Kontakt
Ubalancer på arbejdsmarkedet for socialpædagoger i 2035
I denne analyse fremskriver vi udbuddet af socialpædagoger til 2035 samt en række scenarier for behovet for socialpædagoger. Hvis andelen af udsatte fortsætter med at stige, og kvaliteten på området skal være uændret, tegner der til at mangle ca. 2.800 socialpædagoger i 2035. Hvis kvaliteten i den sociale indsats skal løftes via et krav om, at uddannede socialpædagoger skal varetage samme andel af de borgernære opgaver på socialområdet som i 2015, kommer der til at mangle 7.300 socialpædagoger.
Hovedkonklusioner
-
Frem mod 2035 forventes udbuddet af socialpædagoger at stige med ca. 400 fuldtidspersoner.
-
Andelen af udsatte borgere er steget siden 2014, og hvis den udvikling fortsætter, vil behovet for socialpædagoger også stige. I det tilfælde kommer vi til at mangle ca. 2.800 socialpædagoger i 2035 for at fastholde kvaliteten i den sociale indsats.
-
Behovet for socialpædagoger kan stige med yderligere 4.400 personer, hvis man for at løfte kvaliteten i den sociale indsats stiller krav om, at andelen af de borgernære opgaver på socialområdet, der løses af uddannede socialpædagoger, skal tilbage på samme niveau som i 2015. I det tilfælde kommer der til at mangle 7.300 socialpædagoger i 2035.
Analysen er lavet i samarbejde med Socialpædagogernes Landsforbund
I denne analyse, som er lavet i samarbejde med Socialpædagogerne (SL), fremskriver vi udbuddet og efterspørgslen på arbejdsmarkedet for socialpædagoger frem til 2035. Derudfra beregner vi, hvor mange socialpædagoger der kommer til at mangle i 2035. Beregningen bygger på forskellige forudsætninger, herunder et uændret uddannelsesmønster blandt nye årgange og et uændret antal socialpædagoger per udsat borger.
Til sidst i analysen beregner vi, hvor mange ekstra socialpædagoger der skal uddannes, hvis man skal løfte kvaliteten i den sociale indsats ved at løfte uddannelsesniveauet på det sociale område.
Fremskrivning af udbuddet af socialpædagoger
Frem mod 2035 forventer vi at arbejdsstyrken med en socialpædagogisk uddannelse vil stige med ca. 400 personer, hvilket svarer til en stigning på 1,3 procent sammenlignet med 2021. I 2021 udgjorde beskæftigelsen for socialpædagog i alt 28.900 fuldtidspersoner, mens vi i 2035 forventer, at det vil stige til 29.300 fuldtidspersoner. Det fremgår af Figur 1.
Fremskrivningen af antallet af socialpædagoger er lavet på baggrund af AE’s uddannelsesmodel, hvor vi fremskriver uddannelsessammensætningen på arbejdsmarkedet ud fra den uddannelses- og arbejdsmarkedsadfærd, som vi ser i dag. Modellen tager således højde for uddannelsesspecifikke tilbagetrækningsmønstre, tilgangsfrekvenser til uddannelsen mv.
I modellen fremskrives antallet af pædagoger samlet. Det er derefter antaget, at udviklingen i antallet af socialpædagoger følger udviklingen i antallet af pædagoger generelt. Det svarer til en antagelse om, at en konstant andel af pædagogerne specialiserer sig til socialpædagog, og at en konstant andel af socialpædagogerne har job inden for faget. Der er desuden antaget en uændret ledighed og uændret gennemsnitlig arbejdstid.
Metoden og afgrænsningen af pædagoguddannelser er beskrevet i boksen sidst i analysen.
Fremskrivning af behovet for socialpædagoger
Hvis serviceniveauet på socialområdet skal være uændret frem mod 2030, må den samlede beskæftigelse på socialområdet udvikle sig omtrent i takt med antallet af socialt udsatte borgere, og uddannelsessammensætningen må være omtrent konstant.
