Læs også
![Graf der illustrerer beskæftlige blandt ikke-vestlige indvandrere](/files/styles/landscape_thin_01/public/media/image/Ikke-vestlige%20indvandreres%20besk%C3%A6ftigelse%20er%20tilbage%20p%C3%A5%20f%C3%B8r-krise-niveau%20%282%29_0.jpg?h=2f194dd2&itok=PjqQZanN)
Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere er nu tilbage på samme niveau, som før krisen. Det viser de seneste tal for lønmodtagerbeskæftigelsen fra Danmarks Statistik. Ikke-vestlige...
Kurven er knækket. Langtidsledige strømmer i arbejde. Det gælder især blandt langtidsledige dagpengemodtagere, hvor andelen af langtidsledige dagpengemodtagere, som kommer i arbejde, er den højeste i 13 år. Det viser AE’s beregninger på tal fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register. Udviklingen skyldes, at der lige nu er benhård kamp om de ledige hænder, og det har de langtidsledige stor gavn af. Udviklingen viser også, at langtidsledige tager arbejde, når der er ledige job at få.
Langtidsledigheden vil formentlig fortsætte med at falde, fordi der lige nu er benhård kamp om de ledige hænder på arbejdsmarkedet, og det har de langtidsledige glæde af.
Faldet i langtidsledigheden ses især blandt dagpengemodtagerne. Andelen af langtidsledige dagpengemodtagere, som kommer i arbejde, er således den højeste i 13 år. Det viser AE’s beregninger på de seneste tal fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register.
Opdatering: Der er kommet data for september efter arbejdet med analysen blev afsluttet. September-dataene er ikke indarbejdet. Det ændrer ikke ved analysens overordnede konklusioner.
Langtidsledigheden begyndte kort efter coronakrisens udbrud at stige kraftigt. I april 2021 var langtidsledigheden således nået op på knap 40.000 fuldtidspersoner – en stigning på næsten 17.600 fuldtidspersoner siden marts 2020. Dermed nåede langtidsledigheden op på det højeste niveau i syv år. Siden april og frem til og med august, er antallet af langtidsledige dog faldet med næsten 8.000 fuldtidspersoner. Samtidig er faldet sket blandt de langtidsledige dagpengemodtagere, som er faldet med 8.500 fuldtidspersoner fra april til august. Det fremgår af Figur 1.
Det skal bemærkes, at tallene for juli og august er behæftet med en vis usikkerhed – blandt andet som følge af den nye ferielovgivning – men det ændrer ikke ved tendensen i tallene. Det betyder, at langtidsledigheden ikke har bidt sig fast, som man kunne have frygtet.
Andelen af ledige, som er langtidsledige, er dog fortsat høj, men andelen er trods alt lavere end i maj, hvor en tredjedel af de registrerede bruttoledige var langtidsledige. Det fremgår af Figur 2.
Langtidsledigheden vil formentlig fortsætte med at falde, fordi der lige nu er benhård kamp om de ledige hænder på arbejdsmarkedet, og det har de langtidsledige glæde af.
Faktisk er andelen af langtidsledige dagpengemodtagere, som kommer i arbejde, den højeste i 13 år. Det fremgår af Figur 3, som viser andelen af langtidsledige dagpengemodtagere, som kommer i arbejde måned for måned.
Antallet af langtidsledige er baseret på Beskæftigelsesministeriets DREAM-register. Antallet af langtidsledige er opgjort i den anden hele uge i måneden. Hvis en person har modtaget dagpenge eller kontanthjælp (jobparate) 80 procent af ugerne gennem det seneste år defineres personen som langtidsledig. Dagpengemodtagere, som er på supplerende dagpenge, indgår ikke i beregningen. Personer, som er på de midlertidige arbejdsmarkedsydelser, er krydset med matchkategori/visitationskode, således at det kun er de arbejdsmarkedsparate, som indgår i optællingen af ledighedsuger.
Beskæftigelse i den efterfølgende måned er defineret ved, at man har en beskæftigelsesmarkering i måneden efter samtidigt med, at man ikke modtager ydelser (blanke uger) i den første, anden og tredje hele uge i måneden. Beskæftigede omfatter kun personer i lønmodtagerbeskæftigelse.
De seneste tal i opgørelsen skal ses som foreløbige, da der både kan komme efterregistreringer i ledighed og beskæftigelse.
Selvom langtidsledigheden falder, og dørene til arbejdsmarkedet i øjeblikket er lettere at få op for langtidsledige end normalt, er det vigtigt fortsat at give langtidsledige målrettet hjælp. Nogen har brug for opkvalificering, mens andre kan have gavn af at blive aktiveret i en virksomhed, som kan blive et springbræt til fast ansættelse.
Særligt langtidsledige ældre og ikke-vestlige indvandrere har brug for målrettet hjælp af jobcentrene og a-kasserne. 4 ud af 10 af de 60-64-årige ledige er således langtidsledige, og det er også tilfældet blandt de ledige ikke-vestlige indvandrere.
Det er vigtigt, at medarbejderne på jobcentrene og i A-kasserne har de rigtige kompetencer og tilstrækkelige ressourcer til at hjælpe langtidsledige, som kræver en særlig indsats, i arbejde. Chancen har dog aldrig været større end nu, hvor virksomhederne i høj grad mangler arbejdskraft og udviklingen viser, at langtidsledige tager arbejde, når der er ledige job at få.