Flere velstillede børn i private skoler er bekymrende. Også selvom Cepos ikke mener det.

I et indlæg den 5. august skriver Cepos i Berlingske, at jeg har misset at fortælle hele sandheden om elevsammensætningen i privatskolerne. Cepos viser dog selv, at det i højere grad er ressourcestærke forældre, der sender deres børn i privat- og friskoler.

Anledningen er en analyse, som vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgav i slutningen af juli, og som jeg beskrev i netop Berlingske den 31. juli.

Kort fortalt viser vores analyse, at der har været en voldsom vækst i, hvor stor en del af de danske skolebørn, der går i en privat- eller friskole. I 40 kommuner går mindst én ud af fem skoleelever i første klasse på en privat- eller friskole. For 13 år siden gjaldt det kun 10 kommuner. Så tendensen er til at tage og føle på.

Læs også

Grundskole

Efter skolelukninger: I mere end hver tredje kommune går mindst hvert femte barn på fri- eller privatskole

Der er sket en ændring i, hvem der løser skoleopgaven i Danmark. Tidligere gik næsten 90 procent af alle danske skolebørn i folkeskolen. I dag er der mange steder, hvor fri- og privatskolerne løser...

I den forbindelse skrev jeg, at udviklingen er et problem, fordi vi ved – fra en tidligere analyse – at det primært er børn fra ressourcestærke hjem, der sender deres børn i privat- og friskoler. Dermed risikerer vi ikke bare at skabe et A- og et B-hold – og dermed true sammenhængskraften i vores samfund – men også at efterlade børn fra mindre ressourcestærke hjem på perronen.

Flere undersøgelser viser, at stærke elever trækker de svage op. Unge fra socialt svage hjem får markant højere karakterer, hvis de har klassekammerater fra mere veluddannede familier. Den effekt risikerer vi at misse.

Jeg skrev, at der bag tallene gemmer sig det faktum, at hver femte folkeskole er lukket siden 2007, og skolelukningerne især er sket i provins- og landområderne. Netop ”i landkommunerne går hvert tredje barn fra den højere middelklasse og overklassen på en privat- eller friskole, mens det kun gælder for hvert sjette barn fra arbejderklassen,” skrev jeg.

Men Cepos mener, at jeg med det tal misser at fortælle om elevsammensætningen i privat- og friskolerne. Cepos har nemlig lavet en analyse ud fra vores datagrundlag, der viser, at ”kun” 19 procent af eleverne i privat- og friskolerne er fra overklassen og den højere middelklasse. Til sammenligning udgør samme elites børn kun 11 procent i folkeskolerne – altså næsten kun det halve.

Den forskel, mener jeg, er markant. Den underbygger pointen om, at overklassen og den højere middelklasse i højere grad vælger privat- og friskoler til, og folkeskolen fra. For ja, de andre sociale klasser er også repræsenteret i privat- og friskoler, men for eksempel udgør arbejderklassens børn en mindre andel af eleverne på privat- og friskoler, end de gør i folkeskolen – ifølge Cepos’ egen analyse. Uanset hvilken type kommune, man kigger på, er andelen af velstillede børn større i fri- og privatskoler end i folkeskolen.

Tallene viser en skævhed, uanset hvordan man ser på dem. Tidligere undersøgelser fra blandt andet Danmarks Statistik, Epinion og KL peger i samme retning.

Tendensen er med til at forstærke en stadig større opdeling af danske skolebørn. Den øgede polarisering bekymrer os, fordi den kan få konsekvenser for, hvor godt danske skolebørn klarer sig. Også selvom Cepos mener noget andet.

Læs også

Grundskole

Debat om presset folkeskole: Det truer den sociale mobilitet

Forældre flytter i stigende grad deres børn fra folkeskolen til fri- eller privatskoler. Det truer den lokale sammenhængskraft og sociale mobilitet.