Kontakt
Fremskrivning af det pædagogiske arbejdsmarked
AE har i samarbejde med BUPL lavet en fremskrivning af det pædagogiske arbejdsmarked. Fremskrivningen viser, at der vil mangle pædagoger, medmindre man formår at løfte arbejdsudbuddet, f.eks. gennem øget optag på pædagoguddannelsen, ved at tiltrække og fastholde pædagoger inden for det pædagogiske arbejdsmarked eller ved at øge arbejdstiden for pædagoger på det pædagogiske arbejdsmarked.
Hovedkonklusioner
- Fremskrivningen viser, at antallet af pædagoger i arbejdsstyrken vil stige med ca. 2 pct. fra 2023 til 2040 under antagelse af, at tilgangen til pædagoguddannelsen fortsat falder fra 2022 til 2023 og fastholdes på dette niveau.
-
I samme periode vil efterspørgslen efter pædagoger på det pædagogiske arbejdsmarked stige med godt 10 pct. Det dækker over en stigning på 15 pct. på daginstitutionsområdet og hhv. 6 og 10 pct. på social- og skoleområdet.
-
Det betyder samlet, at der vil mangle ca. 5.400 fuldtidspædagoger i 2030, 8.000 fuldtidspædagoger i 2035 og 8.600 fuldtidspædagoger i 2040, hvis serviceniveauet skal være som i dag – dog med minimumsnormeringer i daginstitutionerne.
-
Andelen af pædagoger på daginstitutionsområdet er faldet med ca. 3,5 procentpoint siden 2019, hvor minimumsnormeringerne blev vedtaget. Hvis pædagogandelen skal genoprettes til 2019-niveauet, vil der mangle ca. 7.500 fuldtidspædagoger i 2030, 10.200 fuldtidspædagoger i 2035 og 10.700 fuldtidspædagoger i 2040.
Analysen er lavet i samarbejde med BUPL.
Prognose for det pædagogiske arbejdsmarked
AE har i samarbejde med BUPL fremskrevet udviklingen på det pædagogiske arbejdsmarked. Fremskrivningen består af en udbudsside – dvs. antallet af pædagoger, der er til rådighed for det pædagogiske arbejdsmarked – og en efterspørgselsside – dvs. hvor mange pædagoger, der er brug for til at opretholde serviceniveauet som i dag, inklusive minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Metoden bag fremskrivningen er nærmere beskrevet i Boks 2.
I fremskrivningen af pædagoger på det pædagogiske arbejdsmarked er det antaget, at andelen af pædagoger, som arbejder hhv. inden for/uden for det pædagogiske arbejdsmarked er konstant fremadrettet, samt at arbejdstiden er uændret. Mangel på pædagogisk arbejdskraft kan dermed løses af tre veje:
- Ved at få flere til at uddanne sig til pædagoger således, at det samlede antal pædagoger stiger.
- Ved at øge andelen af pædagoger, som arbejder inden for det pædagogiske arbejdsmarked.
- Ved at øge arbejdstiden for pædagoger på det pædagogiske arbejdsmarked.
Pædagogisk arbejdsstyrke
I alt var der 109.500 uddannede pædagoger i arbejdsstyrken i 2021, som er det seneste observerede år. Når der tages højde for, at nogle pædagoger arbejder uden for det pædagogiske arbejdsmarked (dvs. uden for daginstitutionsområdet, skole- og fritidsområdet og specialområdet), samt at nogle pædagoger ikke arbejder på fuldtid, svarer det til ca. 77.100 fuldtidspersoner.
Figur 1 viser resultaterne af fremskrivningen af den pædagogiske arbejdsstyrke fra 2023 til 2040.
Antallet af uddannede pædagoger i arbejdsstyrken på det pædagogiske område vil stige gradvist fra 77.300 fuldtidspersoner i 2023 til 78.700 i 2040. Det svarer til en stigning på ca. 2 pct. fra 2023 til 2040.
Af Bilagsfigur 1 fremgår et scenarie, hvor optaget på pædagoguddannelsen fastholdes på 2022-niveauet. Genoprettes tilgangen til pædagoguddannelsen til niveauet i 2022, forventes en stigning i pædagogudbuddet på ca. 5 pct. fra 2023 til 2040.
Pædagogbehov
Det pædagogiske arbejdsmarked defineres i denne analyse som daginstitutioner, skole- og fritidsområdet samt specialområdet. Behovet for pædagoger er drevet af udviklingen i antallet af børn og af den førte politik på børneområdet og socialområdet. Derfor er pædagogbehovet i denne analyse også beregnet ud fra de faktorer. Der tages udgangspunkt i det nuværende serviceniveau, dog med minimumsnormeringer i daginstitutioner gældende fra 2024.
I 2021, som er det seneste år, hvor vi har faktiske data, var der ca. 53.000 fuldtidspersoner ansat i pædagogiske funktioner (inkl. personer uden pædagogisk uddannelse, dvs. både ledere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter og pædagogstuderende) i kommunale og selvejende daginstitutioner.1 Fremskrivningen af pædagogbehovet på daginstitutionsområdet tager udgangspunkt i disse data på kommuneniveau samt Danmarks Statistiks befolkningsprognose for 0-5-årige, der ligeledes er på kommuneniveau. Minimumsnormeringer indgår fra 2024 og er beregnet på kommuneniveau. Kommuner, der allerede har bedre normeringer end minimumsnormeringerne, fastholdes på nuværende niveau således, at ingen kommuner får dårligere normeringer end i dag. Se Boks 2 for en detaljeret beskrivelse af fremskrivningen.