Historisk har udsatte borgeres befolkningsandel udvist en stigende tendens, jf. Figur 2. I figuren har vi også vist, hvordan andelen af udsatte vil udvikle sig frem mod 2035, hvis den historiske stigning fortsætter. For at tage højde for, at stigningstakten har haft en tendens til at løje af, som årene går, har vi fremskrevet udviklingen med en gradvist aftagende år-til-år-vækstrate frem til 2030, hvorefter vi har antaget konstante befolkningsandele.
Det er rimeligt at forvente, at andelen af udsatte borgere vil fortsætte med at stige i de kommende år. Således er der flere drivkræfter bag den historiske udvikling, som må formodes at fortsætte. Det gælder bl.a. en stigende overlevelse efter trafikuheld, en stigende levealder blandt borgere, der er født med handicap, samt en stigende kvalitet i opsporingen af udsatte børn. Figur 2 giver et bud på, hvordan udsatte borgeres befolkningsandel vil udvikle sig, hvis de tendenser fortsætter fremadrettet.
Bemærk, at udsatte borgere antages at udgøre en konstant andel af befolkningen fra 2030 og frem. Det lægger betydelige bånd på fremskrivningen, og giver et mere forsigtigt skøn for efterspørgslen efter socialpædagoger i 2035, end hvis man f.eks. havde antaget, at befolkningsandelene vil fortsætte med at stige frem til 2035. Forventningen om et stigende antal udsatte borgere modsvarer kommunernes forventning til en fortsat stigning i efterspørgslen på botilbudspladser som afdækket af VIVE.1
Udviklingen i Figur 2 betyder, at antallet af socialpædagoger skal stige, hvis det skal udvikle sig i takt med antallet af udsatte borgere. Antallet af socialpædagoger på området for udsatte børn og unge (B&U-området) skal stige med 14,1 pct., mens antallet af socialpædagoger på voksenområdet skal stige med 10,2 pct. i 2021-2035, hvis antallet af socialpædagoger per udsat borger skal fastholdes på 2021-niveau.
Samlet set skal antallet af socialpædagoger stige med 11,1 pct. i 2021-2035. Det fremgår af figuren herunder. Det svarer til 3.200 fuldtidspersoner. Metoden bag fremskrivningen er beskrevet i boksen sidst i analysen.
Fremskrivningen i Figur 3 indebærer, at det offentlige forbrug per udsat borger stiger med 0,6 pct. pr. år frem mod 2035. Således antager Finansministeriet som standard i økonomiske fremskrivninger, at lønsummens hhv. varekøbets andele af de offentlige budgetter vil være omtrent konstant fremadrettet. Væksten i offentlige lønninger overstiger prisudviklingen på varekøbet og dermed – per antagelsen om konstante budgetandele – prisudviklingen på det offentlige forbrug. Af samme årsag vil et konstant antal socialpædagoger per udsat borger, som vi har antaget i Figur 3, indebære en real stigning i det offentlige forbrug per udsat borger.
At enhedsudgifterne vil stige er i overensstemmelse med den historiske udvikling i støttebehovet. Historisk er der nemlig ikke alene kommet flere socialt udsatte, der er også tegn på, at de socialt udsatte generelt er blevet mere støttekrævende. Således er enhedsudgifterne på bosteder steget med 1,8 pct. om året i 2018-2021, og kommunerne forventer en fortsat stigning i de kommende år.2 Tilsvarende har der været en markant vækst i antallet af borgere med flere og svære diagnoser/udfordringer.3 Det kan tages som tegn på et stigende støttebehov per borger (eller alternativt en stigende kvalitet).
Hvis enhedsudgifterne på det sociale område skal stige lige så meget i 2021-2035, som det har gjort i 2018-2021, så vil det kræve en merstigning i antallet af socialpædagoger på 16,5 pct. i 2021-2035 at fastholde den nuværende kvalitet. Dermed kommer den samlede stigning i behovet for socialpædagoger op på 26,5 pct. svarende til 7.700 fuldtidspersoner.
