Kontakt
Regeringens skattelempelser giver et arbejdsudbud på omkring 180 grønne medarbejdere og 160 sygeplejersker
Regeringen har i et skatteudspil lagt op til en række skattelempelser, som bl.a. skal øge arbejdsudbuddet. Men ser man på velfærden og det grønne arbejdsmarked, giver skatteudspillet kun et beskedent arbejdsudbud.
Hovedkonklusioner
- Regeringen lægger op til at bruge 5,1 mia. kr. på at hæve beskæftigelsesfradraget samt 1,8 mia. kr. på at lempe topskattesatsen for topskatteydere op til en indkomstgrænse på 750.000 kr. Det forventes at øge arbejdsudbuddet med i alt ca. 5.250 fuldtidspersoner, men da skattelempelserne bliver fordelt ud på mange, vil kun en mindre andel af arbejdsudbuddet gå til velfærd og grønne erhverv.
-
AE skønner, at skattelempelserne giver 200 social- og sundhedsansatte, 160 sygeplejersker, 110 lærere og 100 pædagoger svarende til en stigning i arbejdsudbuddet på én-to promille.
-
Skattelempelserne skønnes at øge antallet af medarbejdere, der producerer grønne varer og tjenester, med omkring to promille svarende til omkring 180 fuldtidspersoner. Hvis medarbejdere i følgeerhverv medregnes, giver det en samlet stigning på omkring 300 fuldtidspersoner.
Om analysen
Regeringen har mandag den 6. november fremlagt et skatteudspil, som indebærer en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og det særlige beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere samt en lavere topskattesats op til en indkomst på 750.000 kr. årligt. Disse tiltag skønnes ifølge Skatteministeriet at øge arbejdsudbuddet med ca. 5.250 fuldtidspersoner. Derudover indebærer regeringens skatteplaner en ny top-topskat på indkomster over 2,5 mio. kr. årligt, men denne vurderes ikke at have nævneværdig betydning for arbejdsudbuddet.
Arbejdsudbudseffekten af et højere beskæftigelsesfradrag udgøres hovedsageligt af deltagelseseffekter, altså at flere personer vil stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet. Effekten af højere topskattesats udgøres derimod hovedsageligt af timeeffekter, altså at personer, der allerede arbejder, vil øge deres arbejdstid.
Samlet set udgør topskattelempelsen omkring 60 pct. af den samlede arbejdsudbudseffekt fra skattereformen.
Denne analyse viser, hvordan arbejdsudbudseffekterne fordeler sig på hhv. velfærdsmedarbejdere og medarbejdere, der producerer grønne varer og tjenester. Regeringen har brugt begge typer af arbejdsudbud som argument for lempe skatterne.
Skatteudspil giver kun få ekstra velfærdsmedarbejdere
Figur 1 viser, at regeringens skatteudspil skønnes at øge arbejdsudbuddet blandt social- og sundhed ansatte med 200 fuldtidspersoner, 160 sygeplejersker, 110 lærere og 100 pædagoger. Det svarer til en stigning i arbejdsudbuddet på én-to promille.
AE har tidligere vist, at kun en lille del af velfærdsmedarbejderne, der betaler topskat, er såkaldte ”klassiske” velfærdsmedarbejdere, dvs. offentligt ansatte, som ikke er ledere eller har bijob, ikke arbejder mere end fuldtid, ikke har andre lønindtægter og ikke har kapitalindkomst over 50.000 kr.1 I regneeksemplet antages det, at de topskatteydere, der øger deres arbejdstid, vil gøre det inden for det givne velfærdsområde og ikke gennem et bijob eller anden indkomst. Det er tvivlsomt, om de reelt vil øge deres arbejdstid inden for det givne velfærdsområde, og derfor skal effekterne i figuren ses som et optimistisk skøn.
Regeringens skattelempelser giver omkring 160 ekstra beskæftigede inden for grøn omstilling
Figur 2 viser, at regeringens planlagte skattelempelser forventes samlet at øge den grønne beskæftigelse strukturelt med 180 fuldtidspersoner. Der forventes f.eks. at komme omkring 70 ekstra faglærte til grøn omstilling.
Beregningen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks definition af grøn beskæftigelse.2 Grønne jobformål omfatter f.eks. produktion af grøn energi, arbejde med energibesparelse og miljøbeskyttelse, herunder bl.a. beskyttelse af biodiversitet, luftkvalitet og grundvand. Metoden til at fordele arbejdsudbudseffekterne er beskrevet til sidst i boksen.
