Læs også
Lønmodtagerbeskæftigelsen er rekordhøj og nærmer sig tre millioner personer. Men Finansministeriet regner med, at den strukturelle beskæftigelse halter efter med 99.000 personer, hvilket er en...
De nyeste tal for den faktiske beskæftigelse peger på, at den strukturelle beskæftigelse er endnu højere end tidligere antaget. Nøgletal peger på, at det er usandsynligt, at forskellen mellem den faktiske og strukturelle beskæftigelse, beskæftigelsesgabet, overstiger den tidligere rekord fra 2008, som Finansministeriet ellers vurderer det. Tager man udgangspunkt i beskæftigelsesgabet fra 2008 vil der være ca. fem mia. kr. ekstra i økonomisk råderum, som politikerne kan bruge på politiske prioriteringer. AE vurderer dog, at råderummet sandsynligvis er endnu større.
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viste i december 2022, at den strukturelle beskæftigelse sandsynligvis er betydeligt højere, end det er opgjort i Finansministeriets prognose fra august 2022.1 Nye beskæftigelsestal peger nu på, at den strukturelle beskæftigelse er endnu højere end først antaget.
I prognosen fra august skønnede Finansministeriet, at den faktiske beskæftigelse for 2022 ville stige med 104.000 personer i forhold til 2021.2 Men i andet halvår af 2022 er beskæftigelsen steget så meget, at gennemsnittet for året ser ud til at ende på omkring 119.000 personer højere end 2021 ifølge AE’s skøn, jf. Figur 1.
Med den nye prognose bliver beskæftigelsesgabet for 2022 på 114.000 personer, hvilket er 15.000 personer højere end i fremskrivningen fra august 2022, som lå på 99.000 personer, jf. Figur 2.
Dermed er beskæftigelsesgabet ifølge Finansministeriet næsten 29.000 personer højere end rekorden fra 2008, hvor beskæftigelsesgabet var oppe på 85.000.
I procent af den strukturelle beskæftigelse svarer beskæftigelsesgabet til 3,9 pct. mod den tidligere rekord på 3,1 pct. fra 2008. Som vi har redegjort for i den nævnte analyse fra december, er der ikke indikationer på, at beskæftigelsesgabet i dag skulle være højere, end da presset på arbejdsmarkedet toppede op til finanskrisen. Der er således fortsat ingen tegn på en løn-prisspiral, som kunne indikere en overophedning. Selvom inflationen er høj, kan den stadig forklares af udefrakommende faktorer (priser på energi, fødevarer og andre importvarer), mens det indenlandske prispres er lavt, jf. Figur 3.
Ligeledes er kapacitetsudnyttelsen i industrien og serviceerhvervene ikke væsentligt højere end normalt, jf. Figur 4.
På baggrund af ovenstående nøgletal antager AE - med et konservativt skøn – at det nuværende arbejdsmarked er overophedet i samme grad som op til finanskrisen.
Med nutidens størrelse på arbejdsmarkedet svarer dette til et beskæftigelsesgab på 91.000 personer.
Dermed vurderer AE, at den strukturelle beskæftigelse aktuelt er undervurderet med mindst 23.000 personer. Som tommelfingerregel giver et øget arbejdsudbud på 10.000 personer omkring 2,2 mia. kr. i øget råderum. Dermed vurderes det, at der er et øget finanspolitisk råderum på mindst fem mia. kr. årligt.