Der er også argumenter for, at priserne vil falde inden længe

Usikkerheden omkring konjunktursituationen, og hvornår den vender, skyldes i høj grad inflationen. Men udsigterne til at komme ned på en inflation på cirka to procent, som er målet for pengepolitik i euroområdet og dermed i Danmark, er lange.

Alligevel er der grund til en smule optimisme. Der er argumenter for, at vi kommer under det nuværende niveau på 10 procent inden længe.

Det er væsentligt at have øje for kerneinflationen, når man skal vurdere den mere langsigtede inflationsudvikling, da den er et mål for inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer og dermed er mere renset for særlige og midlertidige forhold.

Udsigterne til at komme ned på en inflation på cirka to procent, som er målet for pengepolitik i euroområdet og dermed i Danmark, er lange

Kerneinflationen var i oktober 6,2 procent. Mens inflationen bøjede svagt af og kun steg fra 10,0 i september 2022 til 10,1 i oktober 2022, har kerneinflationen ligget omtrent uændret siden august. Det tyder på, at inflationen kan være ved at bøje yderligere af.

Omvendt forventer mange virksomheder ifølge Danmarks Statistiks konjunkturbarometer at sætte priserne på deres varer og ydelser op over de kommende tre måneder, som Børsen forleden berettede om. Det peger i retning af, at kerneinflationen vil stige.

Men det, der i høj grad har drevet inflationen, er energipriserne.

Energi er et input i produktionen hos stort set alle virksomheder, og det betyder, at virksomhederne sender en stor del af regningen for energi videre til forbrugerne gennem deres prissætning, hvilket ikke renses ud af den traditionelle kerneinflation.

Det er muligt at rense kerneinflationen for energi og importindhold, hvilket vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har gjort i en analyse for at undersøge det indenlandske inflationspres. Analysen viser, at den rensede kerneinflation blot var på 1,9 procent i september 2022. Det tyder på et beskedent indenlandsk inflationspres relativt til inflation fra energi og øvrig import.

For at vurdere, hvad der sker med priserne den kommende tid, er der god musik i at se på producentprisindekset. Producentprisindekset er steget voldsomt, men i oktober 2022 faldt stigningen til 22,3 procent fra 37,6 procent i august. Det tager tid for producentpriserne at slå igennem på forbrugerpriserne, men retningen er nedadgående.

Det samme er gældende for prisen på elektricitet. Elprisen steg voldsomt i august, men det niveau er vi langt under igen. Det er stadig markant højere end priserne i det meste af 2021, men er også omtrent en halvering i forhold til toppen. Lavere priser på elektricitet burde også slå ud i forbrugerprisindekset med lidt forsinkelse, så inflationen af denne grund burde falde.

Selv hvis kerneinflationen skulle stige lidt, ser inflationen samlet set ud til at være ved at toppe

Det samme gælder fødevarepriserne, der igen er faldet fra forårets høje niveau. Når det slår igennem ude i butikkerne, burde det også trække inflationen lidt ned igen.

Selv hvis kerneinflationen skulle stige lidt, ser inflationen samlet set ud til at være ved at toppe. Inflationen vil dog ikke falde til to procent lige med det samme, men kan godt ligge markant over i et langt stykke tid.