Bemærk, at fremskrivningen af behovet for socialpædagoger på en række punkter afviger fra de antagelser, som Finansministeriet har til grund i en ubalancefremskrivning for Lønstrukturkomitéen.4 Den fremskrivning byggede på antagelser om, at udsatte borgere vil udgøre en konstant andel af befolkningen, og at det offentlige forbrug per udsat borger vil være konstant (hvilket kræver aftagende normeringer). Antagelserne om, at udsatte borgere har uændrede befolkningsandele og uændret støttebehov, går imod de historiske tendenser – tendenser, der som nævnt kan forventes at fortsætte fremover. Derfor vurderer AE, at tilføjelsen af de sektorspecifikke tendenser i Figur 3 giver en mere præcis prognose end Finansministeriets for, hvor meget beskæftigelsen for socialpædagoger skal stige for at fastholde kvaliteten i den sociale indsats.
Udsigt til mangel på socialpædagoger 2035
Når vi sammenholder udbuddet af socialpædagoger ved en uændret uddannelsesadfærd med efterspørgslen efter socialpædagoger ved en uændret normering, får vi et tal for, hvor mange socialpædagoger, vi står til at mangle i 2035. Det har vi gjort i Figur 4A og 4B.
Samlet set har vi udsigt til at mangle 2.800 fuldtidssocialpædagoger i 2035 – vel at mærke for bare at fastholde den rekrutteringssituation, vi havde i 2021. Der er altså tale om en mangel sammenlignet med den aktuelle situation. Da beskæftigelsen i 2021 dækkede over underliggende rekrutteringsudfordringer, er ubalancen op til en situation uden rekrutteringsudfordringer endnu større.
Ubalancen mellem udbud og efterspørgsel mindskes en anelse i de sidste år frem mod 2035. I 2030 vil ubalancen således være lidt større end i 2035 – på 3.100 personer, jf. Figur 4B. Det skyldes befolkningsudviklingen, som giver en lille stigning i antallet af færdiguddannede i årene efter 2030 og et lille fald i antallet af modtagere.
Hvis det generelle støttebehov på socialområdet vil stige i samme takt fremadrettet, som man har set på botilbudsområdet i de forgangne år, vil det som nævnt kræve 7.700 flere socialpædagogårsværk at fastholde kvaliteten på 2021-niveau. I det tilfælde vil ubalancen udgøre 7.300 årsværk.
Konsekvenser af uddannelseskrav på socialområdet
For at hæve kvaliteten i den sociale indsats har Socialpædagogerne foreslået, at der indføres et uddannelseskrav på socialområdet. Konkret har Socialpædagogerne foreslået et krav om, at der som udgangspunkt ansættes socialpædagoger på socialpædagogiske tilbud, og at der foretages en konkret vurdering ved ansættelsen af andre relevante faggrupper. Det vil øge behovet for socialpædagoger.
Hvis vi skal regne på et sådant uddannelseskrav, må vi dels skønne over, hvor mange stillinger der vil blive berørt af et uddannelseskrav, og dels gøre os nogle antagelser om, hvad et uddannelseskrav vil betyde for andelen af socialpædagoger i de stillinger. Her antager vi, at et fuldt indfaset uddannelseskrav medfører, at 90 pct. af de ansatte i borgernære stillinger på børne-/ungeområdet og 80 pct. af de ansatte i borgernære stillinger på voksenområdet skal være socialpædagoger. To mildere uddannelseskrav kunne være en målsætning om, at andelen af socialpædagoger skal forøges med 10 procentpoint eller føres tilbage på det niveau, andelen havde i 2015. Her vil vi regne på alle tre krav.
Det er ikke muligt at opgøre antallet af borgernære årsværk på det sociale område præcist, ligesom det ikke er muligt at opdele den på faggrupper og på børn/unge-området henholdsvis voksenområdet. I Tabel 1 har vi foretaget et skøn baseret på en række antagelser, som er uddybet i boksen sidst i analysen. I definitionen af, hvilke stillinger i kommuner og regioner, der er borgernære, og hvilke der har en relevant uddannelse, har vi taget udgangspunkt i den definition, som SL tidligere har brugt i deres analyser af personalesammensætningen.5 Beskæftigelsen på regionale og private tilbud er antaget at følge samme fordeling på modtagergrupper som beskæftigelsen på kommunale tilbud, og beskæftigelsen på private tilbud antages at udgøre omkring 16 pct. af den samlede borgernære beskæftigelse på socialområdet.
