Et nyt blik på grøn innovation kan gavne både klimaet og aktionærerne

Dansk politik er blevet dårligere til at levere komplekse løsninger på samfundets store problemer. I stedet handler det om at levere hurtige og slagkraftige udspil. Det er budskabet i én af årets vigtige debatbøger, Sigge Winther Nielsens ’Entreprenørstaten’.

Budskabet er et ekko af den vurdering af den danske innovationspolitik, som EU-Kommissionen og førende innovationseksperter udgav lige før coronakrisen. De konkluderede, at Danmarks innovationspolitik er i topklasse, men mangler sammenhæng og en samlende mission.

I en ny analyse når vi frem til samme konklusion. Vi har set på, hvad man politisk kan gøre for at sætte tryk på udviklingen af nye grønne teknologier. Det er i den grad et af samfundets store problemer, for vi har akut brug for ny teknologi, hvis vi skal fremskynde den grønne omstilling globalt og nå målet om dansk klimaneutralitet.

Vi skal bruge pengene mere planmæssigt

Sammenlignet med andre lande bruger Danmark mange ressourcer på innovation. Vi bruger mange penge på forskning og har den største andel af forskningsmedarbejdere i arbejdsstyrken i EU. Dansk forskning ligger i toppen internationalt, både målt på kvantitet og kvalitet. Danske arbejdstagere har en høj produktivitet, og vi ligger konsekvent i toppen på internationale ranglister over de bedste lande at lave innovation i. Det gælder også på det grønne område.

Virksomhederne skal også blive bedre til at udnytte medarbejdernes idéer, for de ansatte har ofte konkret viden om, hvordan produktionen kan blive mere klimavenlig.

Men hvis vi også fremover skal få det fulde ud af de mange ressourcer, skal virksomhederne have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Derfor skal vi uddanne flere både forskere, teknikere og faglærte til at udvikle og arbejde med grønne teknologier. Virksomhederne skal også blive bedre til at udnytte medarbejdernes idéer, for de ansatte har ofte konkret viden om, hvordan produktionen kan blive mere klimavenlig.

Samtidig har vi historisk haft en mindre planmæssig tilgang til innovationspolitikken end andre lande. Ifølge EU-Kommissionens eksperter opstår danske innovationsfremmetiltag ofte mere som knopskydninger end som resultatet af en samlet plan. Og danske politikere igangsætter nye projekter for ofte og udfaser ikke gamle ordninger, når nye ordninger indføres.

Vi har altså en tendens til at sætte nye skibe i søen uden at lægge store planer for hele flåden.

Vi har altså en tendens til at sætte nye skibe i søen uden at lægge store planer for hele flåden. Andre EU-lande er bedre til at lægge strategier for, hvordan deres forskellige innovationsfremmetiltag kan spille sammen og løse samfundets problemer.

Den gode nyhed er derfor, at vi kan få mere ud af de skattekroner, vi bruger på at fremme den grønne innovation. Den dårlige nyhed er, at det ikke bliver nemt, og at løsningen ikke har form af den slags slagkraftige udspil, der giver nemme point i politik.

USA er forbilledet

EU-Kommissionens eksperter peger på, at USA’s tilgang til udvikling af forsvarsteknologi og rumteknologi kan tjene som forbillede. Her har den amerikanske stat opstillet store målsætninger om at få offentlige og private aktører til sammen at finde løsninger på store samfundsproblemer. Det sker ofte ved, at staten uddeler tilskud til private og offentlige udviklingsprojekter og samtidig faciliterer vidensudveksling mellem projekterne og mellem universiteter og erhvervsliv. Det er på mange måder den ’entreprenørstat’, som også Sigge Winther Nielsen taler for.

EU-Kommissionens eksperter peger på, at USA’s tilgang til udvikling af forsvarsteknologi og rumteknologi kan tjene som forbillede.

Regeringen og Folketinget har allerede taget et skridt i den retning med forskningsstrategien fra sidste efterår. Her skal Innovationsfonden skabe partnerskaber mellem forskere, erhvervsliv og myndigheder om at indfange CO2, udvikle klimavenlige brændstoffer og fødevarer og genbruge plastic. Det er et stort skridt i den rigtige retning.

Derfor ligger derfor en stor opgave med at implementere forskningsstrategien i praksis – uden at blande sig i Innovationsfondens konkrete projekter – og med at udbrede den strategiske tilgang. Det er nemlig ikke nok at have et strategisk fokus på de nye projekter, der søsættes fremover. Vi skal også sikre, at de eksisterende indsatser spiller sammen og understøtter grøn innovation bedre.

Hvis det lykkes os, kan det både gavne klimaet, danske aktionærer og lønmodtagere.