Pædagogbehovet på skole- og fritidsområdet tager udgangspunkt i antallet af pædagoger, der i dag er ansat inden for skole og fritid, og det er fremskrevet med antallet af 6-15-årige i Danmarks Statistiks befolkningsprognose.
Endelig er pædagogbehovet på specialområdet fremskrevet ud fra en antagelse om samme serviceniveau som i 2021, trendmæssig udvikling i andelen af udsatte børn, unge og voksne på kommunalt niveau frem til 2030 og derefter en konstant andel udsatte frem mod 2040. Trenden er baseret på de historiske tendenser, vi har set. Det kommunale pædagogbehov på specialområdet er opskaleret til det samlede niveau ved at gange med en faktor svarende til andelen af specialpædagoger, som er ansat på kommunalt niveau. Denne faktor er fundet ud fra Danmarks Statistiks register for lønmodtagerbeskæftigelse, BFL.
Resultaterne af fremskrivningen af pædagogbehovet ses i Figur 2. I 2021 var der i alt 77.200 fuldtidsbeskæftigede pædagoger (dvs. med pædagoguddannelse) fordelt på daginstitutioner, skole- og fritidsområdet og socialområdet. Det største område var daginstitutionsområdet, hvor der var ca. 30.000 fuldtidsbeskæftigede pædagoger. På socialområdet og på skole- og fritidsområdet var der hhv. ca. 29.000 og 18.600 fuldtidsbeskæftigede pædagoger. Hvis serviceniveauet i 2040 skal være som i 2021 dog med indførelse af minimumsnormeringer, er der behov for ca. 87.000 fuldtidsbeskæftigede pædagoger. Det svarer til, at efterspørgslen på pædagoger stiger med samlet 10,4 pct. fra 2023 til 2040. Stigningen er størst på daginstitutionsområdet (15,2 pct). Efterspørgslen på skole- og socialområdet stiger med hhv. 9,8 pct. og 6,2 pct.
På alle tre områder vil efterspørgslen på pædagogisk arbejdskraft være højere i 2040 end i dag, men den største stigning forventes på daginstitutionsområdet, hvor behovet for pædagogisk arbejdskraft vil stige med ca. 5.600 fuldtidsbeskæftigede fra 2021 til toppunktet i 2035. Herefter ligger niveauet nogenlunde stabilt på ca. 35.000 fuldtidsbeskæftigede.
På skole- og fritidsområdet falder behovet for pædagogisk arbejdskraft marginalt i de kommende år, før det stiger til godt 20.000 fuldtidspædagoger i 2040.
Efterspørgslen efter pædagogisk arbejdskraft på socialområdet forventer vi stiger med ca. 3.000 fuldtidsbeskæftigede frem mod 2030, til ca. 32.000 fuldtidsbeskæftigede, og holder sig på det niveau frem mod 2040.
Ubalance på det pædagogiske arbejdsmarked
Kobler man udbuddet af pædagoger med efterspørgslen efter pædagogisk arbejdskraft kan man se, om der er balance mellem de to.2
Figur 3 viser forskellen mellem antal pædagoger i arbejdsstyrken og det antal pædagoger, som der er behov for i 2030, 2035 og 2040. Det er vist for to forskellige efterspørgselsscenarier. Det ene scenarie antager, at pædagoger udgør den samme konstante andel af alle ansatte på daginstitutionsområdet som i 2021. Aftalen om minimumsnormeringer blev lavet i 2019. Siden dengang er andelen af pædagoger i daginstitutionerne faldet. Det andet scenarie er derfor lavet således, at pædagogandelen fra 2019 genoprettes frem mod 2030 og derefter holdes konstant. Pædagogandelen på daginstitutionsområdet faldt med ca. 3,5 procentpoint fra 2019 til 2021.3
Hvis pædagogandelen fra 2021 fastholdes, vil der i 2030 mangle 5.400 fuldtidspædagoger. I 2035 vil antallet være steget til ca. 8.000, mens der i 2040 vil mangle ca. 8.600 fuldtidsbeskæftigede pædagoger.
Hvis andelen af pædagoger fra 2019 genoprettes, vil der i 2030 mangle 7.500 fuldtidspædagoger. Manglen vil fortsat vokse til godt 10.200 i 2035 og 10.700 i 2040.
De ovenstående resultater tager udgangspunkt i, at der fremover er samme serviceniveau som i 2021 i daginstitutioner (dog inkl. minimumsnormeringer fra 2024), på socialområdet samt inden for skole- og fritidsområdet. BUPL har en målsætning om, at 80 pct. af de ansatte i daginstitutioner skal være uddannede pædagoger. Skal denne målsætning opfyldes, så pædagogandelen hæves fra de i 2021 ca. 56 pct., vil det medføre, at manglen på pædagoger øges betragteligt.
Bilag
- 1BOERN1 fra Danmarks Statistiks Statistikbank
- 2Vi tager udgangspunkt i 2021. Det betyder at en ubalance skal ses som en ændring i forhold til niveauet for serviceniveauet (inkl. minimumsnormeringer), rekrutteringsudfordringer mv. i 2021.
- 3Pædagogandelen er beregnet, så pædagogiske ledere indgår med en vægt på 85%. Det samme gælder i den samlede beregning af minimumsnormeringerne. Brøken bliver: (pædagoger+0,85%ledere) / (pædagoger+pædagogiske assistenter+pædagogmedhjælpere+ledere*85%+pædagogstuderende*43%+PAU-elever*24%). I 2019 var pædagogandelen således ca. 60 pct., og i 2021 ca. 56 pct.