Læs også
Formuerne er meget skævt fordelt på tværs af landet. Den gennemsnitlige formue er nemlig næsten seks gange større i Gentofte Kommune end i Langeland Kommune, og i flere end tre ud af fire kommuner er...
Formuerne er meget ulige fordelt i Danmark. Langt mere end f.eks. indkomster. Den ene procent af danskerne med de største formuer besidder knap 25 pct. af den samlede nettoformue. Det kan især henføres til værdier i unoterede aktier, som bl.a. dækker over familieejede virksomheder. Regeringens planer om at sænke arveafgiften på overdragelser af formue i familieejede virksomheder er derfor et skridt i den forkerte retning, der vil øge uligheden i samfundet yderligere.
I en international sammenhæng er formuerne i Danmark meget ulige fordelt. Det viser opgørelser fra OECD, der placerer Danmark blandt de vestlige lande med størst formueulighed.1
Høj formueulighed hæmmer økonomisk vækst, og det kan derfor have negative konsekvenser for samfundets velstandsudvikling, hvis formuen er koncentreret på få hænder. Studier viser dog også, at samfund præget af stærke demokratiske traditioner og institutioner – som det danske samfund – kan udligne de negative effekter af høj formueulighed på den økonomiske vækst.2
Tallene i denne analyse er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik om befolkningens formue- og gældsforhold. Datagrundlaget og fremgangsmåden er beskrevet til sidst i Boks 1 og 2.
Figur 1 viser, at formuerne er meget ulige fordelt i Danmark. Figuren viser, hvor stor en andel af den samlede nettoformue, som henholdsvis top-1- og top-10-procent besidder. Nettoformuen består af reale aktiver som bolig og bil, finansielle aktiver som bankindestående og værdipapirer og pensionsopsparing fratrukket al registreret gæld, herunder realkredit- og banklån, SU-lån mv. Nettoformuen kan derfor både være positiv og negativ afhængig af, om man har større gældsforpligtelser end aktiver.
Top-1-procent besidder knap 25 pct. af den samlede nettoformue, når værdien af unoterede aktier og offentlig gæld til inddrivelse medregnes. Det er nyt, at unoterede aktier medregnes, da der tidligere ikke har været et tilstrækkeligt sikkert grundlag til at opgøre værdier af unoterede aktier. Unoterede aktier dækker over ejer- og anpartsandele i selskaber, der ikke er børsnoterede. Det omfatter bl.a. familieejede virksomheder. Opgørelsen er et skøn og er derfor behæftet med en vis usikkerhed, men den er udarbejdet af Danmarks Statistik og betragtes som et retvisende bud.
Inddragelsen af offentlig gæld til inddrivelse har desuden tidligere været forbundet med stor usikkerhed, men datakvaliteten vurderes nu at være tilstrækkelig høj. Uden disse to komponenter ejer top-1-procent godt 14 pct. af formuerne, hvilket er markant mindre end de 25 pct. Den unoterede aktieformue bidrager i høj grad til den store forskel. Man har altså i tidligere opgørelser undervurderet formueuligheden kraftigt i fravær af særligt de unoterede aktieformuer.
Det er desuden værd at hæfte sig ved, at arbejdsmarkedspensioner bidrager kraftigt til at reducere formueforskellene. Hvis pensionsformuerne udelades, vokser formueandelen for top-1-procent til knap 37 pct.
Top-10-procent besidder over halvdelen af den samlede nettoformue med en formueandel på knap 55 pct., når værdien af unoterede aktier og offentlig gæld til inddrivelse er medregnet. Og for denne gruppe vokser formueandelen til hele 70 pct., hvis arbejdsmarkedspensionerne udelades. Formuerne er altså meget ujævnt fordelt.
De unoterede aktieformuer betyder meget for opgørelsen af formueuligheden i Danmark. Figur 2 viser således, hvor stor den gennemsnitlige unoterede aktieformue er i hvert formuepercentil. Percentilinddelingen indebærer, at befolkningen opdeles i 100 lige store grupper på baggrund af deres nettoformue, så den hundrededel med de mindste formuer indgår i 1. percentil, og den hundrededel med de største formuer indgår i 100. percentil.
