre end hidtil.
Indenfor velfærdsfagene kommer der sådan set flere uddannede. Men det sker ikke hurtigt nok i forhold til, hvor hurtigt antallet af ældre stiger, og dertil kommer, at en betydelig del af medarbejderne skifter branche væk fra velfærdsfagene.
Manglen på faglærte skyldes i høj grad årtiers uddannelsespolitik, der ikke har sikret, at vi får lige så mange ind på arbejdsmarkedet, som trækker sig tilbage
Både blandt velfærdsmedarbejderne og blandt de faglærte kommer der til at være flere seniorer de kommende år. De er tæt på pensionsalderen og gør, at problemet ikke forsvinder med et trylleslag på den anden side af 2030.
Derfor skal der findes løsninger på den specifikke mangel på arbejdskraft. Der er flere ufaglærte, der skal uddannes til faglærte. Der skal være bedre mulighed for sporskifte, som 110-procents dagpengeordningen hjælper til. Der skal ses på fastholdelsesmuligheder for seniorerne – det kunne være gennem mere fleksibilitet, både i arbejdsopgaver og i tid.
En ny undersøgelse viste tidligere på ugen, at seniorerne rigtig gerne vil bidrage, når de har helbredet til det og får den fornødne fleksibilitet.
Der er rige muligheder for at finde den nye valuta – men det er vigtigt at fokusere på guldmønterne, vi mangler, og ikke løbe efter enhver 25-øre.
Læs også
I 2030 vil der være uddannelsesmæssige ubalancer på arbejdsmarkedet. Det danske arbejdsmarked står over for et overskud af arbejdskraft i bestemte uddannelsesgrupper og et underskud i andre. Der vil...
Læs også
Der er mangel på pædagoger i Danmark. Ikke mindst inden for visse dele af det specialiserede socialområde, hvor under hver anden ansat har en socialpædagogisk uddannelse. Derfor undersøger denne...
