Kontakt

Offentlige udgifter

Næsten alle kommuner får ekstra midler med udligning, finanslov og kommuneaftale

Regeringen har med finansloven og kommuneaftalen for 2020 afsat 4,1 mia. kr. til minimumsnormeringer, folkeskolen og et generelt løft af velfærden. Når man sammenholder de afsatte penge med udspillet til en ny kommunal udligning, vil 81 kommuner få ekstra midler.

Regeringen kom for nylig med et udspil til en ny kommunal udligning, der har til formål at sikre bedre geografisk balance i Danmark.
 
Udspillet indebærer bl.a., at der flyttes 1,4 mia. kr. fra især velstillede kommuner omkring de store byer til kommuner i yderområderne. Det har fået mange borgmestre til at sige, at det vil gå ud over velfærden i deres kommuner.
 
Det siger de på trods af, at regeringen har gennemført aftaler, der løfter kommunernes økonomi med i alt 4,1 mia. kr. Kun 17 af de 98 kommuner modtager ikke penge, men går i minus.
 
finansloven for 2020 blev der således afsat 1,6 mia. kr. til minimumsnormeringer og 0,8 mia. kr. til folkeskolen, ligesom der blev afsat 1,7 mia. kr. til velfærden i aftalen om kommunernes økonomi for 2020.
 
Sammenholder man de tre tiltag til i alt 4,1 mia. kr. med udspillet til en ny kommunal udligning, vil hele 81 kommuner få ekstra midler i 2025 end i dag.
 
Kortet viser, hvor mange ekstra millioner kroner hver enkelt kommune får eller skal give som følge af regeringens udligning, finanslov og kommuneaftale.
 
Kort kunne ikke indlæses
Segmenter kunne ikke indlæses
 
Omtalt af NB Økonomi den 6. marts 2020