Læs også
Beskæftigelse
Beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere slår rekord efter rekord – præcis som den samlede beskæftigelse. 192.300 ikke-vestlige indvandrere ekskl. ukrainere var i beskæftigelse i 4. kvartal...
Kontakt
Indhold
Beskæftigelse
Øget beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere har givet et løft af BNP på op mod 85 mia. kr.
Den øgede beskæftigelse blandt særligt ikke-vestlige indvandrere siden midten af 2010’erne har betydet en markant forøget velstand. Effekten på BNP af de ca. 100.000 flere beskæftigede siden slutningen af 2014 er op mod 85 mia. kr., mens den permanente del af effekten formentlig er mindst 28 mia. kr.
Hovedkonklusioner
- Beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere er øget med 100.000 personer siden slutningen af 2014.
- En øget arbejdsstyrke på 100.000 personer øger velstanden i form af BNP med op mod 85 mia. kr. Den permanente effekt er mindre, men på skønnet mindst 28 mia. kr.
Beskæftigelsen for indvandrere er omtrent fordoblet – både blandt vestlige og ikke-vestlige
De seneste år er beskæftigelsen steget og steget. Siden det hidtidige toppunkt i 2008 er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med næsten 300.000 personer. Det har betydet rekord på rekord de seneste år.
En af årsagerne til den stigende beskæftigelse er det øgede antal indvandrere, der er kommet i beskæftigelse. Figur 1 viser, at antallet af indvandrere i beskæftigelse er omtrent fordoblet siden 2008 – både for indvandrere fra vestlige og fra ikke-vestlige lande. Særligt for de ikke-vestlige indvandrere er en større andel kommet i beskæftigelse, selvom der også er kommet flere til landet1. Alene siden slutningen af 2014 er 100.000 flere ikke-vestlige indvandre kommet i beskæftigelse.
Figur 2 viser, at der er flest beskæftigede indvandrere fra europæiske lande, som Polen, Rumænien og Ukraine. Det ikke-vestlige land, hvorfra flest beskæftigede er indvandret fra, er Tyrkiet og dernæst Syrien.
Det er ikke alle lande, der er repræsenteret i Figur 2. Det skyldes, at der ikke fremgår flere lande hos Danmarks Statistik. Antallet af beskæftigede i Figur 2 er knap 320.000 personer mod knap 395.000 personer i Figur 1.
Øget beskæftigelse for indvandrere er en milliardgevinst for velstanden
De mange beskæftigede indvandrere betyder, at der kan produceres mere end ellers. Det kan der i højkonjunkturer, hvor der generelt er flere beskæftigede, men det vil også være gældende mere generelt.
Det er tydeligt, at der er flere beskæftigede indvandrere i dag, end der har været på noget tidligere tidspunkt. Ser vi kun på de ikke-vestlige indvandrere, er antallet i beskæftigelse steget med 100.000 personer de seneste ni år (før den store indvandringsbølge i 2015 og 2016). Det skyldes både, at der er kommet flere til landet, men også at flere af de herboende er kommet i beskæftigelse. Det viser sig ved, at beskæftigelsesfrekvensen, der betegner andelen af befolkningen, der er i beskæftigelse, er steget med 17 procentpoint siden slutningen af 2014.
100.000 personer er nok et overkantsskøn for, hvor stor den permanente effekt er. 100.000 beskæftigede svarede i 2023 til et BNP-bidrag på 85 mia. kr. (2024-priser) svarende til 3,1 pct., når der antages samme produktivitet for alle beskæftigede.
Når vi er i en højkonjunktur, er det givetvis ikke 100.000 personer, der er den fulde permanente effekt. Et underkantsskøn vil nærmere være det halve, altså 50.000 personer.
I praksis er det heller ikke givet, at produktiviteten pr. person svarer til den gennemsnitlige produktivitet. Antager vi som nedre skøn, at produktiviteten kunne være to tredjedele, så får vi et BNP-bidrag på 28,5 mia. kr. (2024-priser) svarende til 1,4 pct.
Dertil kommer en betydelig effekt på de offentlige finanser.
Den store velstandsgevinst ved flere indvandrere i beskæftigelse er vigtig at holde fast i
Beskæftigelsesfremgangen for de ikke-vestlige indvandrere er et gode i sig selv. Den giver flere personer en større indkomst, og den forbedrer statsfinanserne. Den øger også BNP med et betydeligt milliardbeløb. Hvor stor en del af velstandseffekten, der er permanent, afhænger af, i hvor høj grad vi som samfund formår at få de nybeskæftigede til at bibeholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet – også når konjunkturerne vender. Danmark er heldigvis EU-mestre i at få arbejdsløse hurtigt tilbage i job.2 Den rekord skal vi fastholde i årene, der kommer – til gavn for de arbejdsløse og vores samlede velstand.
