Uddannelse kan løfte arbejdsudbuddet mere end topskat

Igennem årtier har vi hørt erhvervsorganisationerne og de liberale efterlyse reformer, der øger arbejdsudbuddet. Det har bl.a. resulteret i alt fra billigere biler til store diskussioner om lavere topskat.

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er vi enige i, at der kan være fornuft i at øge arbejdsudbuddet. Det skal dog ske ud fra en helhedsvurdering, når man gennemfører reformer. De negative effekter af fx flere fattige børn eller øget indkomstulighed må ikke overstige de positive effekter på arbejdsudbuddet.

Vi skal de kommende år fokusere på reformer, hvor vi vurderer reformerne ud fra et helhedsbillede og ikke efter et enøjet fokus på arbejdsudbud via privatøkonomiske incitamenter. Heldigvis er der også andre håndtag end skattelettelser, vi kan skrue på for at øge arbejdsudbuddet. Vel og mærke samtidig med, at vi sikrer bedre muligheder for flere.

I AE har vi på baggrund af omfattende registeranalyser beregnet effekten af at give flere en uddannelse. Konkret har vi regnet på, hvad effekterne på de offentlige kasser, BNP og arbejdsudbud vil være, hvis vi hvert år giver 2.000 ekstra af de ufaglærte 30-årige en faglært uddannelse. Vi har altså for første gang regnet på konkrete dynamiske effekter af at uddanne ufaglærte unge til faglært niveau.

Vores beregninger viser, at det allerede efter fem år giver overskud for det offentlige, hvis vi formår at uddanne 2.000 ekstra ufaglærte om året. Over tid vil det årlige overskud stige til 3 mia. kr. Det skyldes, at man får markant lettere ved at finde et job, når man får en faglært uddannelse. Dermed stiger arbejdsudbuddet, og det er en god forretning for det offentlige.

Med en faglært uddannelse bidrager man også mere til den samlede velstand i Danmark. På sigt vil Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) stige med 12 mia. kr. og arbejdsudbuddet stiger på sigt med 13.000 personer.

Faktisk er de langsigtede effekter på BNP og arbejdsudbud af en uddannelsesindsats for 2.000 ufaglærte større, end hvis vi afskaffer topskatten eller registreringsafgiften. Og til forskel fra skattelettelserne vil en investering i et uddannelsesløft til ufaglærte unge samtidig reducere uligheden, da det jo kommer personer med lavere indkomster til gode. Endelig giver det som sagt ekstra penge i de offentlige kasser, hvilket store skattelettelser naturligvis ikke gør.

I den politiske debat er det næsten blevet en selvfølge, at en reform består af skattelettelser til de rigeste og forringelser for de svageste i samfundet.

Den gode nyhed er, at en mere progressiv reformkurs med fokus på investeringer i uddannelse af unge ufaglærte kan øge arbejdsudbuddet og samtidig sikre øget lighed i vores samfund og flere penge, vi kan bruge på velfærden og den grønne omstilling.

Bragt i Berlingske d. 13. september 2019