Læs også
Lighed og produktivitet
Fagforeninger spiller en vigtig rolle i den danske samfundsmodel, der bl.a. er kendetegnet ved en høj grad af lighed og et velfungerende erhvervsliv. På den ene side øger fagforeninger ligheden mellem...
Kontakt
Den danske arbejdsmarkedsmodel
Fagforeninger mindsker ulighed og øger produktiviteten
Arbejdernes internationale kampdag, der i onsdags blev fejret i hele verden, giver anledning til at reflektere over, hvilken betydning den organiserede arbejderbevægelse har for arbejdsmarkedet og hele samfundsøkonomien.
Første maj blev igen i år markeret med politiske taler, og i hele landet havde fagforeninger arrangeret festlige sammenkomster i deres lokalafdelinger.
I Danmark og de øvrige nordiske lande er fagforeninger en så grundlæggende del af arbejdsmarkedet, at vi måske tager deres betydning for givet. Ofte tænker man måske på fagforeninger som nogle, der kæmper for lønmodtagernes rettigheder, men selvom det naturligvis er deres primære formål, har fagforeninger faktisk stor betydning for hele arbejdsmarkedet og for samfundsøkonomien.
Og hvordan så det?
Overenskomstbærende fagforeninger øger ligheden ved at mindske lønforskelle mellem højt- og lavtlønnede – og desuden ved at sikre lønmodtagerne en større del af samfundskagen. Det medfører til mere lighed imellem lønmodtagerne, og det sikrer en større lighed mellem lønmodtagere og kapitalejere.
Fagforeningers værdi for lønmodtagere er dermed let nok at få øje på. Når denne klumme alligevel indledes med det budskab, at fagforeninger er gode for hele arbejdsmarkedet og samfundsøkonomien, skyldes det, at fagforeninger også har en positiv betydning for produktiviteten – altså hvor effektive vi er, når vi går på arbejde.
Overenskomstbærende fagforeninger øger ligheden ved at mindske lønforskelle mellem højt- og lavtlønnede – og desuden ved at sikre lønmodtagerne en større del af samfundskagen
Gennem lang tid har man formodet, at fagforeninger må have en betydning for arbejdsmarkedets effektivitet, men nu bekræftes det også af nye empiriske forskningsstudier. Økonomisk forskning fra Norge viser nemlig, at højere organisering påvirker produktiviteten markant i en positiv retning. Forklaringerne er flere, men forskningen peger især på tre faktorer:
For det første finder studier, at dialogen mellem ledelse og medarbejdere er bedre i virksomheder, hvor mange af de ansatte er organiseret i en fagforening.
For det andet medfører høj organisering, at virksomhederne bliver mere innovative. Det skyldes måske, at organiserede medarbejdere qua deres bedre rettigheder og sikkerhed i højere grad kan og tør bringe deres idéer i spil. Idéer som ofte er gode, fordi medarbejderne er tæt på arbejdsgangen og dermed kan se, hvordan den kan forbedres.
For det tredje viser studier, at fagforeningsrepræsentanter motiverer deres kolleger til at deltage i efteruddannelse. Det betyder, at medarbejderne i højere grad vedligeholder og udvikler deres kompetencer.
Tilsammen bidrager disse tre effekter til højere produktivitet, hvilket er til gavn for både virksomheden og samfundsøkonomien.
Læs også
Opkvalificering
Efteruddannelse øger ufaglærtes beskæftigelse og løn. Det viser, at arbejdsgiverne efterspørger de kompetencer, som medarbejderne får, når de efteruddanner sig. Alligevel deltager færre og færre i...
Højere produktivitet har historisk været den helt store motor i den danske velstandsudvikling. Hvis målet er øget velstand, er det derfor relevant at se på alle værktøjer, der kan øge produktiviteten. For et år siden vedtog Folketinget at forhøje fradraget for fagforeningskontingenter fra 6.000 kroner til 7.000 kroner Det er med til at holde hånden under det organiserede arbejdsmarked.
Dialogen mellem ledelse og medarbejdere er bedre i virksomheder, hvor mange af de ansatte er organiseret i en fagforening
Denne forhøjelse alene vil reducere ulighed med 0,09 procentpoint målt ved Gini-koefficienten. Det svarer stort set til, hvor meget uligheden steg som følge af Fogh-regeringens skattestop eller kontanthjælpsreformen fra 2013.
Samtidig kan det øgede faglige fradrag øge virksomhedernes produktivitet så meget, at det svarer til en ekstra vækst i de private byerhverv på et sted mellem 7 og 29 milliarder kroner i 2030.
De overenskomstbærende fagforeninger betyder altså noget for både produktivitet og lighed på arbejdsmarkedet. Dertil kommer positive effekter på lønmodtageres politiske repræsentation og på indkomstniveauet for overførselsmodtagere.
Læs også
Arbejdsløshed / Ledighed
Gennemsnitligt 42 pct. af de ledige i et givent kvartal kom i job i det efterfølgende kvartal i 2023. Det er den højeste andel i EU – for 13. år i træk. Desuden er Danmark også bedst til at få...
Hvis man før tænkte, at første maj-fejringen måske har udspillet sin rolle, håber jeg, at denne klumme har givet anledning til at genoverveje, om organisering af lønmodtagere ikke fortsat er værd at kæmpe for.