I 2021 var der skønsmæssigt ansat 7.200 socialpædagog-årsværk i borgernære stillinger på børn/unge-området og 21.500 socialpædagog-årsværk i borgernære stillinger på voksenområdet. Det fremgår af Tabel 1. Dertil var der i alt 19.000 årsværk i borgernære stillinger med andre relevante uddannelser og 12.400 årsværk i borgernære stillinger uden relevant uddannelse.
Socialpædagoger udgjorde skønsmæssigt 58,4 pct. af beskæftigelsen i de borgernære stillinger på børn/unge-området og 45,1 pct. af beskæftigelsen i de borgernære stillinger på voksenområdet. Dermed udgør socialpædagoger 47,8 pct. af de borgernære stillinger på socialområdet, når man tager børn/unge-området og voksen-området under ét. De tre uddannelseskrav, som vi beskrev ovenfor, vil forøge andelen af socialpædagoger på socialområdet under ét til hhv. 82,0 pct., 57,8 pct. og 54,4 pct., jf. Tabel 1.
Dermed vil de tre uddannelseskrav forøge behovet for socialpædagoger i 2035.
Isoleret set vil 90/80-procent-kravet forøge behovet med 22.800 socialpædagogårsværk, så den samlede ubalance i 2035 kommer op på 25.600 årsværk. Det fremgår af Tabel 2.
Et krav om en forøgelse af socialpædagog-andelen på 10 procentpoint vil isoleret set kræve 6.700 flere socialpædagoger i 2035, hvilket bringer ubalancen i 2035 op på 9.500 årsværk. Endelig vil et krav om, at socialpædagogandelen fra 2015 genoprettes, kræve 4.400 ekstra socialpædagoger, således at den samlede ubalance i 2035 udgør 7.300 årsværk.
Bilag
Metode til fremskrivning af udbuddet af socialpædagoger
Uddannelsessammensætningen i arbejdsstyrken er fremskrevet mekanisk ud fra de seneste års uddannelsesfrekvens og erhvervsfrekvens, men med et indregnet skøn over betydningen af forskellige arbejdsudbudsreformer, særligt med betydning for tilbagetrækningsalderen, som er aftalt i Velfærdsforliget (2006), Aftale om Senere Tilbagetrækning (2011) og senest Aftale om ret til tidlig pension (2020).
Udgangspunktet for fremskrivningen er Danmarks Statistiks befolkningsprognose, der er fordelt efter alder, køn og herkomst. For givent køn, alder og herkomst fremskriver vi befolkningens uddannelsestilbøjelighed, ud fra andelen, der er i gang med eller har afsluttet en given uddannelse i de senest tilgængelige dataår. Uddannelsestilbøjeligheden justeres dog på hovedniveau (fx mellemlange videregående uddannelser), så det på langt sigt svarer til UVM’s profilmodels forventning til en ungdomsårgangs fremtidige uddannelsesfordeling.
Fremskrivningen af arbejdsstyrken foretages herefter, ved at fastholde erhvervsfrekvensen fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) for givent køn, alder, herkomst, uddannelsesniveau og uddannelsesstatus. Denne fremskrivning er mekanisk, og tager derfor som udgangspunkt ikke højde for arbejdsudbudsreformer, der endnu ikke er implementeret. Vi har derfor indlagt en vurdering af, hvordan tilbagetrækningsmønsteret ændrer sig som konsekvens af Velfærdforliget og Aftale om Senere Tilbagetrækning, der gradvist indekserer efterløns- og pensionsalderen med stigningen i restlevetiden.