Figuren viser, at unoteret aktieformue er af relativ ubetydelig størrelse for langt de fleste på nær i den absolutte top af formuefordelingen. I 99. percentil, altså den næstmest formuende hundrededel, er den gennemsnitlige unoterede aktieformue på 2,9 mio. kr., mens den i 100. percentil, dvs. top-1-procent, er på 31,7 mio. kr. Den mest velhavende procent af danskerne sidder på over 80 pct. af den samlede formue i unoterede aktier. Der findes ikke andre formuekomponenter, der er tilnærmelsesvist så ujævnt fordelt.
Formueopbygningen er aldersbetinget, men formueuligheden er ikke nødvendigvis mindre, når den opgøres inden for de enkelte alderstrin. Det viser Figur 3, hvor formueandelen for henholdsvis top-1-procent og top-10-procent er opgjort på de enkelte alderstrin. De stiplede linjer viser formueandelene opgjort på tværs af alle.
Figuren viser, at formueuligheden er størst for de yngre voksne på 18-25 år, hvor top-1-procent besidder omkring 40-60 pct. af nettoformuen, mens andelen falder til omkring 25-30 pct. for de 40-50-årige.
For disse personer i de ”etablerede” aldersgrupper er formueuligheden altså lige så stor inden for de enkelte alderstrin, som den er på tværs af alle. Den aldersbetingede formueopbygning har altså kun begrænset betydning for opgørelser af formueuligheden. Top-1-procent besidder den mindste andel af den samlede formue blandt personer omkring folkepensionsalderen (66-68 år), hvor andelen når helt ned på 15 pct.3 Sammenlignet med uligheden i indkomster er formuerne selv på disse alderstrin dog meget ulige fordelt.
Betydningen af formue i unoterede aktier for formueforskellene og den sociale arv i formuer i Danmark er stor. Vi har undersøgt, hvor store formuer der overføres til næste generation i form af unoteret aktieformue. På baggrund af tidligere opgørelser og skøn fra Finansministeriet og Skatteministeriet vurderes det skønnede omfang i denne analyse at udgøre et underkantsskøn, men der er tale om en opgørelse behæftet med væsentlig usikkerhed.
Tabellen nedenfor viser, hvor store formuer der skønnes overført i form af unoterede aktier fra forældre til børn i 2021. Det skønnes, at omkring 11 mia. kr. i unoterede aktier gik videre fra forældre til nærtstående og andre, hvoraf 6,7 mia. kr. gik til børnene. Den store forskel på beløbene kan umiddelbart tilskrives, at en væsentlig del af den unoterede aktieformue blev overført til ægtefællen, oftest i forbindelse med dødsfald. Vi har medregnet formueoverførslerne ved dødsfald, da en stor del af formuen i unoterede aktier først overføres til børnene på dette tidspunkt.
I Figur 4 er de 6,7 mia. kr., der skønnes overført fra forældre til børn, opdelt på henholdsvis forælderens og barnets placering i formuefordelingen. Både forælderens og barnets placering er opgjort inden formueoverførslen. For barnets vedkommende er der kontrolleret for aldersforskelle i formueopbygningen ved at opgøre placering i formuefordelingen inden for barnets egen årgang.
Figuren viser, at ud af de 6,7 mia. kr., der overføres, kommer 5,8 mia. kr. fra forældre i den absolutte top af formuefordelingen. De er nemlig blandt top-1-procent af befolkningen målt på nettoformuens størrelse.
Derudover viser figuren, at 4,1 mia. kr., altså langt over halvdelen af formueoverførslerne, gik til børn, der i forvejen var blandt top-1-procent af deres årgang målt på nettoformue. De store overførsler af unoteret aktieformue sker altså i den absolutte top – uanset om vi ser på forældre eller børn.
De store formuer, der overføres mellem generationer i den absolutte top af formuefordelingen, er udtryk for en ekstrem grad af social arv, der adskiller sig markant fra resten af danskerne. Derfor er det stærkt bekymrende, når regeringen agter at sænke arveafgiften på overdragelser af formue i familieejede virksomheder – aktier og anparter, der oftest er unoterede – fra 15 til 10 pct.
Lempelsen vurderes at koste knap 600 mio. kr. årligt og vil – som vist ovenfor – være en skattelempelse målrettet de allermest formuende i samfundet.4 Det er et skridt i den forkerte retning, der vil øge uligheden i samfundet yderligere og forstærke betydningen af formue for den sociale arv.