Læs også
Regeringen har i regeringsgrundlaget lagt op til en række skattelempelser, som bl.a. skal øge arbejdsudbuddet. Men de planlagte tiltag giver kun få ekstra medarbejdere i velfærdsfagene, som er ramt af...
Regeringen har i regeringsgrundlaget lagt op til en række skattelempelser, som bl.a. skal øge arbejdsudbuddet. Men ser man på det grønne arbejdsmarked, kan arbejdsudbuddet kun forventes at stige med omkring 150 fuldtidspersoner.
Stigningen i det grønne arbejdsudbud som følge af skattelempelserne udgør omkring én procent af den samlede stigning i jobefterspørgslen til grøn omstilling frem mod 2030.
Regeringen har planlagt en række skattetiltag i regeringsgrundlaget, som indebærer en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og det særlige beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere samt en lavere topskattesats op til en indkomst på 750.000 kr. årligt. Disse tiltag skønnes ifølge ministerierne at øge arbejdsudbuddet med ca. 4.300 fuldtidspersoner.1 Derudover indebærer regeringens skatteplaner en ny top-topskat på indkomster over 2,5 mio. kr. årligt, men denne vurderes ikke at have nævneværdig betydning for arbejdsudbuddet.
Figuren nedenfor viser, at regeringens planlagte skattelempelser forventes samlet at øge den grønne beskæftigelse strukturelt med 150 fuldtidspersoner. Der forventes f.eks. at komme omkring 60 ekstra faglærte til grøn omstilling.
Beregningen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks definition af grøn beskæftigelse.2 Grønne jobformål omfatter f.eks. produktion af grøn energi, arbejde med energibesparelse og miljøbeskyttelse, herunder bl.a. beskyttelse af biodiversitet, luftkvalitet og grundvand. Metoden til at fordele arbejdsudbudseffekterne er beskrevet til sidst i boksen.
Arbejdsudbudseffekten af et højere beskæftigelsesfradrag udgøres hovedsageligt af deltagelseseffekter, dvs. at flere personer vil stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet.
Arbejdsudbudseffekten af den lavere topskattesats udgøres derimod hovedsageligt af timeeffekter, dvs. at personer, der allerede arbejder, vil øge deres arbejdstid. Samlet set udgør arbejdsudbudseffekten af den lavere topskattesats omkring tre fjerdedele af den samlede effekt.
Opgørelsen af fuldtidspersoner i figuren dækker altså over et større antal mennesker, der er i beskæftigelse og som øger deres arbejdsudbud en smule.
Concito har skønnet, at den grønne omstilling frem mod 2030 vil afføde en stigning i jobefterspørgslen på 20.000 årligt. Dette skyldes de nødvendige investeringer, der skal til for at indfri reduktionsmålene, herunder især investeringer i havvind.3
I Concitos opgørelser af grøn beskæftigelse, medregnes ikke blot medarbejdere, der er direkte beskæftiget med grøn omstilling (som Danmarks Statistik opgør), men også medarbejdere, der er beskæftigede i følgeerhverv.
Medregnes disse jobs i arbejdsudbudseffekten, stiger skønnet fra omkring 150 til omkring 250 fuldtidspersoner. De planlagte skattelempelser giver dermed et grønt arbejdsudbud, der svarer til omkring én procent af den samlede stigning i jobefterspørgslen til grøn omstilling frem mod 2030.
Skønnet på 150 fuldtidspersoner dækker over, at vi har beregnet de grønne arbejdsudbudseffekter med to forskellige metoder (se metodeboks for beskrivelse), som giver et spænd på mellem 120 og 180 fuldtidspersoner, jf. tabellen nedenfor.