Vurderingen tager udgangspunkt i den foreløbige erfaring med senere tilbagetrækning, nemlig at man i høj grad udskyder tilbagetrækningen i takt med at efterløns- og pensionsalderen stiger. Derfor er fremskrivningen af arbejdsstyrken for de aldersgrupper, der vil blive påvirket af stigende efterløns- og pensionsalder frem mod 2035 justeret ved at ”forlænge” erhvervsfrekvensen umiddelbart før efterløns- og pensionsalderen i 2021 (seneste dataår) til også at gælde for de senere årgange. Fx er pensionsalderen i 2021 65,5 år, mens den i 2035 stiger til 69 år. Det betyder at den forventede erhvervsfrekvens blandt 69-årige i 2035 i høj grad svarer til den faktiske erhvervsfrekvens for 65,5-årige i 2021 (for givet køn, alder, herkomst og uddannelsesniveau). For aldersgrupper over pensionsalderen ligger Danmarks Statistiks udvikling i den forventede restevetid som 60-årig til grund for erhvervsfrekvensens udvikling. Derudover nedjusterer vi antallet af efterlønsmodtagere som konsekvens af øget modregning af pensionsformue. Arbejdsstyrken skaleres til regeringens seneste 2030-forløb, for at tage højde for øvrige arbejdsudbudsreformer samt reduceret uddannelsesgennemslag på erhvervsfrekvensen.
Slutteligt nedjusterer vi arbejdsstyrken med det antal personer, der forventes at gøre brug af retten til tidlig pension (som ikke er omfattet af det seneste 2030-forløb), og som ville være en del af arbejdsstyrken som alternativ. Vi vurderer at ordningen kun i meget begrænset omfang vil have betydning for socialpædagoger.
Pædagoger er i fremskrivningen afgrænset til følgende AUDD-koder:
DISCED-gruppe: 50201510: Pædagog, MVU (Hele gruppen)
815 Pædagog (Rudolf Steiner) (privat udd.)
3186 Skole-og fritidspædagogik, prof.bach.
3187 Social-og specialpædagogik, prof.bach.
3282 Dagtilbudspædagogik, prof.bach.
5111 Børneforsorgspædagog, småbørnslinie
5112 Børneforsorgspædagog, almen linie
5113 Socialpædagog
5114 Børneforsorgspædagog, kursus 4 mdr.
5115 Socialpædagog, videreuddannelse
5120 Socialpædagog, fællesuddannelse
5444 Pædagog, prof.bach.
5445 Børnehavepædagog
5447 Fritidspædagog
8447 Praktikvejleder til pædadgoguddannelsen, diplomuddannelse
9015 Børnehave- og fritidspædagog, årskursus
DISCED-gruppe: 50203020: Pædagogik, MVU (Kun én uddannelse i gruppen)
6810 Diakoni og socialpædagogik, prof.bach.
DISCED-gruppe: 50202515: Andre pædagogiske uddannelser, MVU (Hele gruppen)
5746 Pædagogik, exam.pæd. (DPU)
5747 Psykologi-pædagogisk, exam.psyk.pæd. (DPU)
5748 Diplomuddannelse, humanistisk pædagogik exam. (DPU)
5749 Diplomuddannelse, matematik-nat.-pædagogik exam.(DPU)
8503 Diplomuddannelse i pædagogik (DPU)
8522 Humanistisk-pædagogik, diplomuddannelse (DPU)
8631 Diplomuddannelse i matematik og pædagogik (DPU)
Endelig er udbuddet normeret til fuldtidsbeskæftigelsen for socialpædagoger i 2021. Antallet af socialpædagogårsværk er fundet ved først at opgøre antallet af socialpædagogårsværk i kommunerne på KRL-data (ansatte i stillingerne, ’244 Pæd. pers., særlige stillinger’, ’245 Pæd. pers., forebyg. og dagbehandl. omr.’ og ’278 Socialpædagoger og pæd.pers.døgninst.mv.’ på kontoområderne ’538 Tilbud til voksne med særlige behov’ og ’528 Tilbud til børn og unge m. særlige behov’ ekskl. ’52825 Særlige dagtilbud og særlige klubber’). Dernæst er den kommunale beskæftigelse skaleret med antallet af socialpædagoger ansat på socialområdet uden for kommunerne (baseret på registerudtræk).