Concito har skønnet, at den grønne omstilling frem mod 2030 vil afføde en stigning i jobefterspørgslen på 20.000 årligt.3 Dette skyldes de nødvendige investeringer, der skal til for at indfri reduktionsmålene, herunder især investeringer i havvind.
I Concitos opgørelser af grøn beskæftigelse, medregnes ikke blot medarbejdere, der er direkte beskæftiget med grøn omstilling (som Danmarks Statistik opgør), men også medarbejdere, der er beskæftigede i følgeerhverv. Medregnes disse jobs i arbejdsudbudseffekten, stiger skønnet fra omkring 180 til omkring 300 fuldtidspersoner. De planlagte skattelempelser giver dermed et grønt arbejdsudbud, der svarer til omkring halvanden procent af den samlede stigning i jobefterspørgslen til grøn omstilling frem mod 2030.
Bilag: Metode
Bilagstabel 1 viser AE’s skønnede arbejdsudbudseffekter på udvalgte velfærdsområder. Middelskønnet er et gennemsnit af to resultater beregnet ved forskellige metoder. De to anvendte metoder er beskrevet i metodeboksen nederst.
Bilagstabel 2 viser AE’s skønnede arbejdsudbudseffekter til grøn omstilling. Metoden er beskrevet i metodeboksen nederst.
Metode
Vi har fordelt de samlede arbejdsudbudseffekter af regeringens planlagte skattelempelser, som er opgjort af Skatteministeriet. Fordelingen af arbejdsudbudseffekterne skal ses som et regneeksempel, da ministeriernes regneprincipper ikke i udgangspunktet siger noget om, hvilke individer der reagerer på en skatteændring, men er et udtryk for en gennemsnitsbetragtning.
Velfærdsmedarbejdergrupperne er opgjort på baggrund af DISCO-koder for den primære beskæftigelse i løbet af året. Antallet af (fuldtids-)personer, der er beskæftiget med grøn omstilling, tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelse af grønne varer og tjenester fordelt på brancher. Opgørelsen er baseret på, hvor stor en andel af virksomhedernes omsætning, der kan relateres til miljø-, ressource- og klimaformål. Den grønne andel af virksomhedens omsætning antages også at gælde for beskæftigelsen.
Middelskønnet i tabellen dækker over et gennemsnit af to beregninger, hvor arbejdsudbudseffekterne er fordelt på medarbejdergrupper efter forskellige metoder: en ”simpel” og en ”opdelt” metode:
Med den ”simple” metode ("Metode 2") fordeles effekterne af forslagene efter andelen af medarbejdere i de enkelte grupper ud af den samlede gruppe, der påvirkes af skatteændringen. For beskæftigelsesfradraget tager vi udgangspunkt i den samlede arbejdsstyrke, mens vi for den forhøjede topskattegrænse udelukkende ser på gruppen af beskæftigede i indkomstintervallet for den nye ”mellemskat” (topskattegrundlag på 568.900-690.000 kr. efter AM-bidrag).
Den ”opdelte” metode ("Metode 1") benytter samme tilgang, men hvor effekterne først opdeles efter køn, idet ministeriernes regneprincipper anvender forskellige arbejdsudbudselasticiteter for mænd og kvinder. Ministerierne antager en højere arbejdsudbudselasticitet for kvinder end for mænd. Med kønsopdelte arbejdsudbudselasticiteter stiger (falder) effekterne betydeligt for de grupper, hvor der er relativt flere (færre) kvinder end mænd. Det giver samlet set et lavere skøn, end ved den simple tilgang.
Når arbejdsudbudseffekterne inden for grøn omstilling omregnes til at inkludere beskæftigede i følgeerhverv, tager det udgangspunkt i beregninger, som DAMVAD har lavet for Concito (se Figur 7 i DAMVAD-rapporten). Her opgøres beskæftigelsen i følgeerhverv i størrelsesordenen 65,3 pct. af den direkte beskæftigelse til grøn omstilling. Anvendes samme relative beskæftigelsesandel, svarer det til et arbejdsudbud i følgeerhverv på ca. 100 personer, når det direkte grønne arbejdsudbud øges med 150 personer.
