Kontakt
Fagforeninger øger ligheden og velstanden
Fagforeninger spiller en vigtig rolle i den danske samfundsmodel, der bl.a. er kendetegnet ved en høj grad af lighed og et velfungerende erhvervsliv. På den ene side øger fagforeninger ligheden mellem højt- og lavtlønnede, mellem kapitalejere og lønmodtagere og mellem overførselsmodtagere og personer i arbejde, ligesom fagforeninger er med til at øge ligheden i politisk repræsentation. På den anden side øger de virksomhedernes produktivitet, fordi organiserede medarbejdere er mere innovative og har en bedre dialog med ledelsen, ligesom fagforeninger gør konfliktløsning mere smidig, forbedrer konkurrencen mellem virksomheder og sikrer bedre uddannede medarbejdere.
Hovedkonklusioner
Kapitel 1: Fagforeninger øger ligheden og sammenhængskraften
- Når en større andel af arbejdsstyrken er medlem af en fagforening, så øger det ligheden i samfundet. Det viser en gennemgang af 123 forskningsstudier.
- Fagforeningers effekt på uligheden går via flere kanaler. Først og fremmest sænker fagforeninger uligheden i lønindkomst, navnlig ved at lægge en bund under lønnen. Desuden tyder forskningen på, at en højere organisationsgrad øger lønmodtagernes samlede andel af indkomsten og øger graden af omfordeling.
- Fagforeninger øger ligheden i politisk repræsentation og derigennem den politiske sammenhængskraft.
Kapitel 2: Fagforeninger øger virksomhedernes produktivitet
- Nye norske forskningsstudier viser, at virksomheder får en højere produktivitet, når flere af medarbejderne er medlem af en fagforening. Konklusionen på de nye norske studier flugter med den hidtidige forskningslitteratur, som peger i retning af, at fagforeninger og overenskomster er forbundet med en højere produktivitet i virksomhederne.
- Nye studier fra Italien, Norge og Storbritannien finder, at en høj organisationsgrad bidrager til at gøre virksomhederne mere innovative. Desuden tyder forskningen på, at fagforeninger forbedrer dialogen mellem ledelse og medarbejdere og kan forøge medarbejdernes deltagelse i efteruddannelse.
- De positive produktivitetsgevinster kommer især lønmodtagerne til gode i form af højere lønninger.
Indledning og sammenfatning
Det organiserede arbejdsmarked udgør en hjørnesten i den samfundsmodel, vi har i Danmark og i de andre nordiske lande. Men hvilken betydning har de overenskomstbærende fagforeninger for samfundsøkonomien, og hvordan bidrager de til de sociale og økonomiske balancer, der kendetegner den skandinaviske samfundsmodel?
Det undersøger vi i denne publikation, hvor vi samler op på den empiriske forskning i fagforeningers effekt på indkomstfordelingen og produktiviteten.
I de senere år har den økonomiske forskning i stigende grad interesseret sig for, hvilken effekt fagforeninger har på økonomien. Empirien peger samlet set i retning af, at stærke fagforeninger med mange medlemmer både øger ligheden og øger produktiviteten. En højere produktivitet betyder, at velstanden stiger, uden at vi skal arbejde mere for det.
Det er næppe en overraskelse for de mange fagligt aktive, der arbejder for at sikre deres kollegaer og fagfæller en højere løn, en bedre adgang til uddannelse og bedre sociale rettigheder, og som samtidig er med til at sikre en god dialog i virksomheden, hvor ledelsen tager medarbejderne med på råd. Men i de senere år er økonomer blevet bedre til at sætte tal på de effekter og har fået et bedre billede af, hvilke konkrete mekanismer der ligger bag.
Fagforeninger lægger en bund under lønnen
I kapitel 1 gennemgår vi 123 forskningsstudier af fagforeningers effekt på indkomstfordelingen. De viser så godt som alle, at fagforeninger øger indkomstligheden. Konkret peger forskningen på, at fagforeninger øger ligheden i indkomsten efter skatter og overførsler, dels ved at øge ligheden i markedsindkomster – altså indkomsten før skat og overførsler – og dels ved at arbejde for højere overførsler og et mere omfordelende skattesystem.
