Kontakt
Gevinsten er minimal for arbejderfamilien med Konservatives skatteplan
En typisk arbejderfamilie vil med Konservatives 2030-skatteplan opleve så store forringelser af den offentlige velfærd, at gevinsten samlet set skrumper gevaldigt ind. De offentlige besparelser er nemlig næsten lige så store som skattelempelserne for denne familietype.
Hovedkonklusioner
-
En typisk arbejderfamilie står ikke til en kæmpe gevinst med Konservatives 2030-skatteplan. Tværtimod betyder forringelserne i familiens offentlige forbrugsmuligheder, at der kun efterlades en minimal gevinst på ca. 500 kr. om året.
-
Tilsvarende går en typisk funktionærfamilie i plus med ca. 3.500 kr. En direktørfamilie står tilbage som den store vinder med en gevinst på over 75.000 kr.
-
Tallene står i kontrast til Konservatives udmeldinger om, at en arbejderfamilie bliver meget rigere med Konservatives 2030-skatteplan. I planen er skattelempelserne pr. arbejderfamilie opgjort til ca. 11.000 kr. og ca. 13.000 kr. pr. funktionærfamilie, fordi partiet altså kun medregner gevinsterne.
Arbejderfamilien får kun minimal gevinst med Konservatives skatteplan
Det Konservative Folkeparti har fremlagt en 2030-skatteplan, der skal finansieres af en lav vækst i det offentlige forbrug. Som formand Søren Pape Poulsen sagde i et interview den 10. oktober 2022, ”Så finansierer vi meget af vores plan med, at der kun er 0,13 pct. stigning i det offentlige om året.”1
På baggrund af Finansministeriets Familietypemodel har partiet fremlagt beregninger af, hvor meget forskellige familietyper får lempet skatterne med skatteplanen. Ifølge planen står en arbejderfamilie med to børn i en ejerbolig til en stigning i den disponible indkomst på 11.200 kr., mens en tilsvarende funktionærfamilie står til en stigning på 13.200 kr. Men beregningerne foretaget af Cepos medtager ikke konsekvenserne for det offentlige forbrug.
De demografiske ændringer i befolkningen frem mod 2030 betyder, at en vækst i det offentlige forbrug på 0,13 pct. om året langt fra er nok til blot at fastholde det serviceniveau, vi har i dag. Det vil altså reelt blive oplevet som besparelser for den enkelte borger. Når den offentlige service bliver forringet som følge af besparelser, oplever borgeren et tab i de forbrugsmuligheder og den velfærd, som den offentlige service giver. Det sker dels gennem det individuelle offentlige forbrug, dvs. den offentlige service, som vi hver især direkte benytter os af – f.eks. hvis man er i gang med en uddannelse eller går til lægen – men også det kollektive offentlige forbrug, f.eks. politi, forsvar og domstole, som hele befolkningen har gavn af på samme tid.
Tabet af offentligt velfærd for den enkelte, som følge af at det offentlige forbrug ikke får lov at følge med demografien i skatteplanen, bør modregnes skattelettelserne for at give et mere reelt billede af, hvad danskerne får ud af politikforslaget.
Tager man højde for den forringede offentlige velfærd, viser tabellen, at arbejderfamilien samlet set får en minimal gevinst på 500 kr. om året på Konservatives 2030-skatteplan, mens funktionærfamilies plus reduceres til 3.500 kr. Modsat står en direktørfamilie stadig til ca. 75.600 kr., selvom der er taget højde for det mindre offentlige forbrug. Det store tab i offentlig velfærd for familierne skyldes, at børnefamilier har rigtig stor glæde af den offentlige service i form af bl.a. pasnings- og undervisningstilbud.
I figuren herunder er analysens hovedtal illustreret.
AE har regnet på Konservatives 2030-skatteplan ift. de direkte skatteeffekter samt konsekvenserne af ændringen i det offentlige forbrug.
Ændringer i den disponible for forskellige familietyper som følge af skatteændringerne i Konservatives plan, bygger på beregninger fra Cepos på baggrund af Finansministeriets Familietypemodel. Beregningerne indebærer bl.a. en afskaffelse af topskatten, højere beskæftigelsesfradrag, lavere aktiebeskatning og elafgift samt en fastfrysning af grundskylden.
Konservative har givet udtryk for, at de vil lade sundhedsvæsnet følge det demografiske træk. I beregningen antages det derfor, at sundhedsvæsenets udgifter følger det demografiske træk. Det indebærer nødvendigvis, at andre områder som uddannelse og social beskyttelse mv. skal holde tilsvarende for.
Offentlige forbrugsmuligheder
Fordelingsvirkningen af ændringer i det offentlige forbrug er opgjort med afsæt i Finansministeriets regneprincipper. Beregningerne tager udgangspunkt i, at det offentlige forbrug skal stige med 23,5 mia. kr. (2022-pl) frem mod 2030 for at dække det demografiske træk, dvs. det niveau det offentlige forbrug skal være på, for at hver borger kan bibeholde det samme offentlige forbrug som i dag.
Konservative vil tillade en vækst i det offentlige forbrug på 0,13 pct., hvilket i 2030 svarer til 5,9 mia. kr. Der vil derfor med Konservatives plan mangle 17,6 mia. kr. til at dække det demografiske træk. Ændringer i de offentlige forbrugsmuligheder skal således ses som forskellen mellem serviceniveauet i det offentlige i dag, og det som De Konservative ønsker i 2030.
Ændringer i de offentlige forbrugsmuligheder er beregnet på Lovmodellens datagrundlag. Fordelingsvirkningen er opgjort på baggrund af metoden beskrevet i Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændring i offentligt forbrug, Finansministeriet (2014).
De fordelingsmæssige konsekvenser er fordelt på percentiler ud fra den husstandsækvivalerede disponible indkomst og husstandstyper. For de forskellige familietyper i Finansministeriets Familietypemodel, har vi ligeledes beregnet den husstandsækvivalerede disponible indkomst og koblet de to sammen.
