Afskaffelse af efterlønnen løser ikke ubalancerne på arbejdsmarkedet

Diskussionen om et øget arbejdsudbud i de kommende år har en stærk tendens til udelukkende at fokusere på manglen på hænder på fremtidens arbejdsmarked – dvs. størrelsen af arbejdsstyrken.

Det gælder ikke mindst i forbindelse med diskussionen om regeringens forslag til en tilbagetrækningsreform. Ifølge Finansministeriets beregninger vil regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen og fremrykning af Velfærdsaftalen således øge arbejdsudbuddet med 70.000 personer i 2020.

Det er imidlertid ikke kun arbejdsstyrkens størrelse, der har betydning for vækst og velstand i 2020. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau har ligeledes afgørende betydning.

Der er således ikke kun hænder, men også hoveder, der kommer til at mangle på arbejdsmarkedet i 2020. Manglen på arbejdskraft inden for de kommende 10 år er nemlig koncentreret om manglen på uddannet arbejdskraft.

Massiv mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 2020
AE’s fremskrivning af behovet efter arbejdskraft baseret på de seneste ca. 15 års historiske udvikling viser, at der vil komme massiv mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 2020.

Fremskrivningens hovedresultater viser, at manglen på arbejdskraft inden for de næste ti år udelukkende koncentrerer sig om mangel på uddannet arbejdskraft. Det betyder, at mens der i 2020 vil være et overudbud af ikke-uddannet arbejdskraft, vil der i de kommende ti år opstå mangel på personer med en faglært uddannelse og personer med en videregående uddannelse.

Konkret viser fremskrivningen, at der i 2020 vil mangle: 30.000 personer med en faglært uddannelse, 50.000 personer med en kort videregående uddannelse, 81.000 personer med en mellemlang videregående uddannelse og 21.000 personer med en lang videregående uddannelse.

Omvendt vil der være et overskud af: 104.000 personer uden uddannelse efter folkeskolen (ufaglærte) og 79.000 personer med udelukkende en gymnasial uddannelse

Regeringens tilbagetrækningsreform løser ikke ubalancerne
Regeringens forslag til en tilbagetrækningsreform vil ikke kunne afhjælpe de uddannelsesmæssige ubalancer på arbejdsmarkedet, der tegner sig fremadrettet.

Tilbagetrækningsreformen giver et støre arbejdsudbud målt i personer, men løser langt fra det grund-læggende problem på fremtidens arbejdsmarked: At arbejdsstyrkens uddannelsesniveau vil være alt for lavt i forhold til det niveau, som virksomhederne efterspørger.

Som beregningerne viser, vil tilbagetrækningsreformen medføre en større gruppe af ufaglærte, der vil være i ”overskud” på arbejdsmarkedet. Rykkes der ikke afgørende på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau vil tilbagetrækningsreformen således øge risikoen for stigende ledighed blandt de lavest uddannede og øget nedadgående lønpres.

Omtalt af Politiken d. 20. april 2011