Når vi ser på fordelingen af markedsindkomster, så øger fagforeninger ligheden ved at mindske lønforskellene mellem højt- og lavtlønnede og ved at tilkæmpe lønmodtagerne en større bid af samfundskagen. Det gør de især ved at lægge en bund under lønnen og forhindre de højeste lønninger i at stikke af fra resten. Ved at standardisere virksomhedernes lønpolitikker mindsker fagforeninger også spredningen af de lønninger, der ligger mellem bunden og toppen. Samlet set bliver lønningerne højere, når lønmodtagerne står sammen. En højere organisering trækker derfor i retning af, at lønmodtagerne får en større andel af den samlede indkomst, så ligheden mellem lønmodtagere og kapitalejere bliver højere.
Udover at påvirke markedsindkomsterne arbejder fagforeninger også for en økonomisk politik med et bedre socialt sikkerhedsnet og en mere progressiv beskatning. Derved øger fagforeninger graden af omfordeling i samfundet og ligheden mellem overførselsmodtagere og skatteydere. Ved at mindske uligheden og den sociale usikkerhed har fagforeninger den afledte effekt, at de mindsker den politiske polarisering i samfundet. Samtidig giver fagforeningerne en stemme til de klasser, der har sværere ved at blive hørt i den politiske debat. Således viser forskningen, at fagforeninger udover at øge ligheden i indkomst også øger den politiske sammenhængskraft og ligheden i politisk repræsentation.
Illustration: Fagforeninger øger ligheden
Fagforeninger giver en bedre dialog og giver medarbejderne mod til at tænke nyt
I kapitel 2 gennemgår vi forskningen i fagforeningers effekt på produktiviteten. Her har en stribe nye forskningsstudier fra især Norge fundet, at en højere grad af organisering af arbejdsmarkedet har markante effekter på produktiviteten. Det har den økonomiske forskning indikeret i mange år, men i de senere år er der kommet en del forskningsstudier af høj empirisk kvalitet og høj relevans for det danske arbejdsmarked, som dokumenterer fagforeningernes gavnlige effekt for produktiviteten.
Den empiriske forskning kaster også lys over, hvad en højere faglig organisering helt konkret gør ved virksomhederne, som øger deres produktivitet. Flere studier finder, at virksomheder bliver mere innovative, når de ansatte organiserer sig, måske fordi medarbejderne på organiserede arbejdspladser bedre kan og tør bringe deres idéer i spil. Andre studier finder, at virksomheder får en bedre dialog mellem ledelse og medarbejdere, når flere medarbejdere er organiseret i en fagforening, og at fagforeningsrepræsentanter får deres kollegaer til at efteruddanne sig. Endelig viser forskningen, at stærke fagforeninger tvinger ineffektive virksomheder til at give plads til mere effektive virksomheder ved at hæve lønnen i brancher med svag konkurrence. Dermed stiger den samlede produktivitet i økonomien på samme måde, som hvis man havde bedre konkurrence.
Oven i de effekter har fagforeninger nogle bredere markedseffekter og nogle effekter på den økonomiske politik, som gavner produktiviteten. Således fungerer den faglige organisering som en infrastruktur, der får arbejdsmarkedet til at glide for alle. Organiseringen udgør platformen for den tillids- og dialogkultur, vi har på danske arbejdspladser, og skaber kanaler for en effektiv konfliktløsning uden behov for rigide regler og lovgivninger, der nemt kommer på tværs lokalt. Samtidig præger fagforeningerne direkte og indirekte den økonomiske politik i en retning, der øger produktiviteten.
Illustration: Fagforeninger øger produktiviteten
Den internationale forskning skelner generelt ikke mellem overenskomstbærende og gule fagforeninger. Men de mekanismer, der ifølge forskningen udgør drivkræfterne bag den faglige organiserings effekt på ligheden og velstanden, er alle sammen knyttet specifikt til de overenskomstbærende fagforeninger. Når gule fagforeninger hverver medlemmer fra overenskomstbærende fagforeninger, går det derfor ud over produktiviteten og ligheden bredt set i samfundet.
Højere fagligt fradrag øger produktiviteten og ligheden
De positive samfundsøkonomiske effekter betyder, at det øger både ligheden og væksten, når man fra politisk hold forsøger at understøtte det organiserede arbejdsmarked. Når man f.eks. øger fradraget for faglige kontingenter, så gør det både samfundskagen større, og det giver de lavere indkomstgrupper en større bid af kagen. Det er en væsentlig egenskab, for mange vækstpolitikker giver primært vækst på de rigeste borgeres bankbøger.