Metode til fremskrivning af efterspørgslen efter socialpædagoger
Den fremadrettede stigningstakt i behovet for pædagogisk arbejdskraft på socialområdet beregnes som et vægtet gennemsnit af en stigningstakt i antallet af udsatte børn/unge og en stigningstakt i antallet af udsatte voksne. Vægtene fastsættes som det relative arbejdskraftbehov pr. udsat barn/ung henholdsvis pr. udsat voksen.
Siden 2015 har udsatte børn og voksne udgjort en stigende andel af befolkningen i deres aldersgrupper, bl.a. som følge af stigende overlevelse blandt borgere med handicap og ofre for trafikuheld. Den trend antages at fortsætte, men bøje af frem mod 2030, hvorefter andelen af udsatte børn og voksne antages at være konstant (konkret antages lineært aftagende år-til-år-vækstrater frem til 2030 og ingen vækst derefter). Den samlede befolkning på hvert alderstrin fremskrives ved hjælp af DST’s befolkningsprognose. Aldersfordelingen for udsatte børn og unge på 1-års-alderstrin og udsatte voksne på 10-års-alderstrin antages konstant i alle år svarende til aldersfordelingen i 2020. Trenden og aldersfordelingen af udsatte borgere er baseret på Social-, Bolig- og Ældreministeriets ’Socialpolitisk Redegørelse 2022’.
Vækstraterne i antallet af udsatte børn og voksne vægtes sammen til en vækstrate i behovet for socialpædagogisk personale. Vægtene fastsættes ud fra forholdet mellem arbejdskraftbehovet pr. udsat barn og arbejdskraftbehovet pr. udsat voksen. Nærmere bestemt ses der på forholdet mellem antal kommunalt ansatte socialpædagoger på børn/unge-området pr. udsat barn hhv. antal kommunalt ansatte socialpædagoger på voksenområdet pr. udsat voksen i 2022.
Metode til skøn for den borgerrettede beskæftigelse
Vi har skønnet over beskæftigelsen i borgernære stillinger på det offentlige socialområde i 2021 ved hjælp af KRL. Konkret har vi defineret en række stillingsgrupper som borgernære på døgninstitutioner og opholdssteder for børn og unge og på botilbud og i bostøtte på voksenområdet. Vi har fordelt beskæftigelsen på det regionale område og på private tilbud på modtagergrupper (børn/unge hhv. voksne) efter samme fordeling, som der gælder for kommunale tilbud. Inddelingen i borgernære/ikke-borgernære jobs er defineret af Socialpædagogerne.
Vi har lagt private tilbud oven i efter en antagelse om, at 1) andelen af socialpædagoger på private tilbud udgør 5 procentpoint mindre end i det offentlige, og 2) andelen af personer uden relevant uddannelse udgør 8 procentpoint mere end i det offentlige. Tallene bygger på Rambøll (2021): ’Betydning af uddannede socialpædagoger på socialområdet’.
- 1https://www.vive.dk/da/udgivelser/kapacitet-og-efterspoergsel-paa-botilbudsomraadet-2z1o9lvj/
- 2Jf. Ekspertudvalget på socialområdet, https://sm.dk/Media/638187941454022412/Bilagsmateriale_til_delrapport_1.pdf samt VIVE (2022): ’Kapacitet og efterspørgsel på botilbudsområdet’, https://www.vive.dk/da/udgivelser/kapacitet-og-efterspoergsel-paa-botilbudsomraadet-2z1o9lvj/
- 3Jf. KL, https://www.kl.dk/nyheder/momentum/2022/2022-9/flere-med-svaere-og-komplekse-psykiske-problemer-og-handicap-faar-udgifterne-til-at-stige/
- 4Finansministeriet (2022): ’Økonomisk Analyse: Mekaniske fremskrivninger af udbud af og efterspørgsel efter velfærdsmedarbejdere’, https://fm.dk/udgivelser/2022/september/oekonomisk-analyse-mekaniske-fremskrivninger-af-udbud-af-og-efterspoergsel-efter-velfaerdsmedarbejdere/
- 5Jf. https://sl.dk/danmarkskort
