Stigende pensionsalder kræver nødudgang til Arne og co.

Hen over sommeren har blandt andet De Radikale luftet tanken om, at den stigende pensionsalder skal stoppe ved 70 år. Det vil dog gøre de offentlige finanser uholdbare. Men hvordan sikrer man så opbakning til, at Folketinget bliver ved med at hæve pensionsalderen hvert femte år?

Et bredt flertal i Folketinget besluttede i 2006, at pensionsalderen gradvist skulle løftes i takt med, at vi lever længere. Det var en beslutning som blev truffet for at sikre den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser.

Hvert femte år skal Folketinget stemme om, hvorvidt pensionsalderen skal forhøjes med ét år. I år stemmer politikerne således om, hvorvidt pensionsalderen skal forhøjes til 69 år i 2035.

Levetidsindekseringen af pensionsalderen er meget afgørende for holdbarheden af de offentlige finanser. I dag er de offentlige finanser overholdbare.

Finansministeriet skønnede i oktober sidste år, at holdbarheden på de offentlige finanser var på én procent af BNP. Det svarer til, at man permanent kan øge de offentlige udgifter med godt 20 milliarder kroner om året og stadigvæk sikre holdbarhed på de offentlige finanser, uden man behøver øge skatterne.

Coronakrisen kommer ikke til at sætte holdbarheden over styr. Forudsætningen er imidlertid, at politikerne ikke ryster på hænderne og fortsætter med at forhøje pensionsalderen hvert femte år.

Men i takt med at vi hører om flere og flere lønmodtagere, som dag ind og dag ud må tage smertestillende medicin for at passe deres arbejde, kan man frygte, at pensionsalderen ikke bliver hævet som planlagt.

Tidligere var der en nødudgang til de mest slidte i form af efterlønsordningen. På grund af forringelserne af efterlønnen i 2011 og forskellige modregningsregler, er efterlønnen for de fleste ikke længere et reelt alternativ.

Den nye seniorpension som VLAK-regeringen indførte kort før valget løser ikke problemet. Nye tal viser nemlig, at kun cirka tre procent af dem, der får tilkendt seniorpension, kommer direkte fra beskæftigelse. Resten kommer fra blandt andet sygedagpenge, fleksjob og jobafklaringsforløb.

Det er altså grupper, som er så syge og slidte, at de reelt ikke længere er en del af arbejdsmarkedet. Men hvad med de lønmodtagere, hvor ryggen, knæene eller hoften værker efter mange år på arbejdsmarkedet? Den gruppe mangler vi en nødudgang til.

Derfor er det helt relevant at diskutere en ret til tidlig pension for de lønmodtagere, der har været mange år på arbejdsmarkedet og er slidte.

Det er bestemt ikke gratis. Men pengene er givet godt ud, fordi politikerne så vil kunne holde fast i at hæve pensionsalderen hvert femte år, som er forudsætningen for de offentlige finansers holdbarhed.

Bragt i Finans.dk den 13. august 2020