I kapitel 1 og 2 illustrerer vi, hvor store effekter der er tale om, ved at bruge resultaterne fra forskningslitteraturen til at regne på den forhøjelse af fradraget for fagforeningskontingenter, som folketinget vedtog i foråret 2023. Forhøjelsen betyder, at loftet over fradraget hæves fra 6.000 kr. om året til 7.000 kr. Det sikrer i grove træk, at loftet følger med inflationen frem mod 2030, så det nuværende skattefradrag ikke bliver udhulet af de stigende priser. Det er med til at holde hånden under det organiserede arbejdsmarked.
Beregningerne i kapitel 1 viser, at det højere fradragsloft vil mindske uligheden målt ved ginikoefficienten med omkring 0,09 procentpoint. Det er en effekt, der kan måle sig med effekten af nogle af de seneste årtiers økonomiske reformer – men med omvendt fortegn. F.eks. forøgede Fogh-regeringens skattestop ginikoefficienten med 0,11 procentpoint, og kontanthjælpsreformen fra 2013 øgede ginikoefficienten med 0,07 procentpoint.
Beregningerne i kapitel 2 viser, at forhøjelsen af det faglige fradrag kan øge virksomhedernes produktivitet med i størrelsesordenen 0,4-1,7 pct. i 2030. Det svarer til en ekstra vækst på 7-29 mia. kr. for de private byerhverv samlet set.
Det er markante effekter af et forholdsvist beskedent skattetiltag. Således peger den empiriske forskning på, at det har markante positive effekter, når politikerne holder hånden under det organiserede arbejdsmarked, f.eks. ved at forhøje fagforeningsfradraget, så det følger med inflationen frem mod 2030.
En hjørnesten i en samfundsmodel med høj velstand og social balance
De enkelte elementer i en samfundsmodel spiller sammen og påvirker hinanden. Den faglige organisering af arbejdsmarkedet udgør bare én brik i den samlede indretning af økonomien.
De nordiske landes samfundsmodel bliver ofte fremhævet internationalt som en samfundsmodel, der er i social og økonomisk balance. Den balance skyldes, at mange komponenter i indretningen af vores økonomi komplementerer og afbalancerer hinanden. Fagforeningers effekter på økonomien kan ikke ses helt isoleret fra den samlede pakke af institutioner.
Én af de institutioner er overenskomstsystemet. De overenskomstbærende fagforeninger påvirker økonomien inden for rammerne af et koordineret aftalesystem, hvor parterne har tillid til hinanden, og hvor de tager højde for, hvordan deres aftaler påvirker andre overenskomstområder og den samlede økonomi. Dertil har vi et fleksibelt arbejdsmarked, hvor det er nemt at hyre og fyre medarbejdere – understøttet af en effektiv beskæftigelsesindsats og et forholdsvist godt sikkerhedsnet for dem, der mister jobbet. Samtidig er arbejdsstyrkens generelle kompetenceniveau højt, også blandt ufaglærte. Og endelig er den danske økonomiske model kendetegnet ved, at den offentlige sektor stiller en bred vifte af basale goder til rådighed for borgerne, og at virksomhederne har særdeles gode rammevilkår med lave opstartsomkostninger, efficiente skatteregler, god infrastruktur og god offentlig forskning.1
Alt det er med til at sikre, at den høje løn i bunden, som fagforeningerne arbejder for, ikke holder potentiel arbejdskraft ude af arbejdsmarkedet. Tilsammen sikrer de mange elementer i samfundsmodellen, at vi har en høj beskæftigelse, en høj produktivitet og en høj grad af dynamik i økonomien – men at den høje velstand samtidig kommer den brede befolkning til gode i form af høj løn, fritid og en lav grad af ulighed, utryghed og fattigdom.
Det er et særkende ved de nordiske lande, at vi både har en høj velstand og konkurrencedygtighed og samtidig har lav ulighed og marginalisering. Dén økonomiske og sociale balance skal vi tage vare på ved at blive ved med at understøtte det organiserede arbejdsmarked, investere i folkeskolerne, efteruddannelserne osv.
Siden 1990’erne er medlemstallene i landets fagforeninger faldet. I 1995 var 71 pct. af lønmodtagerne organiseret i en overenskomstbærende fagforening. I 2019 var det tal faldet til 57 pct.2 Det er en udvikling, som eroderer grundlaget under den danske samfundsmodel og udfordrer de balancer, vi har opbygget. Den økonomiske forskning, som vi præsenterer i denne publikation, viser værdien af at vende den udvikling.
Læs mere
