Stort potentiale i mere vækstkapital til grønne virksomheder

Regeringen har i sit nye økonomiske udspil foreslået at samle Vækstfonden og Eksportkreditfonden og udvide deres pengetank og beføjelser, særligt på det grønne område.

Det er tiltrængt, for Danmark halter noget efter de andre europæiske lande, når vi ser på, hvor meget den offentlige vækstkapital til virksomhederne fylder. Det viser AE i en ny analyse, hvor vi har kortlagt, hvordan man kan øge den grønne innovation. I andre lande er der væsentligt flere virksomheder, der modtager offentligt støttede lån, og offentlige pengekasser udgør en større del af lånemarkedet. Den danske Vækstfonden er også mindre end dens søsterorganisationer i f.eks. Tyskland og Finland.

Der er tegn på, at det i særlig grad er et problem på det grønne område, hvor vi jo har et akut behov for nye teknologier. Danmark ligger nemlig også i den tunge ende, når vi ser vi på, hvor meget private investorer kaster efter grøn innovation. Samtidig er der en række forhold, der gør grønne teknologier mindre attraktive for private venturekapitalfonde. Grøn innovation – f.eks. inden for energi og infrastruktur – er ofte en kapitaltung og forskningstung affære, der involverer mange uprøvede teknologier. Det kræver investorer med lange tidshorisonter og lave afkastkrav. Derfor har både finanssektorens og iværksætternes klimapartnerskaber anbefalet, at staten i højere grad går foran med tålmodig og risikovillig kredit til grøn innovation.

Økonomer kan pege på mange problemer, der kan opstå, når staten investerer i private foretagender. Men selvom der er faldgruber for offentlige investeringsfonde, er det ikke det samme, som at fondene ikke kan styre udenom faldgruberne. OECD og internationale ekspertsurveys konkluderer således, at der er gode erfaringer med at lade offentlige investeringsfonde skubbe på den grønne innovation i bl.a. Tyskland og Storbritannien. Her er det lykkedes de offentlige fonde at hive private investeringer med sig og øge de private investorers viden om grønne teknologier. Også herhjemme er der generelt gode erfaringer med Vækstfonden.

Offentlig låne- og ejerkapital har den fordel, at det stort set ikke trækker på det finanspolitiske råderum. Det taler for, at det offentlige bør yde så meget vækstkapital, at det i hvert fald ikke er mangel på kredit, der bliver bremseklodsen for virksomheder med lovende idéer til nye grønne løsninger. Hvis den ekstra vækstkapital faktisk skal give ekstra vækst, kræver det, at medarbejderne i de offentlige fonde har en indgående ekspertviden og armslængde fra politikerne. Det er ikke en nem opgave, men det er som sagt en opgave, offentlige fonde herhjemme og i udlandet allerede har succes med.

Derfor ligger der et stort potentiale for at skubbe på den grønne innovation, hvis vi øger udbuddet af offentlig kredit til virksomheder, der udvikler nye grønne teknologier.